Et lyst øjeblik

Stor ros til Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne, Radikale, og Liberal Alliance for i et  anfald af klarsyn faktisk at diskutere rigets udfordringer og svar herpå. Det sker i forbindelse med debatten om regeringens såkaldte 2020 plan.

Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner, så man må sige at sporene skræmmer. Da Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001 bebudede han et opgør med bureaukrati, bøvl og offentlige udgifter. På trods af intentionerne, er situationen forværret på alle fronter.

2020 planen indeholder en erkendelse af at det kommunale aftale system ikke virker. Kommunerne har øget de offentlige udgifter, og svaret herpå har typisk været "nå!". Nu skal der ske noget.

Men sporene skræmmer. Man kan frygte, at den nye økonomistyring fører til endnu mere bureaukrati og detailstyring.

Det store spørgsmål er derfor, hvordan kommunerne vil forsøge at leve op til målene. Vil de virkeligt give institutioner mm. frihed til at styre inden for rammerne, eller vil de centralisere yderligere.

Det samme spørgsmål kan stilles til Folketinget styring af kommunerne. Kan de nu nære sig fra at vedtage alle mulige detaljerede love om den præcise sammensætning af offentlige ydelser, eller vil de give kommunerne (og måske dermed institutionerne og fagfolkene) plads til rent faktisk at styre?

Det bliver sandhedens øjeblik for landets fremtid, og det øjeblik hvor vi kan se om politikernes nuværende klarsyn er en enlig svale eller en reel ny erkendelse.