Valgkampen allerede kørt af sporet

Nu er valgkampen ved at finde sin "tone" oven på Statsministerens nytårstale. Claus Hjort og Ole Sohn råber af hinanden, Statsministeren smører tykt på sine påstande om oppositionens intentioner, og Helle T nægter stadigt at svare på, hvordan hendes intentioner skal omsættes i handling: "det sætter vi os sammen med parterne og taler om efter valget" (næsten ordret citat).

Det er da befriende, at Helle i den grad skilter med sit magtbegær. Hun skal bare have magten. Så kan hun bagefter finde ud af, hvad den skal bruges til.

... og hun skal som end nok få den. Regeringen laver det ene selvmål efter det andet. Som fx i dag, hvor debatten om efterlønnens afskaffelse drejes ind på, at det bare handler om at trykke lønningerne ved at øge udbudet af arbejdskraft. Det er nok ikke sød musik for de mange pseudo-socialdemokrater i middelklassen: nu skal vi flyttes fra efterlønslisten til arbejdsløshedskøen for at holde lønnen nede. Nej tak!

Problemet er som altid, at historien forsimples af alle parter til et grotesk niveau. Man vil gerne have vækst og det kræver mere arbejdskraft, hvis lønningerne ikke skal løbe løbsk med konkurrenceevnen som blind passager. Så langt så godt.

Men hvor skal væksten komme fra, der skal absorbere den ekstra arbejdskraft? Oppositionen er sådan set meget klar i spyttet: øgede offentlige udgifter. Dvs. flere investeringer og flere ansatte. Nu er der bare lige den hage, at for hver gang man giver en offentlig ansat 100 kr. i løn, betaler han/hun kun de 50 kr. tilbage i form af moms og skat. Hvor skal de sidste 50 kr. kommer fra?

Eneste realistiske bud kommer fra Liberal Alliance - som sædvanligt i store annoncer i Berlingske Tidende - og fra de Konservative, hvor det dog mere lyder som et mantra end som resultat af egentlige overvejelser. Begge partier vil bruge provenuet fra afskaffelsen af efterlønnen til at sænke skatterne for der igennem at stimulere den virketrang, der skal føre til nye private virksomheder, hvor den ekstra arbejdskraft kan beskæftiges..... og hvor værdier kan skabes, der via den trods alt stadigt høje skat kan kanaliseres over til sygehuse, skoler, mm.

Alt dette bliver nok desværre for kompliceret at forklare på 20 sekunder i den bedste sendetid.

Men man kunne jo også bare begynde at diskutere det rimelige i at betale raske mennesker for ikke at arbejde, når man ikke har råd til at undervise børnene i skolerne, passe de gamle på plejehjemmene og behandle de syge på hospitalerne. Den vinkel ville også blive svær at veksle for oppositionen, der er store tilhængere af "rimelighed".

Man kan kun håbe, at danskerne kan gennemskue det store cirkus og vælger en model, der peger fremad. Skulle det ikke ske tegner fremtiden dog alligevel lys på rigtig lang sigt. Danmark vil som end bare ende som det nordligste Bundes Land - og i Der Bundes Republik går det som end udmærket fordi økonomisk ansvarlighed og hårdt arbejde er en del af det tyske NDA.