Det er den borgerlige regerings skyld

... er Helle og Villys mantra. At det netop er et mantra og ikke et resultat af en analyse blev lysende klart på et læsermøde for nylig. Her svarede Helle på et spørgsmål om det (ikke eksisterende) betalingsbalanceunderskud og den (ikke eksisterende) udlandsgæld: link.

Svarene afslører, at Helle T ikke ved ret meget om samfundets forhold. I virkeligheden ved hun måske kun, at hun vil være statsminister og at "det er den borgerlige regerings skyld".

Proletariatets diktatur

Diktatur adskiller sig som bekendt fra demokrati ved at al magt - både lovgivende, udøvende og dømmende - er samlet ét sted. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark, hvor der trods alt er grænser for, hvad repræsentanterne på tinge kan slippe afsted med.

Men, men... hvem ved, om det varer ved?

Her er et par eksempler på, hvad der er i vente, når et flertal af befolkningen om kort tid indfører proletariatets diktatur:

SF vil forbyde specifikke virksomheder (og iøvrigt varemærker), der beskæftiger sig med ellers lovlige ting: link. Ganske vidst sættes Cekic "på plads", men sagen vidner jo meget godt om den grundlæggende holdning til demokrati i en gruppe, der også omfatter fremtrædende kommunister.

Socialdemokraterne vil indføre høringer af vidner (under ansvar) i Folketinget. Nu skal politikerne altså gå domstolene i bedene og samtidigt profilere sig selv yderligere på enkeltsager: link.

De radikale håner politiske modstandere: link.

Et flertal der fremturer på denne måde repræsenterer ikke et demokrati, men et flertalsdiktatur. Hvis man ikke kender forskel, kan resten af sommeren passende bruges på lidt studier.

Schengen - det nye mantra

"Grænseaftale er i strid med EU-ret" (link) lyder overskriften i flere aviser i dag. Det er måske nok rigtigt, men er det også vigtigt?

Danmark vil sætte nogle få folk til at holde øje med trafikken få udvalgte steder på vejnettet, som falder sammen med landegrænserne. Dette sker åbenlyst som led i et indenrigspolitisk spil: Dansk Folkeparti har modigt lagt stemmer til en tilbagetrækningsreform, som kan skaffe dem store problemer på halsen fra egne kernevælgere - der jo som bekendt alle i virkeligheden er socialdemokrater, der blot ikke drikker Latté, sådan som moderne socialdemokrater jo gør. Pia Kjærsgaard har brug for at fremvise en "betaling" for denne "tjeneste" til regeringen og har dygtigt udset sig grænsekontrol - et helt igennem ligegyldigt emne (når den udføres i det aktuelle omfang) med stor symbolværdi. Et emner der rammer lige ned i hoben af danske avisforsider om rumænske bander og hjemmerøverier.

Debatten - i Danmark - har udviklet sig helt efter Pias Ks drejebog: Eurokrater hyler op om overtrædelser af formelle aftaler (som Pias vælgere åbenlyst er fløjtende ligeglade med), mens Pia fremstår som frontkæmperen for den almindelige dansker, der bare vil være i fred for diverse bander.

I udlandet er der også vild opstandelse. Hvorfor mon? Er de andre lande helt pletfri udi integration mellem landene, eller har de behov for at understrege den europæiske enhed i en tid, hvor der tales åbent om at kyle Grækenland ud af Euro'en?

Sagen handler i realiteten om et meget begrænset tiltag. Der findes masser af steder, hvor der er mere kontrol end ved den danske grænse, uden at det bringer særlig opstandelse.

Netop derfor er det en god sag for politikerne. Uanset nationalitet kan man mene lige, hvad man vil, uden at det har nogle væsentlige konsekvenser. Så historien er perfekt til at profilere sig på.

De rige betaler ikke....

siger Helle Torning, der vil "bede vælgerne om at få et mandat "til at genskabe ligheden i vort samfund. Til at genskabe mulighederne for de mange" (link).


Man tager sig til hovedet. "At betale" betyder åbenbart "at tåle løbende forringelser". Hvis man bare jævnt hen ad vejen betaler 62% af det man tjener og 25% af det man bruger, ja så betaler man ikke. 


Sådan må logikken være hos Socialdemokraternes leder, der nu offentligt erklærer, at tyveri er fint nok, hvis bare flertallet er enige om det. Hvad blev der af gamle udtryk som "ikke save den gren over, man selv sidder på" eller "ikke bide den hånd, der fodrer".


Herfra skal lyde en opfordring til alle "de rige, der ikke betaler": gå i strejke. Sæt Jeres indtjening og dermed skattebetaling ned til topskattegrænsen og nyd så iøvrigt den ekstra fritid.

Så er den gal med ligemageriet igen

Alle holdninger er lige god og skal have lige meget spalteplads! Det synes at være det nye mantra på venstrefløjen, hvor man er ærgerlig over, at de hjemmelavede luftkasteller om Danmarks økonomiske fremtid ikke nyder fremme blandt fagfolk: link.

Det er ikke første gang i historien at fagfolk dæmoniseres for at stille deres viden til rådighed for fællesskabet. Hvis man ikke kan lide fakta, kan man jo altid benægte dem.

Det er heldigvis stadigt sådan, at alle må sige og skrive deres mening og lade det være op til tilhørere og læsere at vurdere værdien.

Så får vi se, om vælgerne har tillid til økonomernes eller Ole Sohns analyser......

Men den virkelige pointe går tabt. Rød blok fører på trods af, at regeringen laver store langtrækkende aftaler og roses af fagfolk. Hvis regeringens ageren var på niveau med sidste år, ville forspringet i meningsmålingerne være 65-35 og ikke blot 52-48.

Det står mere og mere klart at danskerne virkeligt ønsker det socialistiske ligemageri - også selvom de måske inderst inde godt ved, at det i længden er en dårlig idé. De vælger at håbe, der en dag sker et mirakel og at de får lov til at være verdens rigeste og lykkeligste folk til evig tid - uden at arbejde for det.

Blokpolitik - hykleriet kender ingen grænser

"Hvis vi kommer til magten, vil vi se positivt på at give indflydelse for samarbejde", siger Henrik Sass Larsen til dagens udgave af BT (link), som kvittering for en udmelding fra de konservative om muligt samarbejde hen over midten.


I de seneste år har V og K regeret med et snævert flertal sammen med Dansk Folkeparti. Før det regerede Nyrup på et snævert flertal sammen med Enhedslisten, der bla. sendte Pinsepakken igennem tinget med snævrest muligt flertal.


Begge dele er blokpolitk..... det ultimative fy-ord i dansk politik. Den til hver tid sidende opposition elsker at skælde ud over blokpolitik, som reelt bare betyder "flertalspolitik" i grundlovens forstand.


Og det er da også for galt.... når de andre gør det vel at mærke.


Hvorfor har Dansk Folkeparti haft så stor indflydelse siden 2001? Er det fordi de borgerlige holder Socialdemokraterne udenfor, eller er det fordi Socialdemokraterne holder sig selv udenfor for bedre at kunne kritisere?


Ja, det fik vi svar på i dag fra Sass Larsen: Socialdemokraterne vil gerne samarbejde hen over midten, men kun "hvis vi kommer til magten".


Sass Larsen afslører ufrivilligt, at det er Socialdemokraterne der har ført blokpolitik de seneste 10 år fordi det er vigtigere at have magten, end at gøre det, man mener.


Det falder jo fint i tråd med den seneste tids meldinger om efterløn. En kommende Socialdemokratisk regering vil leve fint med at være i mindretal på dette vigtige område, hvis blot den får lov at beholde ministerbilerne.


På fløjene i dansk politik - hvor der findes folk med stærkere holdninger end ambitioner - er der med rette surhed. Enhedslisten advarer Helle T ligesom Pia K tidligere har advaret Lars Løkke om at lave for meget hen over midten. Det vil jo være et dødskys til fløjpartierne.

Tudefjæs

Henrik Sass Larsen synes, at aviserne er for borgerlige..... og det er da sikkert rigtigt, at avisernes kommentatorer oftest er enige med de borgerlige.

Sass Larsen spøgte med at fjerne mediestøtten, og denne spøgfuldhed har desværre helt stjålet billedet.

Substansen i sagen er imidlertid, at Sass Larsen sikkert har ret. Men hvorfor forholder det sig så sådan? Han antyder, at der er tale om en slags konspiration eller bevidst skævvridning.

Der er imidlertid to mulige forklaringer, der er mere nærliggende.

For det første kunne det jo være, at borgerlige er mere tilbøjelige til at købe og læse aviser, hvorfor det er en bedre forretning at skrive til dem. Hvis der var stor interesse for det modsatte, ville Dagbladet Information have et højere oplagstal.

For det andet kunne det være, at det er svært at finde forstandige kommentatorer og eksperter, som er enige med rød blok. Og det berettiger jo ikke i sig selv de få til at få ekstra taletid. Det svarer til debatten om global opvarmning. Her er et stort flertal af Verdens eksperter i den slags enige i, at menneskets udledning af drivhusgasser bidrager til global opvarmning, og at den har nogle uheldige følgevirkninger. Der er enkelte, der mener noget andet - nemlig at hele den konstaterede globale opvarmning er naturlig. Et kig i arkiverne vil afsløre, at mediedækningen af disse holdninger er helt skævvredet. Der er langt flere skriverier om menneskeskabt global opvarmning end om det modsatte.

I tilfældet om global opvarmning mener Sass Larsens ligesindede, at det skæve mediebillede skyldes, at et synspunkt er rigtigt, mens et andet forkert.... og holder sig ikke tilbage med at kritisere det lille mindretal, der ofte symboliseres med Bjørn Lomborgs kontrafej.

Kunne man forestille sig, at det skævemediebillede omkring de hjemlige politiske forhold har samme baggrund. Nemlig at de borgerlige synspunkter simpelthen er mere rigtige? Uha, en grim tanke for Sass Larsen.

Den lille mands (m/k) situation

Det står lysende klart at hovedparten af danske politikere - dvs. dem fra Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre, og Socialdemokraterne - er enige om de store linier. Ganske vidst opfinder de nogle underlige ekstremistiske udmeldinger for at skille sig ud fra de andre og tækkes vælgerne, men det har ingen egentlig substans. S og SF behøver bare grave i historien og finde nogle gamle paroler fra halvfjerdserne frem. De borgerlige får god hjælp af Dansk Folkeparti og Søren Pind.

Der er dog én sag, de to fløje er helt uenige om: hvem skal have plads i rampelyset med tilhørende ministerbil og -pension?

At det alene er dette spørgsmål, der reelt debateres fremgår tydeligt af S og SFs udmeldinger om, at de skam vil bøje sig for flertallet vedr. det store spørgsmål om efterløn, hvis blot de kan få lov at skrive under på lovene.

Dette spil for galleriet har dog en interessant bivirkning i kraft af dagens parlamentariske situation. De facto løsgængere (Per Ørum Jørgensen og Pia Christmas Møller) får deres Warhol'ske "15 minutes of fame" og en luns til valgkredsen ved at være kongemager for en aften.

Det er en hån mod det demokrati, som millioner af mennesker har måttet lade livet for gennem historien.

Buldren fra tomme tønder

S og SF vil anerkende Palæstina, hvis de kommer til magten (link).

Hvorfor nu det? Er der mon tale om galoperende storhedsvanvid på nationens vegne? Eller er der tale om, at det er en politisk set gratis måde at komme i avisen på? Det har jo været meget svært at komme i avisen uden bivirkninger for Villy og Helle. Enten er udmeldingerne selvmodsigende eller også er de radikale i mod.

Men meget få med stemmeret i Danmark ville have Palæstina-spørgsmålet højt på listen over afgørende emner i forbindelse med det forestående folketingsvalg. Så det er en gratis omgang. Det er et valgløfte, man sagtens kan løbe fra efterfølgende - fx ved at henvise til at der naturligvis kræves enighed i EU eller FN - uden at mange vil tage anstød. ... og på verdensscenen er det bedøvende ligegyldigt hvad Danmark og ikke mindst Villy og Helle måtte mene.

Absurd teater

Man mangler næsten ord for, hvad der nu foregår på den politiske scene i Danmark. Men lad os forsøge alligevel.

De radikale har i deres evige jagt på "det anstændige" kortvarigt valgt at fokusere på indhold i stedet for form. Derfor forsøger de nu at gennemføre noget, de faktiske mener: en ansvarlig økonomisk politik.

Den slags kræver som alt andet 90 mandater. Derfor må de vende det blinde øje til mens regeringen giver Dansk Folkeparti lov til at nikke til folk, der passere grænsen - noget der i øvrigt har skabt stor virak alene af den grund, at det kommer fra Dansk Folkeparti. Svenskerne gør det samme, og ingen klager over det.

Hykleriet for dog lov at forsætte. De radikale peger stadigt på Helle T som statsminister. Det sker på trods af, at de ikke er enige om noget som helst. Form frem for indhold!

Hos de borgerlige må de sluge nogle små kameler vedrørende grænsekontrol og pointsystemer for indvandring. Begge dele noget, som Socialdemokraterne iøvrigt også går ind for (link).

Hos S og SF må de sluge en kæmpe kamel vedr. den økonomiske politik. Men det gør åbenbart ikke noget.

Måske ved de radikale, at det hele er løgn og valgflæsk. Socialdemokraterne vil holde de offentlige udgifter i præcis lige så stramme tøjler som regeringen (link). Det kommer frem i sidste øjeblik, men dog før valget.

For det er åbenbart Socialdemokraternes taktik at fylde vælgerne med løgn for at få magten. Fremtrædende Socialdemokrater opfordrer ligefrem formanden til løftebrud (link).

De ellers så anstændige radikale, burde måske hviske deres kammerater i øret, at der jo også er mulighed for at lade være med at love noget, man ikke agter at holde.

Men det er der selvfølgeligt ikke mange stemmer i.

Senest siger S og SF, at de vil bøje sig, hvis et flertal efter et valg vil ændre efterlønnen (link). Det er da rart at vide, at vores næste statsminister agter at overholde grundloven. Og ved samme lejlighed fik vi så slået fast, at det handler om at erobre magten for enhver pris - ikke at mene eller ændre noget bestemt.