Det famøse håndtryk

Inden længe kan man ikke blive dansk statsborger, hvis man ikke vil trykke hånd med borgmesteren. Og endnu mere underligt: borgmesteren risikerer en bøde, hvis han ikke forsøger at tiltvinge sit et håndtryk.

Symbolpolitik af værste skuffe.

I Danmark har vi religionsfrihed - i teorien i hvert fald. Vi har også respekt for individet og dets særheder - i teorien i hvert fald. Og vi har meget travlt med at lave regler, der skal straffe "krænkere" af den enkeltes privatsfære. Prøv engang at Google "jeg føler mig krænket", og se hvor lidt der skal til.

Nogle muslimer føler sig krænkede over at andre tegner deres profet. Nogle amerikanere føler sig krænkede, når nogen afbrænder deres flag. Andre føler sig krænket af en lidt for kæk bemærkning i nattelivet. Og nogle føler sig endda krænket, hvis de ikke er genstand for en kæk bemærkning (det sidste har jeg desværre ikke kunnet finde et link til).

Nu skal borgmestre altså på vores alles vegne krænke en ny medborger ved at påtvinge denne et håndtryk. Hvis man føler sig krænket af det, kan man ikke blive dansk.

Vil det sige, at alle der føler sig krænkede af almindelige omgangsformer, skal miste deres statsborgerskab? Nej. Vel. Man har jo lov til at insistere på at have en privatsfære, hvor andre skal træde varsomt. Danskere må føle sig krænket af alt muligt, og har endda krav på regler, der begrænser andres brug af fx satire, så de ikke bliver krænkede. Men indvandrerere skal krænkes med overlæg.

Det er fint at stille krav til nye - og eksisterende danskere. Fx at de skal overholde landets love. Det er underligt, at de i frit land skal demonstrere dette ved at lade sig krænke. Det er især underligt i et land, der har meget travlt med at anderkende alle mulige andre former for krænkelse.

Mon ikke dette mere handler om, at et valg nærmer sig og at vi har tre næste ens socialdemokratier: de røde, de blå, og de gule. Men det går jo ikke, at de er ens. Så forsvinder kamp jo helt fra valgkamp. Det er ikke nok for vælgerne, at de er uenige om, hvem der skal være statsminister. Derfor må de opfinde nogle problemer med tilhørende "løsningsforlag" i håb om at de andre vil være uenige. Denne gang gik det galt. De røde socialdemokrater hoppede med på vognen, men havde glemt deres eget bagland og deres parlamentariske grundlag. Men når der er sagt A, må der også siges B, så landet skal nu trækkes med tåbelige regler om håndtryk.

Hvis man kom til landet udefra og så den politiske debat, måtte man konkludere at alt er i skønneste orden i Danmark. Sygehuse, skoler, klima, fødevarer, boliger.... alle har alt, hvad de skal bruge og ingen lider overlast. Sådan må det vel være, når rigets fremmeste mænd og kvinder har tid til at lave regler om håndtryk.

Hvis man endeligt skulle peget på et potentielt problem vedrørende ritualer, er det ikke, når andre ikke vil påtage sig et ritual - som fx at trykke hånd. Det er når andre, vil forhindre én i at udføre sit eget ritual under henvisning til krænkelse. Som fx når nogen vil forhindre en satiretegning.

Og så lige et gratis tip til vores politikere. Man kan godt have en mening om noget uden at lovgive om det. Hvis man skal gøre sig fortjent til at have magt, skal man også kunne nære sig fra at bruge den ind imellem.

Mere om krænkelseskulturen en af de kommende dage.

Spørg de efterladte

Havde Sadam Husseins Irak masseødelæggelsesvåben, og hvad vidste VK-regeringen om det hin skæbnesvangre dag i 2003, hvor Folketinget besluttede at Danmark skulle gå i krig?

Det skal nu undersøges i en kommision (link) betalt af skatteyderne, der ikke har bedre ting at bruge deres penge til.

I pressen og blandt politikere diskuteres meget, om der er ikke blot er tale af politiske drilleri. Andre ville kalde det mistænkeliggørelse: Den borgerlige regering skulle åbenbart have været så forhippet på at drage i krig, at den bevidst vildledte Folketinget for at snyde sig til en krigserklæring.

Men man kan bare spørge de efterladte efter ofrene for massakren i Halabja. Hvis nogen skulle have glemt denne uhyggelige forbrydelser, findes en god beskrivelse på www.folkedrab.dk.

Sadam Hussein havde i hvert fald i 1988 masseødelæggelsesvåben, og han havde vilje og evne til at bruge dem. At påstå andet er en hån mod de efterladte fra Halabja.

Underligt nok er alle danske medier hoppet med på vognen: "Det viste sig senere, at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben", skriver Jyllandsposten som om det er fakta og - iøvrigt uden kildeangivelse - fx her.

Man kunne spørge sig selv, om man ville finde et brækjern hos en notorisk indbrudstyv, hvis politiet melder sin ankomst i forvejen?

Man kunne diskutere om risikoen for at en skrubelløs diktator anvender uhyggelige våben - igen - er grund nok til at starte en krig. Sådan en diskusion er jo pt. meget relevant i forhold til Iran og Nord-Korea.

Man kunne også diskutere, om FNs sikkerhedsråds resolutioner skal håndhæves med våbenmagt, eller om man skal beholde FN som en tandløs papirtiger. Sådan en diskusion kunne være relevant i relation til begivenhederne i Libyen og Syrien, hvor Folketinget iøvrigt agerer stort set i enighed - tilsyneladende uden megen refleksion.

Men i Danmark foretrækker vi tilsyneladende at ævle og kævle mens virkelige problemer lades uløste.

Er farcen mon forbi?

Nu er betalingsringen endeligt blevet syltet i en kommision, og vi kan nære et spinkelt håb om, at landet vil blive regeret.

Andre landes politikere kæmper med forskellige kriser: økonomi, krig, osv. I Danmark opfinder regeringen selv sine kriser, så man har noget at "håndtere".

Som man må forvente af en rød regering, blev "løsningen" på krisen en skatteforhøjelse.

Det er nok ikke sidste gang, vi ser den løsning. Regeringen skal jo bruge penge til sin dygtige ledelse af dansk erhvervsliv. Danske virksomheder skal jo beskæftige sig med det, regeringen bestemmer - fx velfærdsteknologi, hvad det så end er. Ikke noget med at fokusere på det, verden vil købe. Vi ved jo bedst.

Et fantastisk eksempel herpå er den i offentligheden liden kendte historie om affaldsforbrænding. I Danmark har vi lært os at brænde affald af på en relativt "ren" måde og at udnytte energien herfra. I resten af verden hælder man affaldet i huller i jorden eller i havet. Vi har kunne brænde det på en fornuftig måde i årevis, så nu er det gammeldags og skal droppes. Så pyt med at resten af verden aldrig kom med.

Regeringen ser Danmark som et foregangsland, der skal vise vejen for andre. Men der er ikke meget ved at løbe så langt foran, at man helt forsvinder af syne.

Vi må håbe regeringen er lige så dygtig til at pege på fremtidige vækstområder, som den er til at opfinde kriser til sig selv.

Snydt for fortjeneste

Dem, der står uden for arbejdsmarkedet, er blevet snydt de seneste 10 år iflg. Johanne Smith Nielsen i Debatten her til aften.

Tænk engang over, hvad det betyder. En der bliver snydt, er et offer. Og det er da også synd for nogle, at der ikke er andre, der skaffer dem arbejdspladser.

Men hvorfor "pisser" man så på dem, der skaber arbejdspladser. De gør sig fortjent, men får ikke som fortjent.

Nå jo! Det er kun de hårdtarbejdende danskere i keddeldragt, der gør sig fortjent. Andre - fx højtuddannede ingenører - der skaber arbejdspladser til sig selv og andre, er jo en slags snyltere, der har fået gennem de seneste 10 år.

Gad vide om en socialist, der bygger (skaber) en snemand med sine børn og bliver spurgt: hvor kommer snemanden fra? Gad vide om han eller hun svarer: den har jeg fået.

Regeringen vil gerne have ...

... flere iværksættere. Men det skal ikke være for nemt!

Selvstændige er reelt afskåret fra at spare op til pension. Der er jo ingen små firmaer, der kan afse præcis 55.000 per år til pension til ejeren. Nogle år er det nul. Andre år er det måske 200.000. Men hvis man ikke er lønmodtagere og har sine indtægter smurt jævnt ud over livet, skal man trynes ..... altså undtagen i skåltaler.

Efter præcis samme koncept skal virksomheder som udgangspunkt betale for alle offentlige ydelser - også dem, de ikke bruger: link.

Statsministeren sagde forleden, at hun forventer, at forbrugertilliden stiger nu hvor danskerne har fået en finanslov, de kan se peger fremad. Mon dog!

Danskerne kan se to generelle tendenser:
1) de store udfordringer ligger stort set urørte hen
2) regeringen siger, den vil have mere vækst, men lovergiver i den stik modsatte retning: loft over pensionsopsparing, multimediaskat i ny forklædning, højere skatter og afgifter, længere dagpenge periode, højere kontanthjælp, .....

Hvis danskerne skulle få lidt optimisme tilbage måde det skyldes, at de tror på, at de internationale konjunkturer og ikke mindst den tyske økonomiske ansvarlighed har betydeligt større betydning for deres hverdag end vores egen regering.

Det er et kæmpe problem, at danskerne har bildt hinanden ind, at de har en gudgiven ret til at være rigere og mere dovne end alle andre - uanset uddannelses- og aktivitetsniveau. Og at det er uværdigt at arbejde med ufaglært arbejde. Vi sætter mindsteløn og offentlige ydelser så højt, at der ikke findes hverken jobs eller lønmodtagere til ufaglært arbejde. I stedet beder læger og ingeniører om mere fritid, så de kan få tid til at passe deres have eller pudse deres vinduer - de har altså ikke noget imod uværdigt arbejde.

Hvor står det skrevet, at en ufaglært dansker er konkurrencedygtig overfor en koreaner, der arbejder 14 timer i døgnet?

Politikerne ved bedst

Så er dagligdagen ved at indfinde sig på Christiansborg efter valget og regeringsdannelsen. Efter den megen forvirring skabt af at valgløfter og regeringsgrundlag peger i hver sin retning, er der nu mulighed for at bedømme regeringen på sine handlinger.

Blandt de mere tåbelige er endnu et eksempel på mikro-management hen over hovedet på de folk, der faktisk har forstand på emnet. Regeringen skosede i sin tid som opposition den daværende regerering for at holde kommunerne i for stramme tøjler samt for at dele opgaver ud uden at sende penge med.

Men landet ser som bekendt anerledes ud fra bagsædet af en ministerbil, så nu følger regeringen trop. Gymnasierne skal nu mikrostyres på trods af bedre vidende: link. På trods af, at det ikke virker, skal penge flyttes fra gode lokale tiltag til topstyret symbolpoltik. Alt sammen sker for at give Enhedslisten et figenblad.

Regeringens bukser strammer allerede, så den kan ikke spænde livremmen mere ud, uden at de revner: SF og R går fra hinanden. Derfor kan man ikke give Enhedslisten noget, der faktisk har værdi. Man må give dem et tomt symbol - koste hvad det koste vil.

Frihed

Frihed er sjovt nok blevet et populært begreb blandt vores politikere her efter valget.

I dagens Berlinger fortæller statsministeren, at hun vil sætte den enkelte dansker fri ved at sikre alle lige muligheder. Hun fremhæver fx efteruddannelse af ufaglærte og åbningen af asylcentre som eksempel på på konkrete tiltag i den retning.

Men hvad betyder ordet frihed egenligt, i de forskellige politikeres "optik"? Statsministeren fører sig jo samtidigt frem med planer om at styre erhvervsudviklingen fra centralt hold, at øge punktafgifter på fx fedt og sukker yderligere, og styre de enkelte skoler fra Slotsholmen - hun vil gerne have centralt fastlagte grænser for klassestørrelsen, hvis hun altså havde råd.

Men den enkelte skal ikke være fri til at arbejde lidt ekstra for at bruge overskudet på at hyre en håndværker eller anden hjælp i husholdningen. Nej, eventuelt provenue skal ind og vende i de offentlige kasser og bruges til at fremme de af regering udpegedes frihed.

Den afgåede borgerlige regering led af samme problem. De talte om frihed, men indførte milimeterstyring af skolen, hjemmehjælpen mm.

I virkeligheden handler "frihed" i en politisk sammenhæng vel egenligt mere om tillid og sympati. De borgerlige havde tillid til private borgere og virksomheder og indførte detailstyring af den offentlige sektor. Vores nye regering har tillid til sig selv, og vil derfor detailstyre erhvervslivet via centralt udpegede fokusområder, som vi alle skal tvinges til at investere i via skatteopkrævning, og detailstyre initiativrige borgere via skatter og afgifter.

Så hvem nyder egenligt godt af den nye regerings frihed? På overfladen kunne det se ud som om, det er de ufaglærte, asylansøgerne og lignende grupper. Men er de egenligt frie? Nej, de skal pinedød efteruddannes. Man kan ikke få job som ufaglært i Danmark, for ingen har råd til at ansætte ufaglært arbejdskraft til forefaldende arbejde. De højtuddannede og højtlønnede, der kunne løfte Danmark ud af krisen ved en ekstra indsats i ervhverslivet, beder om mere ferie i stedet for mere i løn. Ingen gider arbejde 12 min. mere, for det kan ikke betale sig. I stedet må man have mere fritid til fx at lægge fliser i haven i stedet for at hyre en brolægger og en arbejdsmand, eller til at klare rengøringen i det daglige.

Regeringens frihed kan risikere at stigmatisere store grupper i samfundet og være skadelig for væksten. Hvis du nu ikke kan eller vil efteruddannes, men bare vil sælge din arbejdskraft, bliver alle muligheder frataget dig. Du SKAL efteruddannes. Hvis du ikke vil, er det fordi du er blevet undertrykt i en sådan grad, at du ikke engang selv er klar over det, og derfor skal hjælpes.

Der er stor forskel på hjælp til frit at forfølge muligheder og tvang til at blive ens.

Danmark A/S

Vores nye statsminister vil nedsætte en produktivitetskommision. Hun sagde for lidt siden på DRs P1, at hun vil have undersøgt, hvorfor produktiviteten i Danmark ikke er så høj, som den burde være i lyset af vores høje uddannelsesniveau.

Man skal ikke spørge, hvis man ikke vil høre svaret!

Kan det mon have noget at gøre med, at skiftende regeringer forsøger at styre Danmark som om det er et aktieselskab, hvor virksomhederne er divisioner? Allerede inden blækket er tørt på regeringsgrundlaget, må virksomheder afskedige medarbejdere pga. tåbelig micromanagement fra Slotsholmen (Håndværker: jeg må fyre pga ny tilskudsordning).

Tænkningen er helt i tråd med Ole Sohn og Villy Søvndal der hårdnakket insisterer på, at de alene ved, hvor det er værd at satse rent forretningsmæssigt.

Den borgerlige regering forsøgte ubehjælpsomt at styre den offentlige sektor vha tests i skolerne og stregkoder til hjemmehjælperne. Den nye røde regering forsøger åbenbart lige så ubehjælpsomt at styre erhvervslivet. Det kaldes også "at save den gren over, man sidder på".

Mon ikke produktiviteten bla. går tabt pga utidig indblanding fra politikere i form af den ene hovsa-løsning efter den anden.

Eller mon den går tabt fordi de mange højtuddannede i virkeligheden er DJØF'ere, der ikke producere, men primært administrerer?

Eller er det alle humanisterne, der sidder i rundkreds og diskuterer, hvor produktiviteten og velfærden mon blev af?

Det bliver spændende at se, politikernes reaktion på kommisionens arbejde.

Villy har drukket af natpotten

Lars Løkke og Margrete Vestager har lige bekræftet at efterlønsforliget gennemføres. Villy vil ikke kommentere noget, der er til forhandling.

Det er svært at vinde og alligevel ikke få magt. Men ministerbilen er da flot.

Villy på den høje hest

Helt i tråd med Villys Søvndals filosofi om, at vækst skabes ved at klippe hinanden, er han nu - allerede inden han officielt er udnævnt som udenrigsminister - gået i gang med at sabotere eksportmulighederne: link.

Et spørgsmålet til en kommende rød regering trænger sig derfor på: hvor mange milliarder vil Danmark under S-SF ledelse betale for at være omrejsende i pæne og rigtige holdninger?

Mere mikro management

Så er de 29 velfærdsrettigheder tilbage på bordet. De rødes system til at detail styre velfærdsydelserne og fratage byråd, skoleledelser, m.fl. enhver indflydelse på egen dagligdag og mulighed for at eksperimentere og improvisere.

Da forslaget sidst var fremmme, var det lidt uklart, hvordan det skulle implementeres og håndhæves. Skulle borgerene sagsøge kommuner, der ikke levede op til reglerne???

Det viser sig nu, at styringen i så fald skal centraliseres. Kommunen skal sættes under adminstration. Folketingskandidaterne demonstrere igen deres storhedsvanvid. Folketinget ved bedst  - helt ned i mindste detalje. På trods af at ingen af de såkaldt "varme hænder" synes om at arbejde under sådan et system, er der forbløffende mange vælgere, der tror på idéen.

Tilbage i folden

Socialdemokraterne vil begrænse indbetalinger til livrenter til max 100.000 per år. Det lyder ret uskyldigt, men giver alligevel et spændende indblik i tænkningen i rød blok: link.

Problemet er naturligvis, at forslaget kun er rimeligt og fornuftigt, hvis man tager som udgangspunkt, at alle er lønmodtagere og har en nogenlunde konstant indtægt år for år. Det gælder selvsagt ikke selvstændige og iværksættere, der nogle år kan vælge at spare løn og pension til sig selv for at investere i ny produktudvikling eller for at have råd til at beholde en lærling. De år, hvor det går godt, må de så spare ekstra sammen til pension.

Forslaget og reaktionen på de kritiske spørgsmål viser derfor med al tydelighed, at Socialdemokraterne ser os alle som lønslaver livet igennem.

... og de blå er ikke meget bedre med deres såkaldte iværksætterskat og lignende.

Den evige trang til central styring af samfundet med mere og mere detaljerede regler, gør det svært at rumme mangfoldighed blandt danskerne. Der bliver mindre og mindre plads til skæve eksistenser som de småborgerlige hippier på Christiania og de underlige asociale iværksættere og selvstændige.

Hvis nogen skiller sig ud skal de blidt men bestemt presses tilbage i den statsautoriserede livsrytme.

Ny rekord i overfladiskhed

Denne journalistik taler vidst for sig selv: link.

Panik før lukketid

Regeringen har hele sommeren skoset Socialdemokraterne for at ville gældsætte fremtidige generation ved at fremrykke offentlige investeringer. Nu vil regeringen så lige pludseligt det samme (link) omend i lidt mindre skala. Det må være svært at vedblive med at kalde de andre idioter, når de mener det samme som én selv.

Samtidigt er det blevet vigtigt, om et politisk udspil præsenteres tirsdag eller lørdag: link.

Det er virkeligt ynkeligt at se på. Kun Enhedslisten, Radikale og Liberal Alliance synes at holde hovedet koldt.

Enhedslisten forfølger stædigt deres socialistiske utopi, og det må man da respektere. De radikale synes at være kommet til fornuft og har genindtaget rollen som midterparti efter et årti som halehæng til Socialdemokraterne. Og liberal allicance - eller rettere Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøl - har hele tiden tænkt stort og langsigtet (undtagen når det kommer til at finde flere folketingskandidater).

Desværre er der ingen tegn på optøning. Man kunne ønske sig en R-LA regering med støtte fra V og S (eller måske K og S). Men det er jo som bekendt vigtigst af alt, hvem der er statsminister.

Hvis R og LA virkeligt vil vise format i forbindelse med et kommende valg, kunne de begge nægte at levere de afgørende stemmer til deres respektive fløje. Men den idé er desværre stendød, fordi Marianne Jelved kom til at bruge den i utide (link).

Selvsving

Nu går politkerne - på begge sider - da helt i selvsving over taktikken og glemmer alt om langsigtede visioner: link.

Godt at der snart er valg, så vi kan få et års tid med lidt fornuft på Borgen - inden næste valgkamp starter.

Meningsmålinger

Nu nærmer valget sig og det bliver højsæson for meningsmålinger. Derfor er det passende med en påmindelse om nøjagtigheden af disse.

Børsen kl. 18:26: Venstre stormer frem i ny måling
DR kl. 19:17: Øretæve til VKO i ny meningsmåling

Den ene måling hævder nærmest dødt løb mellem blokkene, mens den anden taler om 97 mandater til rød blok.

Det er pinligt at være enige med de radikale

Liberal Alliance er blevet fanget i at have kopieret et politisk udspil fra de radikale (link). Det er selvfølgeligt pinligt at kopiere andres tekster uden kildeangivelse. Men ifølge Marianne Jelved er det også i sig selv pinligt at kopiere de radikales politik.

Det er altså pinligt at være enige med de radikale!

Anders Samuelsen siger  - som den atypiske politiker han er - at der er dele af den radikale politik, som Liberal Alliance er enig i, men at man selvfølgeligt ikke skulle have kopieret selve teksten.

Alle politikere burde gøre som Anders S: forholde sig til i hvor høj grad og på hvilke punkter deres politik ligner andres. Hvor er der basis for samarbejde og løsninger i stedet for splid, kævl og uvirksom symbolpolitik?

Men politik handler jo ikke om, hvad der skal ske med vores samfund. Det handler om, hvem der skal være statsminister, og med den dagsorden er det jo vigtigt at "profilere sig". Og i det lys er det selvfølgeligt pinligt at være enig med nogen, som fru Jelved rigtigt påpeger.

Det er den borgerlige regerings skyld

... er Helle og Villys mantra. At det netop er et mantra og ikke et resultat af en analyse blev lysende klart på et læsermøde for nylig. Her svarede Helle på et spørgsmål om det (ikke eksisterende) betalingsbalanceunderskud og den (ikke eksisterende) udlandsgæld: link.

Svarene afslører, at Helle T ikke ved ret meget om samfundets forhold. I virkeligheden ved hun måske kun, at hun vil være statsminister og at "det er den borgerlige regerings skyld".

Så er den gal med ligemageriet igen

Alle holdninger er lige god og skal have lige meget spalteplads! Det synes at være det nye mantra på venstrefløjen, hvor man er ærgerlig over, at de hjemmelavede luftkasteller om Danmarks økonomiske fremtid ikke nyder fremme blandt fagfolk: link.

Det er ikke første gang i historien at fagfolk dæmoniseres for at stille deres viden til rådighed for fællesskabet. Hvis man ikke kan lide fakta, kan man jo altid benægte dem.

Det er heldigvis stadigt sådan, at alle må sige og skrive deres mening og lade det være op til tilhørere og læsere at vurdere værdien.

Så får vi se, om vælgerne har tillid til økonomernes eller Ole Sohns analyser......

Men den virkelige pointe går tabt. Rød blok fører på trods af, at regeringen laver store langtrækkende aftaler og roses af fagfolk. Hvis regeringens ageren var på niveau med sidste år, ville forspringet i meningsmålingerne være 65-35 og ikke blot 52-48.

Det står mere og mere klart at danskerne virkeligt ønsker det socialistiske ligemageri - også selvom de måske inderst inde godt ved, at det i længden er en dårlig idé. De vælger at håbe, der en dag sker et mirakel og at de får lov til at være verdens rigeste og lykkeligste folk til evig tid - uden at arbejde for det.

Tudefjæs

Henrik Sass Larsen synes, at aviserne er for borgerlige..... og det er da sikkert rigtigt, at avisernes kommentatorer oftest er enige med de borgerlige.

Sass Larsen spøgte med at fjerne mediestøtten, og denne spøgfuldhed har desværre helt stjålet billedet.

Substansen i sagen er imidlertid, at Sass Larsen sikkert har ret. Men hvorfor forholder det sig så sådan? Han antyder, at der er tale om en slags konspiration eller bevidst skævvridning.

Der er imidlertid to mulige forklaringer, der er mere nærliggende.

For det første kunne det jo være, at borgerlige er mere tilbøjelige til at købe og læse aviser, hvorfor det er en bedre forretning at skrive til dem. Hvis der var stor interesse for det modsatte, ville Dagbladet Information have et højere oplagstal.

For det andet kunne det være, at det er svært at finde forstandige kommentatorer og eksperter, som er enige med rød blok. Og det berettiger jo ikke i sig selv de få til at få ekstra taletid. Det svarer til debatten om global opvarmning. Her er et stort flertal af Verdens eksperter i den slags enige i, at menneskets udledning af drivhusgasser bidrager til global opvarmning, og at den har nogle uheldige følgevirkninger. Der er enkelte, der mener noget andet - nemlig at hele den konstaterede globale opvarmning er naturlig. Et kig i arkiverne vil afsløre, at mediedækningen af disse holdninger er helt skævvredet. Der er langt flere skriverier om menneskeskabt global opvarmning end om det modsatte.

I tilfældet om global opvarmning mener Sass Larsens ligesindede, at det skæve mediebillede skyldes, at et synspunkt er rigtigt, mens et andet forkert.... og holder sig ikke tilbage med at kritisere det lille mindretal, der ofte symboliseres med Bjørn Lomborgs kontrafej.

Kunne man forestille sig, at det skævemediebillede omkring de hjemlige politiske forhold har samme baggrund. Nemlig at de borgerlige synspunkter simpelthen er mere rigtige? Uha, en grim tanke for Sass Larsen.