Spørg de efterladte

Havde Sadam Husseins Irak masseødelæggelsesvåben, og hvad vidste VK-regeringen om det hin skæbnesvangre dag i 2003, hvor Folketinget besluttede at Danmark skulle gå i krig?

Det skal nu undersøges i en kommision (link) betalt af skatteyderne, der ikke har bedre ting at bruge deres penge til.

I pressen og blandt politikere diskuteres meget, om der er ikke blot er tale af politiske drilleri. Andre ville kalde det mistænkeliggørelse: Den borgerlige regering skulle åbenbart have været så forhippet på at drage i krig, at den bevidst vildledte Folketinget for at snyde sig til en krigserklæring.

Men man kan bare spørge de efterladte efter ofrene for massakren i Halabja. Hvis nogen skulle have glemt denne uhyggelige forbrydelser, findes en god beskrivelse på www.folkedrab.dk.

Sadam Hussein havde i hvert fald i 1988 masseødelæggelsesvåben, og han havde vilje og evne til at bruge dem. At påstå andet er en hån mod de efterladte fra Halabja.

Underligt nok er alle danske medier hoppet med på vognen: "Det viste sig senere, at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben", skriver Jyllandsposten som om det er fakta og - iøvrigt uden kildeangivelse - fx her.

Man kunne spørge sig selv, om man ville finde et brækjern hos en notorisk indbrudstyv, hvis politiet melder sin ankomst i forvejen?

Man kunne diskutere om risikoen for at en skrubelløs diktator anvender uhyggelige våben - igen - er grund nok til at starte en krig. Sådan en diskusion er jo pt. meget relevant i forhold til Iran og Nord-Korea.

Man kunne også diskutere, om FNs sikkerhedsråds resolutioner skal håndhæves med våbenmagt, eller om man skal beholde FN som en tandløs papirtiger. Sådan en diskusion kunne være relevant i relation til begivenhederne i Libyen og Syrien, hvor Folketinget iøvrigt agerer stort set i enighed - tilsyneladende uden megen refleksion.

Men i Danmark foretrækker vi tilsyneladende at ævle og kævle mens virkelige problemer lades uløste.