Point system

Det helt store samtaleemne i øjeblikket er et pointsystem for familiesamføring. En helt igennem ligegyldig detalje, der kun involverer ganske få mennesker, hvis ikke lige det var fordi, Danmark i sin evige selvfedme er i gang med at afskære sig selv fra værdifulde bidrag udefra.

Newsflash: det er ikke en naturlov, at et rødbedefarvet pas er tilstrækkeligt til et liv på (verdens-) samfundets solside. Danmark kan ikke blive ved med at være blandt de rigeste lande i verden - hvor "de fattige" er rigere end andre landes fattige - uden at anerkende behovet for en produktiv indsats.

Den interessante ved den seneste tid debat omkring point system, er at både regering og opposition har foreslået et. Dvs. stort set hele det politiske spektrum anerkender nu, at der er forskel på folk, og at de der bidrager til kollektivet, skal premieres for denne indsats. Det er ikke en verdenshistorisk revolution, men det er da spektakulært for Danmark. Lige nu handler det kun om indvandrere - hvoraf de fleste er tyskere der stort set automatisk opfylder kravene - men det er måske starten på en ny tendens.

Hvem ved? næste skridt kan måske være, at partierne vil opgive statens førsteret til borgenes penge og indrette samfundet, så det støtter op om dem, der gider bestille noget. Se det ville være en revolution.

Så er nationens fremtid sikret

Regeringen og forligsløsgængeren (nå nej, han hævder jo der er flere Kristendemokrater) har sikret nations fremtid ved at aftale etablering af en motorvej mellem Herning og Holstebro.

Hvilket klarsyn! Hvilken prioriteringsevne!

Endeligt er det gået op for regeringen, at det gælder om hurtigst muligt at få affolket "udkantsdanmark" ved etablering af effektive flugtveje. Derved kan vi spare en masse absurd ineffektivitet, fordi folk absolut vil bo på landet med indirekte statsstøtte.

Så gør det ikke så meget, at den enlige Kristendemokrat tror, at trafikken vil gå den anden vej.

Mere tom symbolpolitik

Gennem sine mange år ved magten har Socialdemokratiet udvist stor ansvarlighed på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. På trods af, at realpolitikken ikke kunne leve op til de høje idealer, valgte Socialdemokraterne fx i 50'erne at lade amerikanerne flyve med atomvåben fra Thulebasen. Men den sovjetiske besættelse af Bornholm var jo også stadig i frisk erindring, og rigets sikkerhed yderst skrøbelig.

Når Socialdemokraterne er i opposition, tager de derimod gerne landet som gidsel for at få magten tilbage. Her kravler man op på den høje hest - også selv om det skulle gavne fjendtlige magter. Hvem husker ikke de famøse fodnoter i 80'erne. Heldigvis var og er Danmark kun en lille brik i det store spil, så Sovjet så ikke Danmarks vaklen i gelederne som en generel svaghed i Nato. Heldigvis!

Socialdemokraterne og deres støtter er stadig i opposition. Det kan ikke rigtigt ses på den førte politik, hvor diverse statsministre Rasmussen kun lader sig skelne på deres professionalisme. Men det kan ses af SFs seneste påhit. De vil sætte George Bush for retten, hvis han skulle vise sig i Danmark (link). Det gør han nu nok ikke, så det er gratis tur i avisen for Villys drenge.

Men på trods af at vores store vestlige allierede og mangeårige beskytter har fået ny præsident, vil de nok alligevel finde det en anelse provokerende, hvis en repræsentant for et regeringsparti skulle komme med den slags.

Skal vi gætte på, at den høje hest ikke får lov at flytte med ind i ministerkontoret.

Respekt

Den gang folk havde og tog ansvar for eget liv, var respekt noget, man gjorde sig fortjent til. I dag - hvor alle jo som bekendt forsørges af de få, der stadig orker - er respekt noget man kræver. Lige som man fx kræver at få et job som en slags gave fra staten.

Seneste skud på stammen er Kristendemokraterne, der nu har opgivet at gøre sig fortjent til respekt, men istedet kræver den: link. Det er jo heller ikke specielt respektindgydende at kræve en motorvej mellem Herning og Holstebro.

Det lyder som råbene fra Volsmose og Gjellerup, hvor unge banditter kræver at deres hærgen og deres trusler aftvinger respekt.

Heldigvis er det stadigt sådan, at de fleste respekterer gavnlig eller i det mindste harmløs indsats. Meget få respekterer de højtråbende tosser - andre end naturligvis ligesindede.

Alt er ved det gamle

Kursen mod afgrunden fastholdes med jernvilje. Selv ikke de mest tåbelige tiltag i nyere Danmarks historie - iværksætterskatten og multimediaskatten - til sølle 3 mia. kroner (under en halv procent af statsbudgettet) var reelt til forhandling i årets finanslovsforhandlinger (se her). Ganske vidst kan det være svært for Pia Kjærsgård at skulle dele magten med andre - men alligevel!

Danmark bliver hastigt overhalet bagfra. Selv ikke gymnasierektorer, kan længere ignorere at dansk velstand ikke er naturgiven og at millioner af kinesere også vil være rige. Alligevel vil Pia K hellere beskatte iværksættere end dele magten.

Heldigvis tordner globaliseringen derud af. I takt med at landet køres i sænk til tonerne af gemytlig folkemusik flyttes den reelle magt til Bruxelles og Berlin. Det er mange kede af, men hvorfor egentligt? Hvorfor er det en god idé at beholde magten, når den forvaltes så åbenlyst amatøragtigt?

Tilbage igen - må vi håbe

Efter en længere pause er Det store billede tilbage. Det har simpelthen været for deprimerende at følge dansk politik til, at det har været værd at skrive om. Debatten er definitivt sunket ned på børnehaveniveau.

Vores politikere synes helt lige glade med nationens fremtid. De kæmper om de bedste pladser og de fedeste ben, men virker kun optaget af at spænde ben for hinanden og ikke af at løse problemer.

Regeringen er så bange for vælgerne, at den er holdt op med at mene noget.

Oppositionen prøver at dupere vælgerne med det ene tåbelige og utilstrækkelig forslag efter det andet samtidigt med at der kastes med mudder.

Dansk Folkeparti nyder magten - så længe den varer - og har tilsyneladende regnet sig frem til at et par år i opposition vil være godt for partiets "protest" image.

Alle tre taler de kun om at bruge flest penge på dette eller hint. Intet om at bruge dem klogt.

Liberal Alliance er faldet tilbage til tidligere tiders cirkus og opstiller kandidater helt uden skelen til kompetence.

Alt i alt ligner det lidt en skolebus, hvor chaufføren er stået af på afgrundens rand og alle ungerne nu skændes om rattet.

Vi må håbe, at Socialdemokraterne får held af deres smålige hævntogt med Anders Fogh, så han kan komme hjem og skaffe ro i bussen. Turen mod afgrunden vil sikkert fortsætte, men lidt ro til gravøllet har man vel lov at få.

Kongen foreslog i 1864, at Danmark skulle indlemmes i Tyskland. I bagklogskabens lys virker det som en ganske god idé - bortset fra sproget. Men det er måske ikke for sent. De har jo nu en vis erfaring med at opsluge tilbagestående nabolande. Vielen Dank.

Endelig! Kejserens nye klæder anno 2010

Endelig kom spin-doktoren ud af busken: vi "leger" politik (link).

Nu bliver det spændende, om denne "afsløring" fører til "rigtig" politik, hvor emner af stor væsentlighed for vores fælles samfund debatteres og nødvendige beslutninger træffes.

Ha ha!

Mere sandsynligt vil Villy S & Co. nu fremture med, at de længe har vidst det om regeringen, men at S-SF skam fører "rigtig" politik.

Skriv en kommentar her på siden, hvis du er bekendt med et eksempel herpå. Det ville virkeligt være et scoop.

Mærkelig larmende tavshed

Der er underligt larmende tavst på "borgen" for tiden. Alle er enige om, at nationen står overfor store udfordringer - men ingen gør noget ved det.

Tvært imod har alle travlt med at skændes om detaljerne om den uskønne læk af information vedr. Jægerkorpsets udsendelse for flere år siden. Det er da også en interessant krimi, men at det skulle være det vigtigste emne for landets ledelse i flere uger må være udtryk for, at dømmekraft og overblik totalt har svigtet.

Hvor har han dog ret

Asger Aamund skriver i Berlingske Tidende (link) om vores politikeres uduelighed. Tjah, han har i hvert fald ret i, at de ikke duer som ledere. Men danskerne vil tilsyneladende ikke ledes, men blot kollektivt køre ud over afgrunden.

I hvert fald har alle politikerne konkluderet, at man ikke kan blive valgt på at sætte sig i spidsen for noget som helst. I stedet kappes de om at komme med højtråbende udtalelser om alle mulige detaljer, som bedst overlades til andre.

Men danskerne har de politikere, vi har fortjent. Vi kunne jo bare vælge nogle andre.

I en globaliseret verden  er der stor chance for, at Danmark ender som Spanien - dvs. med 18% arbejdsløse. Snart ville alle med initiativ og evne til at skabe arbejdspladser søge  mere imødekommende steder hen. I Danevang belønnes foretagsomhed med mistænkeliggørrelse og tilfældig brandbeskatning.

Ingen sag er for lille

Ingen sag er åbenbart for lille. Alle aspekter af folks liv skal åbenbart styres ved lovgivning: S vil forbyde sms-fyringer.

Det er kujonagtigt for foragteligt at fyre folk via sms. Men er det nu også en sag for lovgiverne? Det er jo også ubehageligt når nogen råber ukvemsord, når nogen slipper en vind, eller ræber højlydt. Det det er der ikke lovgivet om - endnu da. Hvem ved hvilke detaljer Socialdemokraterne vil kontrollere  næste gang de får magten.

Måske er det ved at være tid til at genoplive den stolte institution Overformynderiet. Med 5 mio. umyndige danskere, bliver der nok at se til.