Moderne ledelse

Kommunalt ansatte skal fyres, hvis de svigter børn: link.
Statsansatte chefer skal fyres for underskud: link.

... og forleden afslørede Bertel Harder, at han kun kender ét ledelsesværktøj: regler.

Regler og fyringer! Det skal nok skaffe dygtige og motiverede medarbejdere til den offentlige sektor og forbedre velfældsydelserne.

Selvfølgeligt er det skidt - rigtigt skidt - at børn svigtes af kommunerne. Men det er jo ikke onde mennesker, der  er ansat i det offentlige.  Måske man burde kigge på, hvorfor der forekommer svigt. Kunne det måske have at gøre med dårlig ledelse og dårlige rammebetingelser for de ansatte fagfolk. Politikere er jo ikke ligefrem kendte for at lytte, når fagfolk fortæller, at der ikke er sammenhæng mellem festtalernes flotte mål og visioner, og budgetternes snærende rammer.

De unger gider ikke vente på politikerne..

... og har indset at fremtiden er mod øst: link.

Aha! En tilståelsessag

"Politik er jo at ville ændre tingene, og det gør man med regler", siger Bertel Haarder til dagens udgave af Berlingske (link).


Kendere af moderne forandringsledelse rammes ikke just af genkendelsens glæde. Ikke noget med opstilling af mål, medarbejdernes motivation og kvalifikationer, opmuntrende påskyndelse og den slags.


Her med er alle udfodret til at finde en eneste succesrig erhvervsleder, der vil tilslutte sig Bertel Harders udtalelse.


Desværre er oppositionen ikke bedre. Tænk bare på de 29 velfærdsrettigheder (link), der jo bare er flere regler som borgerne kan håndhæve gennem domstolene.


Så vi står tilbage med en stor flok politikere "i alle farver" med nærmest ens mål, men ingen kendskab til midler, der virker.

Et lyst øjeblik

Stor ros til Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne, Radikale, og Liberal Alliance for i et  anfald af klarsyn faktisk at diskutere rigets udfordringer og svar herpå. Det sker i forbindelse med debatten om regeringens såkaldte 2020 plan.

Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner, så man må sige at sporene skræmmer. Da Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001 bebudede han et opgør med bureaukrati, bøvl og offentlige udgifter. På trods af intentionerne, er situationen forværret på alle fronter.

2020 planen indeholder en erkendelse af at det kommunale aftale system ikke virker. Kommunerne har øget de offentlige udgifter, og svaret herpå har typisk været "nå!". Nu skal der ske noget.

Men sporene skræmmer. Man kan frygte, at den nye økonomistyring fører til endnu mere bureaukrati og detailstyring.

Det store spørgsmål er derfor, hvordan kommunerne vil forsøge at leve op til målene. Vil de virkeligt give institutioner mm. frihed til at styre inden for rammerne, eller vil de centralisere yderligere.

Det samme spørgsmål kan stilles til Folketinget styring af kommunerne. Kan de nu nære sig fra at vedtage alle mulige detaljerede love om den præcise sammensætning af offentlige ydelser, eller vil de give kommunerne (og måske dermed institutionerne og fagfolkene) plads til rent faktisk at styre?

Det bliver sandhedens øjeblik for landets fremtid, og det øjeblik hvor vi kan se om politikernes nuværende klarsyn er en enlig svale eller en reel ny erkendelse.

Raser over bureaukrati

Læserne af  berlingske.dk raser over afsløringer af ufatteligt bureaukrati: link. Embedsmænd bruger tid på at definere "at spise" og "at drikke".

Det er da også helt forrykt.

Men måske skulle man lige stoppe op og tænke over, hvorfor et system af ellers begavede og loyale embedsmænd kaster sig ud i den slags galimatias. De må jo mene, det dækker et konkret behov, og de har da også iflg. Berlingske fået overbevist ministeren om, at arbejdet er utroligt vigtigt. Ja, det er da utroligt, at det skulle være vigtigt.

En mulig grund til at give sig i kast med sådanne tilsyneladende helt meningsløse udredningsarbejder kan måske findes i offentligt ansattes daglige omgang med borgere og presse. Hvis der er den mindste forskel mellem, hvad en kommune leverer, og hvad en borger mener at have krav på, bryder helvede løs. Nogen skal straks stilles til regnskab og allerhelst skal en kommunaldirektør eller en minister gå af.... og der skal i hvert fald udbetales erstatning fra den fælles kasse.

Hvis en embedsmænd tolker definitionen på en offentlig ydelse lidt for stramt, fremstilles han som en hjerteløs teknokrat, der kun tænker på penge og kasser. Hvis han tolker dem for slapt, er er tale om sløset omgang med offentlige midler, og der luftes omgående mistanker om nepotisme eller egen vinding.

Den stakkels embedsmand har ikke andet at gøre, end at dække sig ind bag stadigt mere detaljerede regler, der giver mulighed for at sende aben videre til dem, der har lavet reglerne. I sidste instans er de lavet af politikere helt uden forbindelse med det daglige arbejde i kommunen og uden en reel chance for at sætte sig ind i detaljerne.

Og det skal da heller ikke være politikeres opgave at bestyre alt i mindste detalje. Den slags skal overlades til fagfolk (som fx en hjemmehjælper), der ud over sine faglige kvalifikationer glimrer ved daglig omgang med borgerne.

Men det kræver, at vælgerne - som jo er at ligne med generalforsamlingen i Danmark A/S - viser tillid til sine ansatte og tilgiver fejl..... og det er jo nok ikke den stærkeste side i vores nationalkarakter.

Dagens quiz

De radikale er igen ude at markere sine standpunkter, som man jo skal som stræbsomt politisk parti: link

Hvad er de radikale og S/SF egenligt enige om? (svar nedenfor).

De er ikke enige om den økonomiske politik. De er heller enige om udlændingepolitk - et helt igennem inferiørt emne, hvis ikke det var for evnen til at flytte stemmer.

Svar på quiz. De radikale er enige med S/SF om:

• Navnet på den næste statsminister.
• At de hver især har fortjent en ministerbil.
• At Pia Kjærsgaard og ikke mindst hendes vælgere er irreterende.
• At det er godt Anders Fogh er steget i graderne, så de har en chance for at komme til magten
• At det ikke gør noget, at de ikke er enige om et eneste poltikområde, så længe de kan være enige om ovenstående.

Stilhed før storm

Der er underligt stille på Borgen i tiden. Statsministeren fejrer i ubemærkethed jubilæum, og ingen skyder efter ham.

Helle og Villy har så travlt med at planlægge magtovertagelse med uddeling af ministerposter, rekruttering af spin doktorer og den slags, at de helt glemmer at føre valgkamp.

Og det er måske meget smart at lave planen nu. Dels er valget stadigt måneder væk, og dels har vælgerne, når valget kommer, glem denne eklatante overtrædelse af janteloven, som ellers kunne koste sejren.

Venstre har travlt med at kritisere Socialdemokraternes planer om flere politiske embedsmænd. Men er det nu sundt - eller blot en rygmarvsreaktion: når de andre foreslår det, må det være en dårlig idé.

Dagens politikere er blevet teknokrater, der drukner i papir og enkeltsager. Embedsværket har sit eget lev, og skal jo også eksitere, når de nuærende politkere er gået af. Så man kan kun stole på dem til driften - ikke rigtigt til at lave noget om. Så måske ville det være en god idé, hvis politikerne havde lov til at have et politisk udpeget sekretariat til at hjælpe dem igennem bunkerne.

Det skal bare ikke kun være minstre, men alle folketingsmedlemmer. Ellers har oppositionen jo ikke en chance.

Måske er der faktisk håb for, en gang at få politikere der kan hæve blikket.