tirsdag den 30. november 2010

Tudefjæs

Venstres Peter Christensen synes helt at have mistet proportionssansen og tilskriver en socialdemokratisk fordrejningskampagne om pointsystemet for indvandring alle regeringens trængsler (link).

Reform mangel og amatøragtig ledelse fra regeringens side, har ikke nogen betydning.

Hvis det er Venstres taktik for næste valg, kan vi godt begynde at vende os til at sige "Fru Statsminister" i stedet for "Helle T".

mandag den 29. november 2010

De andres hemmeligheder

WikiLeaks har lige vingeskudt al verdens diplomati - et ord der som bekendt omhandler kunsten at tale sig til rette - ved at lægge hemmelig intern kommunikation frem. Fremover bliver diplomater nødt til at holde mund eller udtale sig i form af forsideegnede overskrifter.

Det bliver unægteligt nemmere at piske en stemning op og tale sig selv ind i en rask krig end tidligere. Lige hvad vi allesammen har brug for.

De danske socialdemokrater synes i vanlig hyklerisk stil, at det er sundt for demokratiet, at regeringens hemmelighedskræmmeri udstilles (link). Ville de også havde syntes det, da socialdemokraten H. C. Hansen lavede aftalen om Thule basen med amerikanerne?

Men som en direkte forlængelse af 80'ernes fodnote politik er socialdemokraterne pragmatiske og ansvarsbevidste, når de bare får lov at køre i en stor bil med chauffør. Hvor imod de fuldstændig kynisk sætter alles sikkerhed samt almindelig anstændighed over styr, når det handler om at tilbageerobre magten.

søndag den 28. november 2010

Frivillighed

Mette Frederiksen (S) siger lige nu på DR1, at det er et problem for Danmark, at frivillige på sygehusene henter et glas vand til de indlagte...... naturligvis fordi, hun vælger at tro, at den stakkels patient ville få lov at tørste, hvis ikke der var frivillig arbejdskraft til rådighed.

Suk!

Skeletterne ud af velfærdsskabet

torsdag den 25. november 2010

Enighed

Helle T og Pia K debaterer lige nu på DR. Nivauet er højt og helt på linie med en dysfunktionel skolegård.

Pia synes fx at danskhed bedst beskrives ved årstidernes skiften - noget der åbenbart ikke finder sted i andre lande.

Men pudsigt nok bruges ordet "enig" hyppigt. De er sjovt nok enige i det meste. De er kun uenige om, hvem der er bedst til at gennemføre det, de begge er enige om.

I "de gode gamle dage" var politikere uenige om samfundets fundamentale indretning. Socialister, konservative og liberale kunne skændes så det føg og nogle gange også slås koporligt i gaderne.

I dag er de kun uenige om, hvem der skal have ministerbilerne. Det kan de selvfølgeligt kun blive enige om, hvis vi anskaffer 179 flotte biler, så det var måske den mest konstruktive løsning.

Men meget kan selvfølgeligt ændres, hvis Villys fortsætter på sin vej tilbage til kommunismen (se forrige blog indlæg). Men så bliver der da i det mindste noget at vælge imellem.

Lige nu har vi tilsyneladende kun to politiske partier: Enhedslisten og Liberal Alliance. Alle de andre er bare en slags uduelige embedsmænd, der selv kan fastlægge deres løn. Lad os hellere få nogle gammeldags politikere med holdninger, og så overlade udførelsen til de rigtige embedsmænd, der er dygtige, hæderlige og loyale.

Lige adgang

Villy Søvndal vil ifølge TV2 News sikre lige adgang til behandling ved at afskaffe private hospitaler.

Efter næste valg bliver det spændende, om Villy også ønsker lige adgang til beskæftigelse.....

tirsdag den 23. november 2010

15 minutes of fame

Alle får 15 minutters berømmelse sagde kunstneren Andy Warhol. Når en regering kun har et snævert flertal, er der rig muliglig for at indkassere sine 15 minutter. Således har hele tre medlemmer af Venstre fundet det passende at pleje absurd ligegyldige særinteresser på den nationale scene.

Det mest groteske eksempel kom i gør, hvor Marion Pedersen forsøgte at rede sit og mandens autoværksted ved at true regeringens eksistens. Det kom der kun meget lidt ud af. Mere herom om lidt.

Det er dog imidlertid interessant at bemærke, at Marion Pedersen åbenbart på Venstres vegne har opgivet at vinde næste valg. Et forkvaklet forsøg på at rede familiens autoværksted fik i hvert fald pludseligt højere prioritet end en fortsat politisk karriere. Ellers har fru Pedersen i hvert fald misforstået noget om, hvordan man opbygger alliancer og loyalitet.

Det lidt, der dog kom ud af historien, handler om oppositionen, der heller ikke kan blive enig med sig selv. Socialdemokraterne er i et sjældent anfald af klarsyn og ansvarsbevidsthed ikke til sinds at lade noget ubetydeligt fnidder for nogen betydning. Anerledes er det med SF, der åbenlyst fortæller at taktik er vigtigere end holdninger (link). SF er kun enig i finansloven, hvis det alligevel ikke rigtigt gør nogen forskel. Hvis der er en chance for at blive kalif i stedet for kaliffen, vil SF stemme imod noget, de sådan set er enige i.

Så bliver taktikken ikke mere udpenslet! Skulle der stadig være nogen, der troede at afstemningerne i Folketinget afspejler, hvad medlemmerne mener, kan de altså godt tro om igen.

lørdag den 20. november 2010

Point system

Det helt store samtaleemne i øjeblikket er et pointsystem for familiesamføring. En helt igennem ligegyldig detalje, der kun involverer ganske få mennesker, hvis ikke lige det var fordi, Danmark i sin evige selvfedme er i gang med at afskære sig selv fra værdifulde bidrag udefra.

Newsflash: det er ikke en naturlov, at et rødbedefarvet pas er tilstrækkeligt til et liv på (verdens-) samfundets solside. Danmark kan ikke blive ved med at være blandt de rigeste lande i verden - hvor "de fattige" er rigere end andre landes fattige - uden at anerkende behovet for en produktiv indsats.

Den interessante ved den seneste tid debat omkring point system, er at både regering og opposition har foreslået et. Dvs. stort set hele det politiske spektrum anerkender nu, at der er forskel på folk, og at de der bidrager til kollektivet, skal premieres for denne indsats. Det er ikke en verdenshistorisk revolution, men det er da spektakulært for Danmark. Lige nu handler det kun om indvandrere - hvoraf de fleste er tyskere der stort set automatisk opfylder kravene - men det er måske starten på en ny tendens.

Hvem ved? næste skridt kan måske være, at partierne vil opgive statens førsteret til borgenes penge og indrette samfundet, så det støtter op om dem, der gider bestille noget. Se det ville være en revolution.

torsdag den 11. november 2010

Så er nationens fremtid sikret

Regeringen og forligsløsgængeren (nå nej, han hævder jo der er flere Kristendemokrater) har sikret nations fremtid ved at aftale etablering af en motorvej mellem Herning og Holstebro.

Hvilket klarsyn! Hvilken prioriteringsevne!

Endeligt er det gået op for regeringen, at det gælder om hurtigst muligt at få affolket "udkantsdanmark" ved etablering af effektive flugtveje. Derved kan vi spare en masse absurd ineffektivitet, fordi folk absolut vil bo på landet med indirekte statsstøtte.

Så gør det ikke så meget, at den enlige Kristendemokrat tror, at trafikken vil gå den anden vej.

onsdag den 10. november 2010

Mere tom symbolpolitik

Gennem sine mange år ved magten har Socialdemokratiet udvist stor ansvarlighed på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. På trods af, at realpolitikken ikke kunne leve op til de høje idealer, valgte Socialdemokraterne fx i 50'erne at lade amerikanerne flyve med atomvåben fra Thulebasen. Men den sovjetiske besættelse af Bornholm var jo også stadig i frisk erindring, og rigets sikkerhed yderst skrøbelig.

Når Socialdemokraterne er i opposition, tager de derimod gerne landet som gidsel for at få magten tilbage. Her kravler man op på den høje hest - også selv om det skulle gavne fjendtlige magter. Hvem husker ikke de famøse fodnoter i 80'erne. Heldigvis var og er Danmark kun en lille brik i det store spil, så Sovjet så ikke Danmarks vaklen i gelederne som en generel svaghed i Nato. Heldigvis!

Socialdemokraterne og deres støtter er stadig i opposition. Det kan ikke rigtigt ses på den førte politik, hvor diverse statsministre Rasmussen kun lader sig skelne på deres professionalisme. Men det kan ses af SFs seneste påhit. De vil sætte George Bush for retten, hvis han skulle vise sig i Danmark (link). Det gør han nu nok ikke, så det er gratis tur i avisen for Villys drenge.

Men på trods af at vores store vestlige allierede og mangeårige beskytter har fået ny præsident, vil de nok alligevel finde det en anelse provokerende, hvis en repræsentant for et regeringsparti skulle komme med den slags.

Skal vi gætte på, at den høje hest ikke får lov at flytte med ind i ministerkontoret.

søndag den 7. november 2010

Respekt

Den gang folk havde og tog ansvar for eget liv, var respekt noget, man gjorde sig fortjent til. I dag - hvor alle jo som bekendt forsørges af de få, der stadig orker - er respekt noget man kræver. Lige som man fx kræver at få et job som en slags gave fra staten.

Seneste skud på stammen er Kristendemokraterne, der nu har opgivet at gøre sig fortjent til respekt, men istedet kræver den: link. Det er jo heller ikke specielt respektindgydende at kræve en motorvej mellem Herning og Holstebro.

Det lyder som råbene fra Volsmose og Gjellerup, hvor unge banditter kræver at deres hærgen og deres trusler aftvinger respekt.

Heldigvis er det stadigt sådan, at de fleste respekterer gavnlig eller i det mindste harmløs indsats. Meget få respekterer de højtråbende tosser - andre end naturligvis ligesindede.

fredag den 5. november 2010

Alt er ved det gamle

Kursen mod afgrunden fastholdes med jernvilje. Selv ikke de mest tåbelige tiltag i nyere Danmarks historie - iværksætterskatten og multimediaskatten - til sølle 3 mia. kroner (under en halv procent af statsbudgettet) var reelt til forhandling i årets finanslovsforhandlinger (se her). Ganske vidst kan det være svært for Pia Kjærsgård at skulle dele magten med andre - men alligevel!

Danmark bliver hastigt overhalet bagfra. Selv ikke gymnasierektorer, kan længere ignorere at dansk velstand ikke er naturgiven og at millioner af kinesere også vil være rige. Alligevel vil Pia K hellere beskatte iværksættere end dele magten.

Heldigvis tordner globaliseringen derud af. I takt med at landet køres i sænk til tonerne af gemytlig folkemusik flyttes den reelle magt til Bruxelles og Berlin. Det er mange kede af, men hvorfor egentligt? Hvorfor er det en god idé at beholde magten, når den forvaltes så åbenlyst amatøragtigt?

torsdag den 4. november 2010

Tilbage igen - må vi håbe

Efter en længere pause er Det store billede tilbage. Det har simpelthen været for deprimerende at følge dansk politik til, at det har været værd at skrive om. Debatten er definitivt sunket ned på børnehaveniveau.

Vores politikere synes helt lige glade med nationens fremtid. De kæmper om de bedste pladser og de fedeste ben, men virker kun optaget af at spænde ben for hinanden og ikke af at løse problemer.

Regeringen er så bange for vælgerne, at den er holdt op med at mene noget.

Oppositionen prøver at dupere vælgerne med det ene tåbelige og utilstrækkelig forslag efter det andet samtidigt med at der kastes med mudder.

Dansk Folkeparti nyder magten - så længe den varer - og har tilsyneladende regnet sig frem til at et par år i opposition vil være godt for partiets "protest" image.

Alle tre taler de kun om at bruge flest penge på dette eller hint. Intet om at bruge dem klogt.

Liberal Alliance er faldet tilbage til tidligere tiders cirkus og opstiller kandidater helt uden skelen til kompetence.

Alt i alt ligner det lidt en skolebus, hvor chaufføren er stået af på afgrundens rand og alle ungerne nu skændes om rattet.

Vi må håbe, at Socialdemokraterne får held af deres smålige hævntogt med Anders Fogh, så han kan komme hjem og skaffe ro i bussen. Turen mod afgrunden vil sikkert fortsætte, men lidt ro til gravøllet har man vel lov at få.

Kongen foreslog i 1864, at Danmark skulle indlemmes i Tyskland. I bagklogskabens lys virker det som en ganske god idé - bortset fra sproget. Men det er måske ikke for sent. De har jo nu en vis erfaring med at opsluge tilbagestående nabolande. Vielen Dank.