S kan lugte sejren

Socialdemokraterne og deres kohorte af pampere, brostenskastende aktivister, og mediebevidste folkesocialister fører solidt i de seneste meningsmålinger. Til lykke med det. Det er ganske vidst ikke så svært at vinde, når der ingen modstand er - som demonstreret så ofte af Anders Fogh Rasmussen - men det bliver føringen jo ikke mindre reel af.

I dag har statsministeren meldt afbud til at arrangement med 80 ambassadører af private grunde. Med socialdemokratiet i opposition ville det normalt føre til en ophidset kritik - men ikke denne gang. Karen Hækkerup siger i dag til Berlingske Tidende (link), at statministerens private årsager ikke vedrører andre.

Det er en meget sympatisk udtalelse af Fru. Hækkerup og dens afvigelse fra partilinien er åbenbar. Mon ikke det skyldes, at socialdemokraterne er begyndt at tænke på, hvilken opposition de selv får til at bide sig i haserne efter næste folketingsvalg? Før nytår sad VKO stadigt på flertallet i meningsmålingerne. Statsministerens gøren og laden og ikke mindst hans vurdering af, hvordan man bedst kunne navigere igennem det hajfyldte farvand i Bella Center under COP15, blev udsat for omfattende og nidkær kritik. Ingen er længere i tvivl om, at planeten med sikkerhed var blevet reddet, hvis Obama, Sakorzy, og Jinbao i stedet havde siddet over for Helle T. Danmark er nemlig en meget magtfuld nation, hvis nogen skulle have glemt det.

Det plejer jo at gå sådan, at Socialdemokraternes syn på parlamentarismens spilleregler findes i to udgaver til brug afhængig af, hvem der sidder i ministerbilerne. Når "de blå" regerer, er brug af et solidt flertal bestående af VK og O udtryk for blokpolitik af værste skuffe. Når S regerer er det udtryk for handlekraft at vedtage fx pinsepakken med én stemmes flertal - en stemme der iøvrigt blev leveret af enhedslisten.

På samme måde findes der to syn på ministre. Når S har magten, må man stole på at ministrene nøje overvejer situation, træffer svære valg, og gør det bedst mulige. Når VK har magten, er ministre suspekte, egennyttige, og iøvrigt ansvarlige for alle detaljer af den vidtforgrenede offentlige sektor.

Det bliver spændende at se, om Karen Hækkerup varsler nye tider. Det finder vi først ud af, næste gang S er bagud.

Burka igen

Ak ja. Så snakker de om burka'er igen. Der er ca. 100.000 gange så mange børn i Danmark som burka-klædte kvinder. Tænk hvad det bliver til omregnet i politisk opmærksomhed per person.

Hvis du vil vide, hvorfor det er så vigtigt, så kig bare her.

Dobbeltmoral i højeste potens

Politikerne er forargede over, at Ekstrabladet har udstillet en drabsmistænkt inden, han var dømt (link).

Det er da også frygteligt irriterende, når pressen går én selv i bedene. Politikerne holder sig ikke selv for gode til at gå i rette med den dømmende magt og tage domsafsigelser på forskud. Man må åbenbart gerne blande sig i domstolenes arbejde med det ophøjede mål at fiske stemmer. At sælge aviser er anderledes uhæderligt, så her må man ikke.

Priser i den offentlige sektor

Statsministeren anklages for at have betalt privathospitaler for meget i sin tid som sundhedsminister.

Hvad er en fair pris? Når jeg kigger på min skattebillet, står det rimeligt klart, at den amtslige service heller ikke ligefrem er gratis.

Hvem bliver egenligt anklaget for al den øvrige ineffektivitet i det offentlige?

Det er i hvert fald ikke Helle T og hendes team. Ingen af dem har jo nogensinde truffet en beslutning, der er blevet omsat i virkelighed. Men hvad med Nyrup, Lykketoft og Anker? Købte de altid til den bedste pris eller kunne samme elendige service fås billigere??

Magtfulde landsbytosser

»Et medlem af Folketinget må jo sige, hvad han vil, så længe han får lov af partiformanden. Jeg kan slet ikke se nogen problemer i det her«, siger Søren Espersen til A4 iflg. DR (link), som en kommentar til Thor Pedersens åbenmundethed i embedet som formand for Tinget.

Kan vi så ikke skære folketinget ned til 8 medlemmer med hver sine pose stemmer. Det vil da spare os for en del sludder og flytte magten ud i landet.

Magten er ikke nødvendigvis bedste placeret lokalt, der er jo store spørgsmål, der kræver fælles løsninger. Men når folketinget bruger sin tid på madpakker og burkaer, er der unægteligt gået lidt meget "landsbytosse" i det.

Vi må også antage, at DFs folketingsmedlemmer altid får lov af formanden, inden de kæfter op om dette og hint. Så nu kan Pia ikke længere undsige sine egne landsbytosser.

3 med burka

3 går med burka i Danmark. Uha uha. En oplagt sag for vores 179 repræsentanter på tinge. Et problem helt på linie med økonomien og klimaet.

Mens de er i gang, kan de også lige kigge på de 7 med Che Guevara T-shirt eller de 9 med six-pence.

Efterløn

Danskerne vil beholde efterlønnen, skriver Berlingske Tidende i dag (link).

Politikerne har gennem mange års leflen for den lavest fællesnævner, malet sig selv og landet op i et hjørne. Vil danskerne have bedre service? Vil de have højere pension? Vil de have gratis offentlig transport? Vil de have enestuer med a la carte servering på hospitalerne? - Selvfølgeligt vil de det.

VIL de betale for det? - ja, mange vil, men flere går ud fra, at det nok er nogle andre, der skal betale.

KAN de betale for det? - nej!

Især ønsket om efterløn er helt absurd. Vi vil gerne have mere, men arbejde mindre. Der er nok en rig onkel, der betaler gildet.

Men den rige onkel bliver brandbeskattet, begravet i regler og mistænkeliggjort, hvis han skulle formaste sig til at sætte ting i værk og tjene penge til sig selv og til fællesskabet.

Så hvorfor skulle han dog gide det. Han kan jo lige så godt ligge på divanen og vente på efterlønnen. ... måske en rig gran-onkel vil betale?

Madpakker, det globale klima eller finansiering af velfærden?

Hvilke af disse emner bruger landets øverste ledelse i regering og folketing mon sin tid på? Hvad er det vigtigste? Hvad kan ikke håndteres af andre, men kræver indgriben på højeste niveau?

Ja, du gættede det. Børnenes madpakker er for vigtige til at overlade til kommunalpolitikere, kommunernes ansatte og børnenes forældre. Det må der lovgives om i detaljer, så ingen på lavere niveau har spillerum til at dumme sig - eller lave noget bedre for den sags skyld.

Alt, hvad der i disse dage bliver sagt og skrevet om madpakker og madordninger, er sikkert relevant og er emne for gode diskusioner i lokalsamfundene, kommunerne, institutionerne og hjemmene.

Men er det virkeligt et emne for landets øverste ledelse?

Hvor ville det være rart med en politiker med mod til at svare: "det gider jeg ikke bruge tid på at have en mening om. Det må andre tage sig af", når en journalist stikker mikrofonen frem..... men så ville Mette Frederiksen poppe op som trold af en æske og beskylde staklen for at være ligeglad med almindelige menneskers problemer.


Hvad skal de mange forældrebestyrelser egenligt bruges til?

Ak ja - skattereformen

S og SF finder skattereformen uretfærdig. Hvor belejligt for valgkampen.

Direktøren "får" mange tusinde kroner i lettelse. "Du" får kun håndører!

Hvor manipulerende og småligt kan det blive?

Hvis er pengene i første omgang? Statens eller hende, der har arbejdet for dem?

Husk at direktøren stadigt betaler mere i skat end LO-arbejderen. Sådan skal det også være. Men direktøren skulle gerne stadigt gide være med. Ellers skal du jo have fem job for at fylde hullet i statskassen.

Janteloven er dræbende i sig selv, men direkte ulækker med Villy Søvndal som baggrund.