Danskerne vil beholde efterlønnen, skriver Berlingske Tidende i dag (link).
Politikerne har gennem mange års leflen for den lavest fællesnævner, malet sig selv og landet op i et hjørne. Vil danskerne have bedre service? Vil de have højere pension? Vil de have gratis offentlig transport? Vil de have enestuer med a la carte servering på hospitalerne? - Selvfølgeligt vil de det.
VIL de betale for det? - ja, mange vil, men flere går ud fra, at det nok er nogle andre, der skal betale.
KAN de betale for det? - nej!
Især ønsket om efterløn er helt absurd. Vi vil gerne have mere, men arbejde mindre. Der er nok en rig onkel, der betaler gildet.
Men den rige onkel bliver brandbeskattet, begravet i regler og mistænkeliggjort, hvis han skulle formaste sig til at sætte ting i værk og tjene penge til sig selv og til fællesskabet.
Så hvorfor skulle han dog gide det. Han kan jo lige så godt ligge på divanen og vente på efterlønnen. ... måske en rig gran-onkel vil betale?
søndag den 17. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Begavede indlæg, argumenter og modargumenter er velkomne. Perfide udbrud henvises til Politikens website.