Det er en både fantastisk og uhyggelig oplevelse at følge miljøministeren sammenblande lovgivende, dømmende og udøvende magt i sagen om randzoner: Vred miljøminister ekskluderer kritiske landmænd fra topmøde.
Gad vide, hvilke andre formodede lovovertrædere, der skal dømmes uden rettergang og fratages mulighed for deltagelse i debatten?
Viser opslag med etiketten Magtfordrejning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Magtfordrejning. Vis alle opslag
onsdag den 5. september 2012
torsdag den 12. april 2012
Spørg de efterladte
Havde Sadam Husseins Irak masseødelæggelsesvåben, og hvad vidste VK-regeringen om det hin skæbnesvangre dag i 2003, hvor Folketinget besluttede at Danmark skulle gå i krig?
Det skal nu undersøges i en kommision (link) betalt af skatteyderne, der ikke har bedre ting at bruge deres penge til.
I pressen og blandt politikere diskuteres meget, om der er ikke blot er tale af politiske drilleri. Andre ville kalde det mistænkeliggørelse: Den borgerlige regering skulle åbenbart have været så forhippet på at drage i krig, at den bevidst vildledte Folketinget for at snyde sig til en krigserklæring.
Men man kan bare spørge de efterladte efter ofrene for massakren i Halabja. Hvis nogen skulle have glemt denne uhyggelige forbrydelser, findes en god beskrivelse på www.folkedrab.dk.
Sadam Hussein havde i hvert fald i 1988 masseødelæggelsesvåben, og han havde vilje og evne til at bruge dem. At påstå andet er en hån mod de efterladte fra Halabja.
Underligt nok er alle danske medier hoppet med på vognen: "Det viste sig senere, at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben", skriver Jyllandsposten som om det er fakta og - iøvrigt uden kildeangivelse - fx her.
Man kunne spørge sig selv, om man ville finde et brækjern hos en notorisk indbrudstyv, hvis politiet melder sin ankomst i forvejen?
Man kunne diskutere om risikoen for at en skrubelløs diktator anvender uhyggelige våben - igen - er grund nok til at starte en krig. Sådan en diskusion er jo pt. meget relevant i forhold til Iran og Nord-Korea.
Man kunne også diskutere, om FNs sikkerhedsråds resolutioner skal håndhæves med våbenmagt, eller om man skal beholde FN som en tandløs papirtiger. Sådan en diskusion kunne være relevant i relation til begivenhederne i Libyen og Syrien, hvor Folketinget iøvrigt agerer stort set i enighed - tilsyneladende uden megen refleksion.
Men i Danmark foretrækker vi tilsyneladende at ævle og kævle mens virkelige problemer lades uløste.
Det skal nu undersøges i en kommision (link) betalt af skatteyderne, der ikke har bedre ting at bruge deres penge til.
I pressen og blandt politikere diskuteres meget, om der er ikke blot er tale af politiske drilleri. Andre ville kalde det mistænkeliggørelse: Den borgerlige regering skulle åbenbart have været så forhippet på at drage i krig, at den bevidst vildledte Folketinget for at snyde sig til en krigserklæring.
Men man kan bare spørge de efterladte efter ofrene for massakren i Halabja. Hvis nogen skulle have glemt denne uhyggelige forbrydelser, findes en god beskrivelse på www.folkedrab.dk.
Sadam Hussein havde i hvert fald i 1988 masseødelæggelsesvåben, og han havde vilje og evne til at bruge dem. At påstå andet er en hån mod de efterladte fra Halabja.
Underligt nok er alle danske medier hoppet med på vognen: "Det viste sig senere, at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben", skriver Jyllandsposten som om det er fakta og - iøvrigt uden kildeangivelse - fx her.
Man kunne spørge sig selv, om man ville finde et brækjern hos en notorisk indbrudstyv, hvis politiet melder sin ankomst i forvejen?
Man kunne diskutere om risikoen for at en skrubelløs diktator anvender uhyggelige våben - igen - er grund nok til at starte en krig. Sådan en diskusion er jo pt. meget relevant i forhold til Iran og Nord-Korea.
Man kunne også diskutere, om FNs sikkerhedsråds resolutioner skal håndhæves med våbenmagt, eller om man skal beholde FN som en tandløs papirtiger. Sådan en diskusion kunne være relevant i relation til begivenhederne i Libyen og Syrien, hvor Folketinget iøvrigt agerer stort set i enighed - tilsyneladende uden megen refleksion.
Men i Danmark foretrækker vi tilsyneladende at ævle og kævle mens virkelige problemer lades uløste.
fredag den 18. november 2011
Politikerne ved bedst
Så er dagligdagen ved at indfinde sig på Christiansborg efter valget og regeringsdannelsen. Efter den megen forvirring skabt af at valgløfter og regeringsgrundlag peger i hver sin retning, er der nu mulighed for at bedømme regeringen på sine handlinger.
Blandt de mere tåbelige er endnu et eksempel på mikro-management hen over hovedet på de folk, der faktisk har forstand på emnet. Regeringen skosede i sin tid som opposition den daværende regerering for at holde kommunerne i for stramme tøjler samt for at dele opgaver ud uden at sende penge med.
Men landet ser som bekendt anerledes ud fra bagsædet af en ministerbil, så nu følger regeringen trop. Gymnasierne skal nu mikrostyres på trods af bedre vidende: link. På trods af, at det ikke virker, skal penge flyttes fra gode lokale tiltag til topstyret symbolpoltik. Alt sammen sker for at give Enhedslisten et figenblad.
Regeringens bukser strammer allerede, så den kan ikke spænde livremmen mere ud, uden at de revner: SF og R går fra hinanden. Derfor kan man ikke give Enhedslisten noget, der faktisk har værdi. Man må give dem et tomt symbol - koste hvad det koste vil.
Blandt de mere tåbelige er endnu et eksempel på mikro-management hen over hovedet på de folk, der faktisk har forstand på emnet. Regeringen skosede i sin tid som opposition den daværende regerering for at holde kommunerne i for stramme tøjler samt for at dele opgaver ud uden at sende penge med.
Men landet ser som bekendt anerledes ud fra bagsædet af en ministerbil, så nu følger regeringen trop. Gymnasierne skal nu mikrostyres på trods af bedre vidende: link. På trods af, at det ikke virker, skal penge flyttes fra gode lokale tiltag til topstyret symbolpoltik. Alt sammen sker for at give Enhedslisten et figenblad.
Regeringens bukser strammer allerede, så den kan ikke spænde livremmen mere ud, uden at de revner: SF og R går fra hinanden. Derfor kan man ikke give Enhedslisten noget, der faktisk har værdi. Man må give dem et tomt symbol - koste hvad det koste vil.
tirsdag den 4. oktober 2011
Danmark A/S
Vores nye statsminister vil nedsætte en produktivitetskommision. Hun sagde for lidt siden på DRs P1, at hun vil have undersøgt, hvorfor produktiviteten i Danmark ikke er så høj, som den burde være i lyset af vores høje uddannelsesniveau.
Man skal ikke spørge, hvis man ikke vil høre svaret!
Kan det mon have noget at gøre med, at skiftende regeringer forsøger at styre Danmark som om det er et aktieselskab, hvor virksomhederne er divisioner? Allerede inden blækket er tørt på regeringsgrundlaget, må virksomheder afskedige medarbejdere pga. tåbelig micromanagement fra Slotsholmen (Håndværker: jeg må fyre pga ny tilskudsordning).
Tænkningen er helt i tråd med Ole Sohn og Villy Søvndal der hårdnakket insisterer på, at de alene ved, hvor det er værd at satse rent forretningsmæssigt.
Den borgerlige regering forsøgte ubehjælpsomt at styre den offentlige sektor vha tests i skolerne og stregkoder til hjemmehjælperne. Den nye røde regering forsøger åbenbart lige så ubehjælpsomt at styre erhvervslivet. Det kaldes også "at save den gren over, man sidder på".
Mon ikke produktiviteten bla. går tabt pga utidig indblanding fra politikere i form af den ene hovsa-løsning efter den anden.
Eller mon den går tabt fordi de mange højtuddannede i virkeligheden er DJØF'ere, der ikke producere, men primært administrerer?
Eller er det alle humanisterne, der sidder i rundkreds og diskuterer, hvor produktiviteten og velfærden mon blev af?
Det bliver spændende at se, politikernes reaktion på kommisionens arbejde.
Man skal ikke spørge, hvis man ikke vil høre svaret!
Kan det mon have noget at gøre med, at skiftende regeringer forsøger at styre Danmark som om det er et aktieselskab, hvor virksomhederne er divisioner? Allerede inden blækket er tørt på regeringsgrundlaget, må virksomheder afskedige medarbejdere pga. tåbelig micromanagement fra Slotsholmen (Håndværker: jeg må fyre pga ny tilskudsordning).
Tænkningen er helt i tråd med Ole Sohn og Villy Søvndal der hårdnakket insisterer på, at de alene ved, hvor det er værd at satse rent forretningsmæssigt.
Den borgerlige regering forsøgte ubehjælpsomt at styre den offentlige sektor vha tests i skolerne og stregkoder til hjemmehjælperne. Den nye røde regering forsøger åbenbart lige så ubehjælpsomt at styre erhvervslivet. Det kaldes også "at save den gren over, man sidder på".
Mon ikke produktiviteten bla. går tabt pga utidig indblanding fra politikere i form af den ene hovsa-løsning efter den anden.
Eller mon den går tabt fordi de mange højtuddannede i virkeligheden er DJØF'ere, der ikke producere, men primært administrerer?
Eller er det alle humanisterne, der sidder i rundkreds og diskuterer, hvor produktiviteten og velfærden mon blev af?
Det bliver spændende at se, politikernes reaktion på kommisionens arbejde.
onsdag den 20. juli 2011
Proletariatets diktatur
Diktatur adskiller sig som bekendt fra demokrati ved at al magt - både lovgivende, udøvende og dømmende - er samlet ét sted. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark, hvor der trods alt er grænser for, hvad repræsentanterne på tinge kan slippe afsted med.
Men, men... hvem ved, om det varer ved?
Her er et par eksempler på, hvad der er i vente, når et flertal af befolkningen om kort tid indfører proletariatets diktatur:
SF vil forbyde specifikke virksomheder (og iøvrigt varemærker), der beskæftiger sig med ellers lovlige ting: link. Ganske vidst sættes Cekic "på plads", men sagen vidner jo meget godt om den grundlæggende holdning til demokrati i en gruppe, der også omfatter fremtrædende kommunister.
Socialdemokraterne vil indføre høringer af vidner (under ansvar) i Folketinget. Nu skal politikerne altså gå domstolene i bedene og samtidigt profilere sig selv yderligere på enkeltsager: link.
De radikale håner politiske modstandere: link.
Et flertal der fremturer på denne måde repræsenterer ikke et demokrati, men et flertalsdiktatur. Hvis man ikke kender forskel, kan resten af sommeren passende bruges på lidt studier.
Men, men... hvem ved, om det varer ved?
Her er et par eksempler på, hvad der er i vente, når et flertal af befolkningen om kort tid indfører proletariatets diktatur:
SF vil forbyde specifikke virksomheder (og iøvrigt varemærker), der beskæftiger sig med ellers lovlige ting: link. Ganske vidst sættes Cekic "på plads", men sagen vidner jo meget godt om den grundlæggende holdning til demokrati i en gruppe, der også omfatter fremtrædende kommunister.
Socialdemokraterne vil indføre høringer af vidner (under ansvar) i Folketinget. Nu skal politikerne altså gå domstolene i bedene og samtidigt profilere sig selv yderligere på enkeltsager: link.
De radikale håner politiske modstandere: link.
Et flertal der fremturer på denne måde repræsenterer ikke et demokrati, men et flertalsdiktatur. Hvis man ikke kender forskel, kan resten af sommeren passende bruges på lidt studier.
onsdag den 25. maj 2011
Den lille mands (m/k) situation
Det står lysende klart at hovedparten af danske politikere - dvs. dem fra Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre, og Socialdemokraterne - er enige om de store linier. Ganske vidst opfinder de nogle underlige ekstremistiske udmeldinger for at skille sig ud fra de andre og tækkes vælgerne, men det har ingen egentlig substans. S og SF behøver bare grave i historien og finde nogle gamle paroler fra halvfjerdserne frem. De borgerlige får god hjælp af Dansk Folkeparti og Søren Pind.
Der er dog én sag, de to fløje er helt uenige om: hvem skal have plads i rampelyset med tilhørende ministerbil og -pension?
At det alene er dette spørgsmål, der reelt debateres fremgår tydeligt af S og SFs udmeldinger om, at de skam vil bøje sig for flertallet vedr. det store spørgsmål om efterløn, hvis blot de kan få lov at skrive under på lovene.
Dette spil for galleriet har dog en interessant bivirkning i kraft af dagens parlamentariske situation. De facto løsgængere (Per Ørum Jørgensen og Pia Christmas Møller) får deres Warhol'ske "15 minutes of fame" og en luns til valgkredsen ved at være kongemager for en aften.
Det er en hån mod det demokrati, som millioner af mennesker har måttet lade livet for gennem historien.
Der er dog én sag, de to fløje er helt uenige om: hvem skal have plads i rampelyset med tilhørende ministerbil og -pension?
At det alene er dette spørgsmål, der reelt debateres fremgår tydeligt af S og SFs udmeldinger om, at de skam vil bøje sig for flertallet vedr. det store spørgsmål om efterløn, hvis blot de kan få lov at skrive under på lovene.
Dette spil for galleriet har dog en interessant bivirkning i kraft af dagens parlamentariske situation. De facto løsgængere (Per Ørum Jørgensen og Pia Christmas Møller) får deres Warhol'ske "15 minutes of fame" og en luns til valgkredsen ved at være kongemager for en aften.
Det er en hån mod det demokrati, som millioner af mennesker har måttet lade livet for gennem historien.
fredag den 13. maj 2011
Absurd teater
Man mangler næsten ord for, hvad der nu foregår på den politiske scene i Danmark. Men lad os forsøge alligevel.
De radikale har i deres evige jagt på "det anstændige" kortvarigt valgt at fokusere på indhold i stedet for form. Derfor forsøger de nu at gennemføre noget, de faktiske mener: en ansvarlig økonomisk politik.
Den slags kræver som alt andet 90 mandater. Derfor må de vende det blinde øje til mens regeringen giver Dansk Folkeparti lov til at nikke til folk, der passere grænsen - noget der i øvrigt har skabt stor virak alene af den grund, at det kommer fra Dansk Folkeparti. Svenskerne gør det samme, og ingen klager over det.
Hykleriet for dog lov at forsætte. De radikale peger stadigt på Helle T som statsminister. Det sker på trods af, at de ikke er enige om noget som helst. Form frem for indhold!
Hos de borgerlige må de sluge nogle små kameler vedrørende grænsekontrol og pointsystemer for indvandring. Begge dele noget, som Socialdemokraterne iøvrigt også går ind for (link).
Hos S og SF må de sluge en kæmpe kamel vedr. den økonomiske politik. Men det gør åbenbart ikke noget.
Måske ved de radikale, at det hele er løgn og valgflæsk. Socialdemokraterne vil holde de offentlige udgifter i præcis lige så stramme tøjler som regeringen (link). Det kommer frem i sidste øjeblik, men dog før valget.
For det er åbenbart Socialdemokraternes taktik at fylde vælgerne med løgn for at få magten. Fremtrædende Socialdemokrater opfordrer ligefrem formanden til løftebrud (link).
De ellers så anstændige radikale, burde måske hviske deres kammerater i øret, at der jo også er mulighed for at lade være med at love noget, man ikke agter at holde.
Men det er der selvfølgeligt ikke mange stemmer i.
Senest siger S og SF, at de vil bøje sig, hvis et flertal efter et valg vil ændre efterlønnen (link). Det er da rart at vide, at vores næste statsminister agter at overholde grundloven. Og ved samme lejlighed fik vi så slået fast, at det handler om at erobre magten for enhver pris - ikke at mene eller ændre noget bestemt.
De radikale har i deres evige jagt på "det anstændige" kortvarigt valgt at fokusere på indhold i stedet for form. Derfor forsøger de nu at gennemføre noget, de faktiske mener: en ansvarlig økonomisk politik.
Den slags kræver som alt andet 90 mandater. Derfor må de vende det blinde øje til mens regeringen giver Dansk Folkeparti lov til at nikke til folk, der passere grænsen - noget der i øvrigt har skabt stor virak alene af den grund, at det kommer fra Dansk Folkeparti. Svenskerne gør det samme, og ingen klager over det.
Hykleriet for dog lov at forsætte. De radikale peger stadigt på Helle T som statsminister. Det sker på trods af, at de ikke er enige om noget som helst. Form frem for indhold!
Hos de borgerlige må de sluge nogle små kameler vedrørende grænsekontrol og pointsystemer for indvandring. Begge dele noget, som Socialdemokraterne iøvrigt også går ind for (link).
Hos S og SF må de sluge en kæmpe kamel vedr. den økonomiske politik. Men det gør åbenbart ikke noget.
Måske ved de radikale, at det hele er løgn og valgflæsk. Socialdemokraterne vil holde de offentlige udgifter i præcis lige så stramme tøjler som regeringen (link). Det kommer frem i sidste øjeblik, men dog før valget.
For det er åbenbart Socialdemokraternes taktik at fylde vælgerne med løgn for at få magten. Fremtrædende Socialdemokrater opfordrer ligefrem formanden til løftebrud (link).
De ellers så anstændige radikale, burde måske hviske deres kammerater i øret, at der jo også er mulighed for at lade være med at love noget, man ikke agter at holde.
Men det er der selvfølgeligt ikke mange stemmer i.
Senest siger S og SF, at de vil bøje sig, hvis et flertal efter et valg vil ændre efterlønnen (link). Det er da rart at vide, at vores næste statsminister agter at overholde grundloven. Og ved samme lejlighed fik vi så slået fast, at det handler om at erobre magten for enhver pris - ikke at mene eller ændre noget bestemt.
søndag den 8. maj 2011
Offentlige udgifter = velfærd?
Det er blevet et udbredt mantra i dansk politik, at investeringer i velfærd skal ind og vende i statskassen for rigtigt at tælle.
Det sættes der et stort spørgsmåltegn ved i dagens Berlinger: link.
Samme avis leverer beviset: link. Her fortælles om patienter, der unødigt kaldes ind til sygehuset flere gange for at udløse en overførsel af penge fra en offentlig kasse til en anden.
Grotesk!
Det sættes der et stort spørgsmåltegn ved i dagens Berlinger: link.
Samme avis leverer beviset: link. Her fortælles om patienter, der unødigt kaldes ind til sygehuset flere gange for at udløse en overførsel af penge fra en offentlig kasse til en anden.
Grotesk!
lørdag den 7. maj 2011
Det holdt ikke
For leden var Henrik Sass Larsen ude med en overraskende melding om, at politikere burde nære sig fra at lovgive om alt muligt. Det lød for godt til at være sandt i lyset af fx historien om de 29 velfærdsrettigheder, som Socialdemokraterne tidligere ville udstyre borgerne med - sådan at man kunne få domstolene til at detailstyre kommunerne.
..og det var det da også - for godt til at være sandt.
I dag er Socialdemokraterne ude med forslag om, at diverse institutioner skal sikre, at børn og unge får en times motion om dagen (link). Ingen kan være uenige i, at motion er godt. Men skal der virkeligt lovgives om det?
..og det var det da også - for godt til at være sandt.
I dag er Socialdemokraterne ude med forslag om, at diverse institutioner skal sikre, at børn og unge får en times motion om dagen (link). Ingen kan være uenige i, at motion er godt. Men skal der virkeligt lovgives om det?
lørdag den 19. marts 2011
Wag the Dog
Regeringens stort opslåede Vækstforum barsler i disse dage med sine anbefalinger, der næppe kommer at overraske mange. De fleste af idéerne er på forhånd skudt ned af politikere fra begge blokke.
Statsministeren havde utvivlsomt håbet på et andet forløb siden nytår. En lang valgkamp skulle skydes i gang med en veloplagt nytårstale og rundes af med et valgoplæg baseret på Vækstforums oplæg.
Men debatten fes hurtigt ud i sandet. Et velrettet angreb fra rød stues Villy og Harald fik overbevist danskerne om, at det er en god idé at pisse i bukserne for at holde varmen, og så var alle reformer pludseligt lagt i graven. Selv ikke de 12 minutters ekstra arbejde er længere aktuelle så længe der sidder blot en enkelt uvirksom stakkel på bænken. Statsministerens egne folk gjorde det heller ikke ligefrem lettere at holde fokus: en komplet uduelig partileder, en integrationsminister med kommunikationsevner som en stum gorilla, og forhenværende ministers åbenlyse misbrug af sin betroede stilling til uvederhæftige formål, fjernede den sidste rest af interesse for økonomien og dermed for Vækstforum.
Men mens strategien blev sønderskudt, arbejdede Vækstforum videre. Nu er kommer konklusionerne og forslagene imidlertid ikke længere belejligt for Statsministeren, så han har brug for en afledningsmanøvre. Rød blok har vidst også brug for en våbenhvile, for der viser sig stadigt større sprækker mellem S og R.
Midlet til en verbal våbenhvile kom dumpende ned fra himlen i form af en overraskende FN-resolution omkring en militær våbenhvile i Libyen. Alle har grebet chancen, og Folketinget har enstemmigt vedtaget at gå i krig på vegne af et revolutionsparlament, hvis medlemmers navne er hemmelige. Hykleriet når ufattelige højder hele vejen rundt i det politiske spektrum. Danmark er pludseligt så ivrig efter at komme i krig, at der endda tales om at overhale NATO inden om.
Den uskønne historie om, hvorfor nogle af verdens diktatorer frit kan myrde løs, mens andre absolut ikke må, giver en god anledning til at gense filmen Wag the Dog fra 1997. God fornøjelse:
Statsministeren havde utvivlsomt håbet på et andet forløb siden nytår. En lang valgkamp skulle skydes i gang med en veloplagt nytårstale og rundes af med et valgoplæg baseret på Vækstforums oplæg.
Men debatten fes hurtigt ud i sandet. Et velrettet angreb fra rød stues Villy og Harald fik overbevist danskerne om, at det er en god idé at pisse i bukserne for at holde varmen, og så var alle reformer pludseligt lagt i graven. Selv ikke de 12 minutters ekstra arbejde er længere aktuelle så længe der sidder blot en enkelt uvirksom stakkel på bænken. Statsministerens egne folk gjorde det heller ikke ligefrem lettere at holde fokus: en komplet uduelig partileder, en integrationsminister med kommunikationsevner som en stum gorilla, og forhenværende ministers åbenlyse misbrug af sin betroede stilling til uvederhæftige formål, fjernede den sidste rest af interesse for økonomien og dermed for Vækstforum.
Men mens strategien blev sønderskudt, arbejdede Vækstforum videre. Nu er kommer konklusionerne og forslagene imidlertid ikke længere belejligt for Statsministeren, så han har brug for en afledningsmanøvre. Rød blok har vidst også brug for en våbenhvile, for der viser sig stadigt større sprækker mellem S og R.
Midlet til en verbal våbenhvile kom dumpende ned fra himlen i form af en overraskende FN-resolution omkring en militær våbenhvile i Libyen. Alle har grebet chancen, og Folketinget har enstemmigt vedtaget at gå i krig på vegne af et revolutionsparlament, hvis medlemmers navne er hemmelige. Hykleriet når ufattelige højder hele vejen rundt i det politiske spektrum. Danmark er pludseligt så ivrig efter at komme i krig, at der endda tales om at overhale NATO inden om.
Den uskønne historie om, hvorfor nogle af verdens diktatorer frit kan myrde løs, mens andre absolut ikke må, giver en god anledning til at gense filmen Wag the Dog fra 1997. God fornøjelse:
søndag den 19. december 2010
Tillid er godt - kontrol er bedre
Regeringen bliver ofte kritiseret for at ville styre alt i detaljer og ikke over lade noget til fagfolk ude i kommunerne. Der er tidsskemaer for hjemmehjælp - selvom hjemmehjælperen og "fru Hansen" sagtens kunne finde ud af at aftale det selv. Vi skal ud af regeltyraniet, siger alle.
Nu vil regeringen så fjerne en regel og give mere frihed lokalt. Fx til at undervise større grupper af børn med flere lærere på en gang. Men nej! Her vil alle holde fast i regler og love, for set nu de slemme folk i kommunerne, bruger friheden til besparelser (link).
Det minder meget om Socialdemokraternes 27 rettigheder (eller hvor mange det nu var). Her ville man afskaffe regler, men give bogerne nogle rettigheder. Rettigheder er jo noget, der overvåges af domstolene. Så i stedet for embedsmænd, der holder øje med om kommunerne putter for mange børn i klasserne, skulle forældre nu kunne gå til domstolene og få dom for at deres børns ret til undervisning i små klasser, var blevet krænket.
Der er altså ingen forskel på regeringens regler og oppositionens rettigheder.
Men nu vil regeringen så af med reglerne. Men det går skam ikke. Måske skulle vores politikere på tinge offentligt erkende deres magtfuldkommenhed: kun de ved, hvad der er bedst. Det kan ikke overlades til kommunalpolitikere eller til ansatte ledere og medarbejdere i skoler, hjemmepleje mv.
Hvis de 179 folkevalgte insistere på at styre alt i detaljer, må man blive yderligere bekymret over den åbenlyse mangel på evner. Måske skal vi kollektivt "helt ned at vende i sølet", inden nogen vågner op..... og så måske ikke. Enhedslisten og Liberal Alliance tilbyder reelle alternativer til den socialdemokratiske sump, de øvrige partier er havnet i.
Nu vil regeringen så fjerne en regel og give mere frihed lokalt. Fx til at undervise større grupper af børn med flere lærere på en gang. Men nej! Her vil alle holde fast i regler og love, for set nu de slemme folk i kommunerne, bruger friheden til besparelser (link).
Det minder meget om Socialdemokraternes 27 rettigheder (eller hvor mange det nu var). Her ville man afskaffe regler, men give bogerne nogle rettigheder. Rettigheder er jo noget, der overvåges af domstolene. Så i stedet for embedsmænd, der holder øje med om kommunerne putter for mange børn i klasserne, skulle forældre nu kunne gå til domstolene og få dom for at deres børns ret til undervisning i små klasser, var blevet krænket.
Der er altså ingen forskel på regeringens regler og oppositionens rettigheder.
Men nu vil regeringen så af med reglerne. Men det går skam ikke. Måske skulle vores politikere på tinge offentligt erkende deres magtfuldkommenhed: kun de ved, hvad der er bedst. Det kan ikke overlades til kommunalpolitikere eller til ansatte ledere og medarbejdere i skoler, hjemmepleje mv.
Hvis de 179 folkevalgte insistere på at styre alt i detaljer, må man blive yderligere bekymret over den åbenlyse mangel på evner. Måske skal vi kollektivt "helt ned at vende i sølet", inden nogen vågner op..... og så måske ikke. Enhedslisten og Liberal Alliance tilbyder reelle alternativer til den socialdemokratiske sump, de øvrige partier er havnet i.
lørdag den 4. december 2010
Mens vi venter
...er bl.a. titlen på DRs udsendelser juleaftensdag, der skal gøre ventetiden udholdelig for børn og barnlige sjæle.
Udtrykket kunde også bruges om tidens politiske pauseunderholdning - mens vi venter på valget:
Gift er noget skidt og Danmark vi vil gerne være førende indenfor miljøteknologi. Men vi må ikke hjælpe resten af Verden af med deres gift hos de dygtige folk hos Kommune Kemi. Medierne pisker let en stemning op, og en svag minister ender med endnu engang at forfalde til detailstyring.
Søren Pind hælder gammel vin på nye flasker og fabler om at bekæmpe radikalisering gennem ulandsbistand. Et helt igennem perifert initiativ, men Enhedslisten spiller intetanende med og hjælper dermed med til at fjerne opmærksomheden fra den kuldsejlede gift-minister.
I mens vælger Langballe at blæse det hele en lang march og erklære sig skyldig for at undgå en ellers potentielt underholdende retssag om grænsedragningen mellem den grundlovssikrede ytringsfrihed og den strafbare racisme.
Alt sammen pauseunderholdning, mens vi venter på valget.
Men hvor juleaften er den store forløsning for børnene, kan valget let gå hen at blive mere som en julefrokost, hvor man vågner med gevaldige tømmermænd. Vi skifter en uduelig socialdemokratisk regering ud med en anden og lige så uduelig. Den nuværende er blå udadtil, men sidder i et jerngreb mellem frygt for midtervælgerne, Pia Kjærsgaard og egen inkompetence. Den kommende rødlige socialdemokratiske regering ender i samme situation. Den vil sidde fast mellem Enhedslistens og de radikales humanisme og egne DF-lignende udmeldinger, der er aftvunget af frygt for midtervælgerne. Den vil også sidde i klemme mellem de radikales pragmatiske økonomiske politik og SFs kommunistiske gavebod.
Så mens mange ser frem til valget med spænding, ser jeg frem til det med ligegyldighed.
Det eneste der er spændende i dansk politik er, om vi kollektivt vågner op inden afgrundens rand - eller om vi skal ramme hårdt mod bunden først. Måske skulle man lære sine børn at tale kinesisk?
Udtrykket kunde også bruges om tidens politiske pauseunderholdning - mens vi venter på valget:
Gift er noget skidt og Danmark vi vil gerne være førende indenfor miljøteknologi. Men vi må ikke hjælpe resten af Verden af med deres gift hos de dygtige folk hos Kommune Kemi. Medierne pisker let en stemning op, og en svag minister ender med endnu engang at forfalde til detailstyring.
Søren Pind hælder gammel vin på nye flasker og fabler om at bekæmpe radikalisering gennem ulandsbistand. Et helt igennem perifert initiativ, men Enhedslisten spiller intetanende med og hjælper dermed med til at fjerne opmærksomheden fra den kuldsejlede gift-minister.
I mens vælger Langballe at blæse det hele en lang march og erklære sig skyldig for at undgå en ellers potentielt underholdende retssag om grænsedragningen mellem den grundlovssikrede ytringsfrihed og den strafbare racisme.
Alt sammen pauseunderholdning, mens vi venter på valget.
Men hvor juleaften er den store forløsning for børnene, kan valget let gå hen at blive mere som en julefrokost, hvor man vågner med gevaldige tømmermænd. Vi skifter en uduelig socialdemokratisk regering ud med en anden og lige så uduelig. Den nuværende er blå udadtil, men sidder i et jerngreb mellem frygt for midtervælgerne, Pia Kjærsgaard og egen inkompetence. Den kommende rødlige socialdemokratiske regering ender i samme situation. Den vil sidde fast mellem Enhedslistens og de radikales humanisme og egne DF-lignende udmeldinger, der er aftvunget af frygt for midtervælgerne. Den vil også sidde i klemme mellem de radikales pragmatiske økonomiske politik og SFs kommunistiske gavebod.
Så mens mange ser frem til valget med spænding, ser jeg frem til det med ligegyldighed.
Det eneste der er spændende i dansk politik er, om vi kollektivt vågner op inden afgrundens rand - eller om vi skal ramme hårdt mod bunden først. Måske skulle man lære sine børn at tale kinesisk?
lørdag den 23. januar 2010
Dobbeltmoral i højeste potens
Politikerne er forargede over, at Ekstrabladet har udstillet en drabsmistænkt inden, han var dømt (link).
Det er da også frygteligt irriterende, når pressen går én selv i bedene. Politikerne holder sig ikke selv for gode til at gå i rette med den dømmende magt og tage domsafsigelser på forskud. Man må åbenbart gerne blande sig i domstolenes arbejde med det ophøjede mål at fiske stemmer. At sælge aviser er anderledes uhæderligt, så her må man ikke.
Det er da også frygteligt irriterende, når pressen går én selv i bedene. Politikerne holder sig ikke selv for gode til at gå i rette med den dømmende magt og tage domsafsigelser på forskud. Man må åbenbart gerne blande sig i domstolenes arbejde med det ophøjede mål at fiske stemmer. At sælge aviser er anderledes uhæderligt, så her må man ikke.
tirsdag den 19. januar 2010
Magtfulde landsbytosser
»Et medlem af Folketinget må jo sige, hvad han vil, så længe han får lov af partiformanden. Jeg kan slet ikke se nogen problemer i det her«, siger Søren Espersen til A4 iflg. DR (link), som en kommentar til Thor Pedersens åbenmundethed i embedet som formand for Tinget.
Kan vi så ikke skære folketinget ned til 8 medlemmer med hver sine pose stemmer. Det vil da spare os for en del sludder og flytte magten ud i landet.
Magten er ikke nødvendigvis bedste placeret lokalt, der er jo store spørgsmål, der kræver fælles løsninger. Men når folketinget bruger sin tid på madpakker og burkaer, er der unægteligt gået lidt meget "landsbytosse" i det.
Vi må også antage, at DFs folketingsmedlemmer altid får lov af formanden, inden de kæfter op om dette og hint. Så nu kan Pia ikke længere undsige sine egne landsbytosser.
Kan vi så ikke skære folketinget ned til 8 medlemmer med hver sine pose stemmer. Det vil da spare os for en del sludder og flytte magten ud i landet.
Magten er ikke nødvendigvis bedste placeret lokalt, der er jo store spørgsmål, der kræver fælles løsninger. Men når folketinget bruger sin tid på madpakker og burkaer, er der unægteligt gået lidt meget "landsbytosse" i det.
Vi må også antage, at DFs folketingsmedlemmer altid får lov af formanden, inden de kæfter op om dette og hint. Så nu kan Pia ikke længere undsige sine egne landsbytosser.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
