Raser over bureaukrati

Læserne af  berlingske.dk raser over afsløringer af ufatteligt bureaukrati: link. Embedsmænd bruger tid på at definere "at spise" og "at drikke".

Det er da også helt forrykt.

Men måske skulle man lige stoppe op og tænke over, hvorfor et system af ellers begavede og loyale embedsmænd kaster sig ud i den slags galimatias. De må jo mene, det dækker et konkret behov, og de har da også iflg. Berlingske fået overbevist ministeren om, at arbejdet er utroligt vigtigt. Ja, det er da utroligt, at det skulle være vigtigt.

En mulig grund til at give sig i kast med sådanne tilsyneladende helt meningsløse udredningsarbejder kan måske findes i offentligt ansattes daglige omgang med borgere og presse. Hvis der er den mindste forskel mellem, hvad en kommune leverer, og hvad en borger mener at have krav på, bryder helvede løs. Nogen skal straks stilles til regnskab og allerhelst skal en kommunaldirektør eller en minister gå af.... og der skal i hvert fald udbetales erstatning fra den fælles kasse.

Hvis en embedsmænd tolker definitionen på en offentlig ydelse lidt for stramt, fremstilles han som en hjerteløs teknokrat, der kun tænker på penge og kasser. Hvis han tolker dem for slapt, er er tale om sløset omgang med offentlige midler, og der luftes omgående mistanker om nepotisme eller egen vinding.

Den stakkels embedsmand har ikke andet at gøre, end at dække sig ind bag stadigt mere detaljerede regler, der giver mulighed for at sende aben videre til dem, der har lavet reglerne. I sidste instans er de lavet af politikere helt uden forbindelse med det daglige arbejde i kommunen og uden en reel chance for at sætte sig ind i detaljerne.

Og det skal da heller ikke være politikeres opgave at bestyre alt i mindste detalje. Den slags skal overlades til fagfolk (som fx en hjemmehjælper), der ud over sine faglige kvalifikationer glimrer ved daglig omgang med borgerne.

Men det kræver, at vælgerne - som jo er at ligne med generalforsamlingen i Danmark A/S - viser tillid til sine ansatte og tilgiver fejl..... og det er jo nok ikke den stærkeste side i vores nationalkarakter.