Social retfærdighed

SF, Socialdemokraterne og Enhedslisten taler meget om social retfærdighed i valgkampen. Hermed menes tilsyneladende en mere lige fordeling af goderne i samfundet (hør fx Villy Søvndal i P1s "Spørg partierne" her til aften).  Tilsyneladende tænkes der på en mere lige fordeling uanset evne - og måske endda vilje - til at yde.

Lad os kigge på mulighederne for at skabe mere lighed ved at studere en dansk ingeniørs dag. En ingeniør tilhører en højtlønnet faggruppe (de rige), hvoraf en betydelig del beskæftiger sig med noget, der faktisk kan skabe indtægter til landet - fx konstruktion af vindmøller, som jo er meget moderne.

Ingeniøren tilbringer fx sin tid således:

• Søvn - 7 timer
• Udvikling af vindmøller (fx aerodynamisk design af vinger) - 7 timer
• Måltider og pauser - 2 timer
• Transport (spild) - 1.5 timer
• Samvær med familien (fx leg med børn, samtale med ægtefælle) - 2 timer
• Opvask mm. - 30 min
• Græsslåning - 30 min
• TV kigning - 2 timer 
• Personlig hygiejne - 30 min
• Motion - 30 min
• Diverse - 30 min

Uden at være fordomsfuld antager vi, at ingeniøren vil beskrive opvask og græsslåning som arbejde og ikke som fritid.

Lad os så kigge på ingeniørens indkomst. Lad os antage, at han eller hun tjener 50.000 per måned. Her af beholdes halvdelen til dækning af personlige omkostninger forbundet med kost og logi, fritid mm. Resten betales i skat til dækning af ingeniørens andel af samfundets fællesomkostninger (hospitaler, skoler, veje, forsvar, mm) samt til overførselsindkomster til andre.

Lad os for eksemplets skyld antage, at overførselsindkomster udgør 1/3 af de samlede offentlige udgifter. Dvs. 1/6 af ingeniørens løn overføres direkte til andre. Dertil kommer en del til administration af denne overførsel.

I virkeligheden er der naturligvis tale om en større del, da indtægter fra andre afgifter, selskabsskat, moms, mm. ikke er medregnet her.

Flere såkaldt røde politikere har gennem tiderne foreslået, at vi også skal deles om arbejdet for at skabe mere lighed. Dvs. arbejdstiden skal nedsættes, når der er arbejdsløshed, så der kan blive plads til de ledige. I princippet en sympatisk holding.

Så ville de ikke være rimeligt, hvis ingeniøren kunne også kunne "overføre" 1/3 af sit arbejde til andre?

Desværre er det ikke alle, der kan klare de komplicerede aerodynamiske beregninger i forbindelse med design af møllevinger. Så den del af arbejdet kan han nok kun komme af med, hvis hans arbejdsgiver for lov at importere noget udenlandsk arbejdskraft.

Men græsslåning og opvask. Det kan alle raske mennesker da klare, så det er jo lige til at overføre til en af dem, der er på overførselsindkomst (og som ikke er syg naturligvis).

Men det går skam ikke, for det er jo ikke meningsfyldt arbejde for en arbejdsløs, vil indvendingerne straks lyde.

Men tænk engang. Det er jo faktisk meningsfyldt for den højtuddannede ingeniør. Hvorfor er det så ikke meningsfyldt for en ufaglært arbejdsløs? 

Hvorfor kan der ikke følge meningsfyldt arbejde med overførselsindkomsterne. Det ville gøre alle glade og få flere ud af passiv forsørgelse.