onsdag den 17. februar 2010

Endelig! Kejserens nye klæder anno 2010

Endelig kom spin-doktoren ud af busken: vi "leger" politik (link).

Nu bliver det spændende, om denne "afsløring" fører til "rigtig" politik, hvor emner af stor væsentlighed for vores fælles samfund debatteres og nødvendige beslutninger træffes.

Ha ha!

Mere sandsynligt vil Villy S & Co. nu fremture med, at de længe har vidst det om regeringen, men at S-SF skam fører "rigtig" politik.

Skriv en kommentar her på siden, hvis du er bekendt med et eksempel herpå. Det ville virkeligt være et scoop.

lørdag den 13. februar 2010

Mærkelig larmende tavshed

Der er underligt larmende tavst på "borgen" for tiden. Alle er enige om, at nationen står overfor store udfordringer - men ingen gør noget ved det.

Tvært imod har alle travlt med at skændes om detaljerne om den uskønne læk af information vedr. Jægerkorpsets udsendelse for flere år siden. Det er da også en interessant krimi, men at det skulle være det vigtigste emne for landets ledelse i flere uger må være udtryk for, at dømmekraft og overblik totalt har svigtet.

fredag den 5. februar 2010

Hvor har han dog ret

Asger Aamund skriver i Berlingske Tidende (link) om vores politikeres uduelighed. Tjah, han har i hvert fald ret i, at de ikke duer som ledere. Men danskerne vil tilsyneladende ikke ledes, men blot kollektivt køre ud over afgrunden.

I hvert fald har alle politikerne konkluderet, at man ikke kan blive valgt på at sætte sig i spidsen for noget som helst. I stedet kappes de om at komme med højtråbende udtalelser om alle mulige detaljer, som bedst overlades til andre.

Men danskerne har de politikere, vi har fortjent. Vi kunne jo bare vælge nogle andre.

I en globaliseret verden  er der stor chance for, at Danmark ender som Spanien - dvs. med 18% arbejdsløse. Snart ville alle med initiativ og evne til at skabe arbejdspladser søge  mere imødekommende steder hen. I Danevang belønnes foretagsomhed med mistænkeliggørrelse og tilfældig brandbeskatning.

tirsdag den 2. februar 2010

Ingen sag er for lille

Ingen sag er åbenbart for lille. Alle aspekter af folks liv skal åbenbart styres ved lovgivning: S vil forbyde sms-fyringer.

Det er kujonagtigt for foragteligt at fyre folk via sms. Men er det nu også en sag for lovgiverne? Det er jo også ubehageligt når nogen råber ukvemsord, når nogen slipper en vind, eller ræber højlydt. Det det er der ikke lovgivet om - endnu da. Hvem ved hvilke detaljer Socialdemokraterne vil kontrollere  næste gang de får magten.

Måske er det ved at være tid til at genoplive den stolte institution Overformynderiet. Med 5 mio. umyndige danskere, bliver der nok at se til.