Endeligt

...kan vi få sat en stopper for den groteske debat om overbetaling af privathospitaler. Villy og Lars tager debatten foran danskerne. Måske kan det endeligt komme til at handle om politik og holdninger i stedet for teknikaliteter og procedurer (link).

Det bliver spændende, om Statsministeren formår at afsløre hykleriet hos SF's skærmtrold. Den offentlige sektor har i årtier været for dyr, men det har ikke været synlig. Nu er det blevet synligt, hvad det koster at betale for privat sygehusbehandling... og så kommer ramaskriget. Måske vi skulle arbejde på at gøre det synligt, hvor pengene forsvinder hen i det offentlige.

Det bliver også spændende, at se de to kamphaner overfor hinanden. I praksis en slags generalprøve på valgkampen. For nylig kunne vi se de to pauseklovner Helle og Pia debatere. Nu er det de tunge drenge, der køres i stilling. Hvis ikke Lars Løkke maser Villy helt ned under gulvbrædderne, kan han vidst godt begynde at se sig om efter et andet job.

Og vi fortsætter med blikket stift rettet mod vigtige emner

link

Mens vi venter

...er bl.a. titlen på DRs udsendelser juleaftensdag, der skal gøre ventetiden udholdelig for børn og barnlige sjæle.

Udtrykket kunde også bruges om tidens politiske pauseunderholdning - mens vi venter på valget:

Gift er noget skidt og Danmark vi vil gerne være førende indenfor miljøteknologi. Men vi må ikke hjælpe resten af Verden af med deres gift hos de dygtige folk hos Kommune Kemi. Medierne pisker let en stemning op, og en svag minister ender med endnu engang at forfalde til detailstyring.

Søren Pind hælder gammel vin på nye flasker og fabler om at bekæmpe radikalisering gennem ulandsbistand. Et helt igennem perifert initiativ, men Enhedslisten spiller intetanende med og hjælper dermed med til at fjerne opmærksomheden fra den kuldsejlede gift-minister.

I mens vælger Langballe at blæse det hele en lang march og erklære sig skyldig for at undgå en ellers potentielt underholdende retssag om grænsedragningen mellem den grundlovssikrede ytringsfrihed og den strafbare racisme.

Alt sammen pauseunderholdning, mens vi venter på valget.

Men hvor juleaften er den store forløsning for børnene, kan valget let gå hen at blive mere som en julefrokost, hvor man vågner med gevaldige tømmermænd. Vi skifter en uduelig socialdemokratisk regering ud med en anden og lige så uduelig. Den nuværende er blå udadtil, men sidder i et jerngreb mellem frygt for midtervælgerne, Pia Kjærsgaard og egen inkompetence. Den kommende rødlige socialdemokratiske regering ender i samme situation. Den vil sidde fast mellem Enhedslistens og de radikales humanisme og egne DF-lignende udmeldinger, der er aftvunget af frygt for midtervælgerne. Den vil også sidde i klemme mellem de radikales pragmatiske økonomiske politik og SFs kommunistiske gavebod.

Så mens mange ser frem til valget med spænding, ser jeg frem til det med ligegyldighed.

Det eneste der er spændende i dansk politik er, om vi kollektivt vågner op inden afgrundens rand - eller om vi skal ramme hårdt mod bunden først. Måske skulle man lære sine børn at tale kinesisk?

Tudefjæs

Venstres Peter Christensen synes helt at have mistet proportionssansen og tilskriver en socialdemokratisk fordrejningskampagne om pointsystemet for indvandring alle regeringens trængsler (link).

Reform mangel og amatøragtig ledelse fra regeringens side, har ikke nogen betydning.

Hvis det er Venstres taktik for næste valg, kan vi godt begynde at vende os til at sige "Fru Statsminister" i stedet for "Helle T".

De andres hemmeligheder

WikiLeaks har lige vingeskudt al verdens diplomati - et ord der som bekendt omhandler kunsten at tale sig til rette - ved at lægge hemmelig intern kommunikation frem. Fremover bliver diplomater nødt til at holde mund eller udtale sig i form af forsideegnede overskrifter.

Det bliver unægteligt nemmere at piske en stemning op og tale sig selv ind i en rask krig end tidligere. Lige hvad vi allesammen har brug for.

De danske socialdemokrater synes i vanlig hyklerisk stil, at det er sundt for demokratiet, at regeringens hemmelighedskræmmeri udstilles (link). Ville de også havde syntes det, da socialdemokraten H. C. Hansen lavede aftalen om Thule basen med amerikanerne?

Men som en direkte forlængelse af 80'ernes fodnote politik er socialdemokraterne pragmatiske og ansvarsbevidste, når de bare får lov at køre i en stor bil med chauffør. Hvor imod de fuldstændig kynisk sætter alles sikkerhed samt almindelig anstændighed over styr, når det handler om at tilbageerobre magten.

Frivillighed

Mette Frederiksen (S) siger lige nu på DR1, at det er et problem for Danmark, at frivillige på sygehusene henter et glas vand til de indlagte...... naturligvis fordi, hun vælger at tro, at den stakkels patient ville få lov at tørste, hvis ikke der var frivillig arbejdskraft til rådighed.

Suk!

Skeletterne ud af velfærdsskabet

Enighed

Helle T og Pia K debaterer lige nu på DR. Nivauet er højt og helt på linie med en dysfunktionel skolegård.

Pia synes fx at danskhed bedst beskrives ved årstidernes skiften - noget der åbenbart ikke finder sted i andre lande.

Men pudsigt nok bruges ordet "enig" hyppigt. De er sjovt nok enige i det meste. De er kun uenige om, hvem der er bedst til at gennemføre det, de begge er enige om.

I "de gode gamle dage" var politikere uenige om samfundets fundamentale indretning. Socialister, konservative og liberale kunne skændes så det føg og nogle gange også slås koporligt i gaderne.

I dag er de kun uenige om, hvem der skal have ministerbilerne. Det kan de selvfølgeligt kun blive enige om, hvis vi anskaffer 179 flotte biler, så det var måske den mest konstruktive løsning.

Men meget kan selvfølgeligt ændres, hvis Villys fortsætter på sin vej tilbage til kommunismen (se forrige blog indlæg). Men så bliver der da i det mindste noget at vælge imellem.

Lige nu har vi tilsyneladende kun to politiske partier: Enhedslisten og Liberal Alliance. Alle de andre er bare en slags uduelige embedsmænd, der selv kan fastlægge deres løn. Lad os hellere få nogle gammeldags politikere med holdninger, og så overlade udførelsen til de rigtige embedsmænd, der er dygtige, hæderlige og loyale.

Lige adgang

Villy Søvndal vil ifølge TV2 News sikre lige adgang til behandling ved at afskaffe private hospitaler.

Efter næste valg bliver det spændende, om Villy også ønsker lige adgang til beskæftigelse.....

15 minutes of fame

Alle får 15 minutters berømmelse sagde kunstneren Andy Warhol. Når en regering kun har et snævert flertal, er der rig muliglig for at indkassere sine 15 minutter. Således har hele tre medlemmer af Venstre fundet det passende at pleje absurd ligegyldige særinteresser på den nationale scene.

Det mest groteske eksempel kom i gør, hvor Marion Pedersen forsøgte at rede sit og mandens autoværksted ved at true regeringens eksistens. Det kom der kun meget lidt ud af. Mere herom om lidt.

Det er dog imidlertid interessant at bemærke, at Marion Pedersen åbenbart på Venstres vegne har opgivet at vinde næste valg. Et forkvaklet forsøg på at rede familiens autoværksted fik i hvert fald pludseligt højere prioritet end en fortsat politisk karriere. Ellers har fru Pedersen i hvert fald misforstået noget om, hvordan man opbygger alliancer og loyalitet.

Det lidt, der dog kom ud af historien, handler om oppositionen, der heller ikke kan blive enig med sig selv. Socialdemokraterne er i et sjældent anfald af klarsyn og ansvarsbevidsthed ikke til sinds at lade noget ubetydeligt fnidder for nogen betydning. Anerledes er det med SF, der åbenlyst fortæller at taktik er vigtigere end holdninger (link). SF er kun enig i finansloven, hvis det alligevel ikke rigtigt gør nogen forskel. Hvis der er en chance for at blive kalif i stedet for kaliffen, vil SF stemme imod noget, de sådan set er enige i.

Så bliver taktikken ikke mere udpenslet! Skulle der stadig være nogen, der troede at afstemningerne i Folketinget afspejler, hvad medlemmerne mener, kan de altså godt tro om igen.