Det er pinligt at være enige med de radikale

Liberal Alliance er blevet fanget i at have kopieret et politisk udspil fra de radikale (link). Det er selvfølgeligt pinligt at kopiere andres tekster uden kildeangivelse. Men ifølge Marianne Jelved er det også i sig selv pinligt at kopiere de radikales politik.

Det er altså pinligt at være enige med de radikale!

Anders Samuelsen siger  - som den atypiske politiker han er - at der er dele af den radikale politik, som Liberal Alliance er enig i, men at man selvfølgeligt ikke skulle have kopieret selve teksten.

Alle politikere burde gøre som Anders S: forholde sig til i hvor høj grad og på hvilke punkter deres politik ligner andres. Hvor er der basis for samarbejde og løsninger i stedet for splid, kævl og uvirksom symbolpolitik?

Men politik handler jo ikke om, hvad der skal ske med vores samfund. Det handler om, hvem der skal være statsminister, og med den dagsorden er det jo vigtigt at "profilere sig". Og i det lys er det selvfølgeligt pinligt at være enig med nogen, som fru Jelved rigtigt påpeger.

Det er den borgerlige regerings skyld

... er Helle og Villys mantra. At det netop er et mantra og ikke et resultat af en analyse blev lysende klart på et læsermøde for nylig. Her svarede Helle på et spørgsmål om det (ikke eksisterende) betalingsbalanceunderskud og den (ikke eksisterende) udlandsgæld: link.

Svarene afslører, at Helle T ikke ved ret meget om samfundets forhold. I virkeligheden ved hun måske kun, at hun vil være statsminister og at "det er den borgerlige regerings skyld".

Proletariatets diktatur

Diktatur adskiller sig som bekendt fra demokrati ved at al magt - både lovgivende, udøvende og dømmende - er samlet ét sted. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark, hvor der trods alt er grænser for, hvad repræsentanterne på tinge kan slippe afsted med.

Men, men... hvem ved, om det varer ved?

Her er et par eksempler på, hvad der er i vente, når et flertal af befolkningen om kort tid indfører proletariatets diktatur:

SF vil forbyde specifikke virksomheder (og iøvrigt varemærker), der beskæftiger sig med ellers lovlige ting: link. Ganske vidst sættes Cekic "på plads", men sagen vidner jo meget godt om den grundlæggende holdning til demokrati i en gruppe, der også omfatter fremtrædende kommunister.

Socialdemokraterne vil indføre høringer af vidner (under ansvar) i Folketinget. Nu skal politikerne altså gå domstolene i bedene og samtidigt profilere sig selv yderligere på enkeltsager: link.

De radikale håner politiske modstandere: link.

Et flertal der fremturer på denne måde repræsenterer ikke et demokrati, men et flertalsdiktatur. Hvis man ikke kender forskel, kan resten af sommeren passende bruges på lidt studier.

Schengen - det nye mantra

"Grænseaftale er i strid med EU-ret" (link) lyder overskriften i flere aviser i dag. Det er måske nok rigtigt, men er det også vigtigt?

Danmark vil sætte nogle få folk til at holde øje med trafikken få udvalgte steder på vejnettet, som falder sammen med landegrænserne. Dette sker åbenlyst som led i et indenrigspolitisk spil: Dansk Folkeparti har modigt lagt stemmer til en tilbagetrækningsreform, som kan skaffe dem store problemer på halsen fra egne kernevælgere - der jo som bekendt alle i virkeligheden er socialdemokrater, der blot ikke drikker Latté, sådan som moderne socialdemokrater jo gør. Pia Kjærsgaard har brug for at fremvise en "betaling" for denne "tjeneste" til regeringen og har dygtigt udset sig grænsekontrol - et helt igennem ligegyldigt emne (når den udføres i det aktuelle omfang) med stor symbolværdi. Et emner der rammer lige ned i hoben af danske avisforsider om rumænske bander og hjemmerøverier.

Debatten - i Danmark - har udviklet sig helt efter Pias Ks drejebog: Eurokrater hyler op om overtrædelser af formelle aftaler (som Pias vælgere åbenlyst er fløjtende ligeglade med), mens Pia fremstår som frontkæmperen for den almindelige dansker, der bare vil være i fred for diverse bander.

I udlandet er der også vild opstandelse. Hvorfor mon? Er de andre lande helt pletfri udi integration mellem landene, eller har de behov for at understrege den europæiske enhed i en tid, hvor der tales åbent om at kyle Grækenland ud af Euro'en?

Sagen handler i realiteten om et meget begrænset tiltag. Der findes masser af steder, hvor der er mere kontrol end ved den danske grænse, uden at det bringer særlig opstandelse.

Netop derfor er det en god sag for politikerne. Uanset nationalitet kan man mene lige, hvad man vil, uden at det har nogle væsentlige konsekvenser. Så historien er perfekt til at profilere sig på.