Det står lysende klart at hovedparten af danske politikere - dvs. dem fra Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre, og Socialdemokraterne - er enige om de store linier. Ganske vidst opfinder de nogle underlige ekstremistiske udmeldinger for at skille sig ud fra de andre og tækkes vælgerne, men det har ingen egentlig substans. S og SF behøver bare grave i historien og finde nogle gamle paroler fra halvfjerdserne frem. De borgerlige får god hjælp af Dansk Folkeparti og Søren Pind.
Der er dog én sag, de to fløje er helt uenige om: hvem skal have plads i rampelyset med tilhørende ministerbil og -pension?
At det alene er dette spørgsmål, der reelt debateres fremgår tydeligt af S og SFs udmeldinger om, at de skam vil bøje sig for flertallet vedr. det store spørgsmål om efterløn, hvis blot de kan få lov at skrive under på lovene.
Dette spil for galleriet har dog en interessant bivirkning i kraft af dagens parlamentariske situation. De facto løsgængere (Per Ørum Jørgensen og Pia Christmas Møller) får deres Warhol'ske "15 minutes of fame" og en luns til valgkredsen ved at være kongemager for en aften.
Det er en hån mod det demokrati, som millioner af mennesker har måttet lade livet for gennem historien.
onsdag den 25. maj 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Begavede indlæg, argumenter og modargumenter er velkomne. Perfide udbrud henvises til Politikens website.