torsdag den 24. november 2011

Regeringen vil gerne have ...

... flere iværksættere. Men det skal ikke være for nemt!

Selvstændige er reelt afskåret fra at spare op til pension. Der er jo ingen små firmaer, der kan afse præcis 55.000 per år til pension til ejeren. Nogle år er det nul. Andre år er det måske 200.000. Men hvis man ikke er lønmodtagere og har sine indtægter smurt jævnt ud over livet, skal man trynes ..... altså undtagen i skåltaler.

Efter præcis samme koncept skal virksomheder som udgangspunkt betale for alle offentlige ydelser - også dem, de ikke bruger: link.

Statsministeren sagde forleden, at hun forventer, at forbrugertilliden stiger nu hvor danskerne har fået en finanslov, de kan se peger fremad. Mon dog!

Danskerne kan se to generelle tendenser:
1) de store udfordringer ligger stort set urørte hen
2) regeringen siger, den vil have mere vækst, men lovergiver i den stik modsatte retning: loft over pensionsopsparing, multimediaskat i ny forklædning, højere skatter og afgifter, længere dagpenge periode, højere kontanthjælp, .....

Hvis danskerne skulle få lidt optimisme tilbage måde det skyldes, at de tror på, at de internationale konjunkturer og ikke mindst den tyske økonomiske ansvarlighed har betydeligt større betydning for deres hverdag end vores egen regering.

Det er et kæmpe problem, at danskerne har bildt hinanden ind, at de har en gudgiven ret til at være rigere og mere dovne end alle andre - uanset uddannelses- og aktivitetsniveau. Og at det er uværdigt at arbejde med ufaglært arbejde. Vi sætter mindsteløn og offentlige ydelser så højt, at der ikke findes hverken jobs eller lønmodtagere til ufaglært arbejde. I stedet beder læger og ingeniører om mere fritid, så de kan få tid til at passe deres have eller pudse deres vinduer - de har altså ikke noget imod uværdigt arbejde.

Hvor står det skrevet, at en ufaglært dansker er konkurrencedygtig overfor en koreaner, der arbejder 14 timer i døgnet?

1 kommentar:

  1. Jeg har fået meget mindre optimisme i løbet af året. Faktisk har jeg mistet alt. Meget af det skyldes dog VC-regeringen.

    Jeg har ikke 50.000 kr årligt tilover til pension, faktisk har jeg fundet ud af, at jeg ville have flere penge på kontanthjælp end jeg har nu.

    Og ja, jeg er træt af, at skulle betale til andre hele tiden. Alverdens ting jeg aldrig får gavn af, og som jeg synes må være noget folk selv skal betale for.

    SvarSlet

Begavede indlæg, argumenter og modargumenter er velkomne. Perfide udbrud henvises til Politikens website.