Er farcen mon forbi?

Nu er betalingsringen endeligt blevet syltet i en kommision, og vi kan nære et spinkelt håb om, at landet vil blive regeret.

Andre landes politikere kæmper med forskellige kriser: økonomi, krig, osv. I Danmark opfinder regeringen selv sine kriser, så man har noget at "håndtere".

Som man må forvente af en rød regering, blev "løsningen" på krisen en skatteforhøjelse.

Det er nok ikke sidste gang, vi ser den løsning. Regeringen skal jo bruge penge til sin dygtige ledelse af dansk erhvervsliv. Danske virksomheder skal jo beskæftige sig med det, regeringen bestemmer - fx velfærdsteknologi, hvad det så end er. Ikke noget med at fokusere på det, verden vil købe. Vi ved jo bedst.

Et fantastisk eksempel herpå er den i offentligheden liden kendte historie om affaldsforbrænding. I Danmark har vi lært os at brænde affald af på en relativt "ren" måde og at udnytte energien herfra. I resten af verden hælder man affaldet i huller i jorden eller i havet. Vi har kunne brænde det på en fornuftig måde i årevis, så nu er det gammeldags og skal droppes. Så pyt med at resten af verden aldrig kom med.

Regeringen ser Danmark som et foregangsland, der skal vise vejen for andre. Men der er ikke meget ved at løbe så langt foran, at man helt forsvinder af syne.

Vi må håbe regeringen er lige så dygtig til at pege på fremtidige vækstområder, som den er til at opfinde kriser til sig selv.

Socialdemokratisk ledelsfilosofi

Jyllands-Posten - seneste nyt

Når den politiske ledelse svigter, skal de menige fyres. Pisk frem for gulerod.

Når den gamle regeringen ville straffe kommunerne, blev den skoset for at bruge pisken.

Det er da ikke underligt, at den offentlige sektor ikke fungerer, når den ikke ledes. Det er ikke ledelse at sidde i hjørnet og råbe og pege fingre. I hvert fald ikke ledelse der skaffer kompetent arbejdskraft og får medarbejderne til at være motiverede.