.... til Helle T, der har samlet flertal bag sin spraglede koalition. Til Lars Løkke, der trods alt gik frem. Til Anders Samuelsen, der har løftet sit parti fra et circus nummer til et rigtigt parti. Og til "søde Johanne", der helt skygger for gammel-kommunisterne i hendes bagland.
Helle siger, at det er et opgør med blok politik, men siger også, at "et flertal er et flertal". Det bliver svært at føre politik hen over midten, når EL også skal være med. De skal allerede strække sig langt for at være i stue med de radikale. Vil de virkeligt holde hånden under Helles regering, når de opdager, at daglig politik, finanslove og den slags laves hen over midten midten sammen med Venstre. Hverken LA eller K har mandater nok til at erstatte enhedslisten.
Mon ikke der bliver valg igen til foråret.
Der er naturligvis også den skræmmende mulighed at S, SF, EL og DF finder sammen i en anti-reform alliance for at bevare efterløn og den slags. De bliver naturligvis aldrig enige om udlændingepolitik, men den kan så klares med A, V og DF. På den måde får Danmark de værste af begge onder.
Lars Løkke siger farvel og tak, men også at nøglerne til statsministeriet kun er til låns. Men tror han virkeligt på det? I takt med at andelen af danskere på forsørgelse vokser og antallet af forsøgere falder bliver det mindre og mindre sandsynligt, at flertallet vil skifte. Der vil nu uomtvisteligt komme vækst - offentlig vækst.
Vi må derfor for vores børns skyld sætte vores lid til Margrete Vestager og til at vores politikere - der jo ikke glimrer ved innovationskraft - finder en snedig metode til at gøre offentlige ydelser til en eksportvare.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Begavede indlæg, argumenter og modargumenter er velkomne. Perfide udbrud henvises til Politikens website.