fredag den 5. november 2010

Alt er ved det gamle

Kursen mod afgrunden fastholdes med jernvilje. Selv ikke de mest tåbelige tiltag i nyere Danmarks historie - iværksætterskatten og multimediaskatten - til sølle 3 mia. kroner (under en halv procent af statsbudgettet) var reelt til forhandling i årets finanslovsforhandlinger (se her). Ganske vidst kan det være svært for Pia Kjærsgård at skulle dele magten med andre - men alligevel!

Danmark bliver hastigt overhalet bagfra. Selv ikke gymnasierektorer, kan længere ignorere at dansk velstand ikke er naturgiven og at millioner af kinesere også vil være rige. Alligevel vil Pia K hellere beskatte iværksættere end dele magten.

Heldigvis tordner globaliseringen derud af. I takt med at landet køres i sænk til tonerne af gemytlig folkemusik flyttes den reelle magt til Bruxelles og Berlin. Det er mange kede af, men hvorfor egentligt? Hvorfor er det en god idé at beholde magten, når den forvaltes så åbenlyst amatøragtigt?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Begavede indlæg, argumenter og modargumenter er velkomne. Perfide udbrud henvises til Politikens website.