Krammere

"Jeg ville synes, det var enormt grænseoverskridende, hvis jeg havde en chef, der henstillede til, at jeg ikke måtte kramme mine kollegaer" udtaler børnehaveklasse-leder Emilie Gorrisen til DR (link til historien), der iøvrigt bringer historien om Hørsholm's borgmesters henstilling om, at politikere og embedsmænd ikke krammer hinanden, under overskriften "slut med krammeri i Hørsholm - det virker fuldstændigt vanvittigt".

Selvfølgeligt må en leder af en organisation - som i dette tilfælde borgmesteren - udstikke retningslinier for omgangstonen - og formen. Faktisk bliver ledere skoset, hvis de IKKE har en politik, der regulerer omgangen mellem kolleger.

Mere er der ikke at sige om den sag.

Spørg de efterladte

Havde Sadam Husseins Irak masseødelæggelsesvåben, og hvad vidste VK-regeringen om det hin skæbnesvangre dag i 2003, hvor Folketinget besluttede at Danmark skulle gå i krig?

Det skal nu undersøges i en kommision (link) betalt af skatteyderne, der ikke har bedre ting at bruge deres penge til.

I pressen og blandt politikere diskuteres meget, om der er ikke blot er tale af politiske drilleri. Andre ville kalde det mistænkeliggørelse: Den borgerlige regering skulle åbenbart have været så forhippet på at drage i krig, at den bevidst vildledte Folketinget for at snyde sig til en krigserklæring.

Men man kan bare spørge de efterladte efter ofrene for massakren i Halabja. Hvis nogen skulle have glemt denne uhyggelige forbrydelser, findes en god beskrivelse på www.folkedrab.dk.

Sadam Hussein havde i hvert fald i 1988 masseødelæggelsesvåben, og han havde vilje og evne til at bruge dem. At påstå andet er en hån mod de efterladte fra Halabja.

Underligt nok er alle danske medier hoppet med på vognen: "Det viste sig senere, at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben", skriver Jyllandsposten som om det er fakta og - iøvrigt uden kildeangivelse - fx her.

Man kunne spørge sig selv, om man ville finde et brækjern hos en notorisk indbrudstyv, hvis politiet melder sin ankomst i forvejen?

Man kunne diskutere om risikoen for at en skrubelløs diktator anvender uhyggelige våben - igen - er grund nok til at starte en krig. Sådan en diskusion er jo pt. meget relevant i forhold til Iran og Nord-Korea.

Man kunne også diskutere, om FNs sikkerhedsråds resolutioner skal håndhæves med våbenmagt, eller om man skal beholde FN som en tandløs papirtiger. Sådan en diskusion kunne være relevant i relation til begivenhederne i Libyen og Syrien, hvor Folketinget iøvrigt agerer stort set i enighed - tilsyneladende uden megen refleksion.

Men i Danmark foretrækker vi tilsyneladende at ævle og kævle mens virkelige problemer lades uløste.

Panik før lukketid

Regeringen har hele sommeren skoset Socialdemokraterne for at ville gældsætte fremtidige generation ved at fremrykke offentlige investeringer. Nu vil regeringen så lige pludseligt det samme (link) omend i lidt mindre skala. Det må være svært at vedblive med at kalde de andre idioter, når de mener det samme som én selv.

Samtidigt er det blevet vigtigt, om et politisk udspil præsenteres tirsdag eller lørdag: link.

Det er virkeligt ynkeligt at se på. Kun Enhedslisten, Radikale og Liberal Alliance synes at holde hovedet koldt.

Enhedslisten forfølger stædigt deres socialistiske utopi, og det må man da respektere. De radikale synes at være kommet til fornuft og har genindtaget rollen som midterparti efter et årti som halehæng til Socialdemokraterne. Og liberal allicance - eller rettere Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøl - har hele tiden tænkt stort og langsigtet (undtagen når det kommer til at finde flere folketingskandidater).

Desværre er der ingen tegn på optøning. Man kunne ønske sig en R-LA regering med støtte fra V og S (eller måske K og S). Men det er jo som bekendt vigtigst af alt, hvem der er statsminister.

Hvis R og LA virkeligt vil vise format i forbindelse med et kommende valg, kunne de begge nægte at levere de afgørende stemmer til deres respektive fløje. Men den idé er desværre stendød, fordi Marianne Jelved kom til at bruge den i utide (link).

Schengen - det nye mantra

"Grænseaftale er i strid med EU-ret" (link) lyder overskriften i flere aviser i dag. Det er måske nok rigtigt, men er det også vigtigt?

Danmark vil sætte nogle få folk til at holde øje med trafikken få udvalgte steder på vejnettet, som falder sammen med landegrænserne. Dette sker åbenlyst som led i et indenrigspolitisk spil: Dansk Folkeparti har modigt lagt stemmer til en tilbagetrækningsreform, som kan skaffe dem store problemer på halsen fra egne kernevælgere - der jo som bekendt alle i virkeligheden er socialdemokrater, der blot ikke drikker Latté, sådan som moderne socialdemokrater jo gør. Pia Kjærsgaard har brug for at fremvise en "betaling" for denne "tjeneste" til regeringen og har dygtigt udset sig grænsekontrol - et helt igennem ligegyldigt emne (når den udføres i det aktuelle omfang) med stor symbolværdi. Et emner der rammer lige ned i hoben af danske avisforsider om rumænske bander og hjemmerøverier.

Debatten - i Danmark - har udviklet sig helt efter Pias Ks drejebog: Eurokrater hyler op om overtrædelser af formelle aftaler (som Pias vælgere åbenlyst er fløjtende ligeglade med), mens Pia fremstår som frontkæmperen for den almindelige dansker, der bare vil være i fred for diverse bander.

I udlandet er der også vild opstandelse. Hvorfor mon? Er de andre lande helt pletfri udi integration mellem landene, eller har de behov for at understrege den europæiske enhed i en tid, hvor der tales åbent om at kyle Grækenland ud af Euro'en?

Sagen handler i realiteten om et meget begrænset tiltag. Der findes masser af steder, hvor der er mere kontrol end ved den danske grænse, uden at det bringer særlig opstandelse.

Netop derfor er det en god sag for politikerne. Uanset nationalitet kan man mene lige, hvad man vil, uden at det har nogle væsentlige konsekvenser. Så historien er perfekt til at profilere sig på.

Tudefjæs

Henrik Sass Larsen synes, at aviserne er for borgerlige..... og det er da sikkert rigtigt, at avisernes kommentatorer oftest er enige med de borgerlige.

Sass Larsen spøgte med at fjerne mediestøtten, og denne spøgfuldhed har desværre helt stjålet billedet.

Substansen i sagen er imidlertid, at Sass Larsen sikkert har ret. Men hvorfor forholder det sig så sådan? Han antyder, at der er tale om en slags konspiration eller bevidst skævvridning.

Der er imidlertid to mulige forklaringer, der er mere nærliggende.

For det første kunne det jo være, at borgerlige er mere tilbøjelige til at købe og læse aviser, hvorfor det er en bedre forretning at skrive til dem. Hvis der var stor interesse for det modsatte, ville Dagbladet Information have et højere oplagstal.

For det andet kunne det være, at det er svært at finde forstandige kommentatorer og eksperter, som er enige med rød blok. Og det berettiger jo ikke i sig selv de få til at få ekstra taletid. Det svarer til debatten om global opvarmning. Her er et stort flertal af Verdens eksperter i den slags enige i, at menneskets udledning af drivhusgasser bidrager til global opvarmning, og at den har nogle uheldige følgevirkninger. Der er enkelte, der mener noget andet - nemlig at hele den konstaterede globale opvarmning er naturlig. Et kig i arkiverne vil afsløre, at mediedækningen af disse holdninger er helt skævvredet. Der er langt flere skriverier om menneskeskabt global opvarmning end om det modsatte.

I tilfældet om global opvarmning mener Sass Larsens ligesindede, at det skæve mediebillede skyldes, at et synspunkt er rigtigt, mens et andet forkert.... og holder sig ikke tilbage med at kritisere det lille mindretal, der ofte symboliseres med Bjørn Lomborgs kontrafej.

Kunne man forestille sig, at det skævemediebillede omkring de hjemlige politiske forhold har samme baggrund. Nemlig at de borgerlige synspunkter simpelthen er mere rigtige? Uha, en grim tanke for Sass Larsen.

Raser over bureaukrati

Læserne af  berlingske.dk raser over afsløringer af ufatteligt bureaukrati: link. Embedsmænd bruger tid på at definere "at spise" og "at drikke".

Det er da også helt forrykt.

Men måske skulle man lige stoppe op og tænke over, hvorfor et system af ellers begavede og loyale embedsmænd kaster sig ud i den slags galimatias. De må jo mene, det dækker et konkret behov, og de har da også iflg. Berlingske fået overbevist ministeren om, at arbejdet er utroligt vigtigt. Ja, det er da utroligt, at det skulle være vigtigt.

En mulig grund til at give sig i kast med sådanne tilsyneladende helt meningsløse udredningsarbejder kan måske findes i offentligt ansattes daglige omgang med borgere og presse. Hvis der er den mindste forskel mellem, hvad en kommune leverer, og hvad en borger mener at have krav på, bryder helvede løs. Nogen skal straks stilles til regnskab og allerhelst skal en kommunaldirektør eller en minister gå af.... og der skal i hvert fald udbetales erstatning fra den fælles kasse.

Hvis en embedsmænd tolker definitionen på en offentlig ydelse lidt for stramt, fremstilles han som en hjerteløs teknokrat, der kun tænker på penge og kasser. Hvis han tolker dem for slapt, er er tale om sløset omgang med offentlige midler, og der luftes omgående mistanker om nepotisme eller egen vinding.

Den stakkels embedsmand har ikke andet at gøre, end at dække sig ind bag stadigt mere detaljerede regler, der giver mulighed for at sende aben videre til dem, der har lavet reglerne. I sidste instans er de lavet af politikere helt uden forbindelse med det daglige arbejde i kommunen og uden en reel chance for at sætte sig ind i detaljerne.

Og det skal da heller ikke være politikeres opgave at bestyre alt i mindste detalje. Den slags skal overlades til fagfolk (som fx en hjemmehjælper), der ud over sine faglige kvalifikationer glimrer ved daglig omgang med borgerne.

Men det kræver, at vælgerne - som jo er at ligne med generalforsamlingen i Danmark A/S - viser tillid til sine ansatte og tilgiver fejl..... og det er jo nok ikke den stærkeste side i vores nationalkarakter.

Mere tom symbolpolitik

Gennem sine mange år ved magten har Socialdemokratiet udvist stor ansvarlighed på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. På trods af, at realpolitikken ikke kunne leve op til de høje idealer, valgte Socialdemokraterne fx i 50'erne at lade amerikanerne flyve med atomvåben fra Thulebasen. Men den sovjetiske besættelse af Bornholm var jo også stadig i frisk erindring, og rigets sikkerhed yderst skrøbelig.

Når Socialdemokraterne er i opposition, tager de derimod gerne landet som gidsel for at få magten tilbage. Her kravler man op på den høje hest - også selv om det skulle gavne fjendtlige magter. Hvem husker ikke de famøse fodnoter i 80'erne. Heldigvis var og er Danmark kun en lille brik i det store spil, så Sovjet så ikke Danmarks vaklen i gelederne som en generel svaghed i Nato. Heldigvis!

Socialdemokraterne og deres støtter er stadig i opposition. Det kan ikke rigtigt ses på den førte politik, hvor diverse statsministre Rasmussen kun lader sig skelne på deres professionalisme. Men det kan ses af SFs seneste påhit. De vil sætte George Bush for retten, hvis han skulle vise sig i Danmark (link). Det gør han nu nok ikke, så det er gratis tur i avisen for Villys drenge.

Men på trods af at vores store vestlige allierede og mangeårige beskytter har fået ny præsident, vil de nok alligevel finde det en anelse provokerende, hvis en repræsentant for et regeringsparti skulle komme med den slags.

Skal vi gætte på, at den høje hest ikke får lov at flytte med ind i ministerkontoret.

Ingen sag er for lille

Ingen sag er åbenbart for lille. Alle aspekter af folks liv skal åbenbart styres ved lovgivning: S vil forbyde sms-fyringer.

Det er kujonagtigt for foragteligt at fyre folk via sms. Men er det nu også en sag for lovgiverne? Det er jo også ubehageligt når nogen råber ukvemsord, når nogen slipper en vind, eller ræber højlydt. Det det er der ikke lovgivet om - endnu da. Hvem ved hvilke detaljer Socialdemokraterne vil kontrollere  næste gang de får magten.

Måske er det ved at være tid til at genoplive den stolte institution Overformynderiet. Med 5 mio. umyndige danskere, bliver der nok at se til.

Burka igen

Ak ja. Så snakker de om burka'er igen. Der er ca. 100.000 gange så mange børn i Danmark som burka-klædte kvinder. Tænk hvad det bliver til omregnet i politisk opmærksomhed per person.

Hvis du vil vide, hvorfor det er så vigtigt, så kig bare her.

Priser i den offentlige sektor

Statsministeren anklages for at have betalt privathospitaler for meget i sin tid som sundhedsminister.

Hvad er en fair pris? Når jeg kigger på min skattebillet, står det rimeligt klart, at den amtslige service heller ikke ligefrem er gratis.

Hvem bliver egenligt anklaget for al den øvrige ineffektivitet i det offentlige?

Det er i hvert fald ikke Helle T og hendes team. Ingen af dem har jo nogensinde truffet en beslutning, der er blevet omsat i virkelighed. Men hvad med Nyrup, Lykketoft og Anker? Købte de altid til den bedste pris eller kunne samme elendige service fås billigere??

3 med burka

3 går med burka i Danmark. Uha uha. En oplagt sag for vores 179 repræsentanter på tinge. Et problem helt på linie med økonomien og klimaet.

Mens de er i gang, kan de også lige kigge på de 7 med Che Guevara T-shirt eller de 9 med six-pence.

Madpakker, det globale klima eller finansiering af velfærden?

Hvilke af disse emner bruger landets øverste ledelse i regering og folketing mon sin tid på? Hvad er det vigtigste? Hvad kan ikke håndteres af andre, men kræver indgriben på højeste niveau?

Ja, du gættede det. Børnenes madpakker er for vigtige til at overlade til kommunalpolitikere, kommunernes ansatte og børnenes forældre. Det må der lovgives om i detaljer, så ingen på lavere niveau har spillerum til at dumme sig - eller lave noget bedre for den sags skyld.

Alt, hvad der i disse dage bliver sagt og skrevet om madpakker og madordninger, er sikkert relevant og er emne for gode diskusioner i lokalsamfundene, kommunerne, institutionerne og hjemmene.

Men er det virkeligt et emne for landets øverste ledelse?

Hvor ville det være rart med en politiker med mod til at svare: "det gider jeg ikke bruge tid på at have en mening om. Det må andre tage sig af", når en journalist stikker mikrofonen frem..... men så ville Mette Frederiksen poppe op som trold af en æske og beskylde staklen for at være ligeglad med almindelige menneskers problemer.


Hvad skal de mange forældrebestyrelser egenligt bruges til?