Et land af lønmodtagere

I dagens Berlinger kan man læse at mange skolebørn drømmer om en fremtid som selvstændige.... Og at det bliver en kamp at fastholde ambitionen.

Kamp! Hvad er det egenligt, man kæmper imod?

For at svare på det, kan man starte med at spørge, om børnene kan lide at "blive holdt udenfor".

Når børnene kommer ud af skolen, vil de nemlig opleve et samfund, der er helt gennemsyret af gammeldags marxistisk klassedeling. Godt nok talere vi ikke længere om proletarer og kapitalister, men om lønmodtagere og arbejdsgivere. Men grundtanken er den samme: alle kan - og skal - puttes ned i en af de to kasser.

Hvis man vil være selvstændig, bliver man på en række områder diskrimineret:

På den ene side er man i realiteten afskåret fra fx pensionsopsparing fordi man ikke får løn i en jævn strøm og barselsorlov. På den anden side er man underlagt en række tåbelige og dyre regler, der er skabt for at holde de "onde og egoistiske kapitalister" i kort snor.

Endeligt er man nødt til at gamble med sin families fremtid, for den smålige jagt på kapitalister og deres kapitalfonde og banker fjerner i realiteten mulighederne for at få fingre i risikovillig kapital.

Og så er der janteloven. Mange mener, den er lagt i graven. Men nej! Danskerne kan godt lide fortællingen om den lille iværksætter, der ofrer alt, og måske endda lykkes med at etablere en lille - ikke for stor - virksomhed. Men hvis man virkeligt lykkes og bliver i stand til at skabe arbejdspladser til andre end sig selv og den nærmeste familie, ja så er man pludseligt en af de onde kapitalister, der sikkert på fordækt vis unddrager sig skat.

Så man skal være mere en almindeligt stædig for at være iværksætter i Danmark - og så skal man huske at sælge sin virksomhed til nogle udlændige, inden virksomheden bliver så stor, at den påkalder sig politisk had.

Alle vil gerne have vækst, men forsætter med at styre landet væk fra det.