Mens vi venter

...er bl.a. titlen på DRs udsendelser juleaftensdag, der skal gøre ventetiden udholdelig for børn og barnlige sjæle.

Udtrykket kunde også bruges om tidens politiske pauseunderholdning - mens vi venter på valget:

Gift er noget skidt og Danmark vi vil gerne være førende indenfor miljøteknologi. Men vi må ikke hjælpe resten af Verden af med deres gift hos de dygtige folk hos Kommune Kemi. Medierne pisker let en stemning op, og en svag minister ender med endnu engang at forfalde til detailstyring.

Søren Pind hælder gammel vin på nye flasker og fabler om at bekæmpe radikalisering gennem ulandsbistand. Et helt igennem perifert initiativ, men Enhedslisten spiller intetanende med og hjælper dermed med til at fjerne opmærksomheden fra den kuldsejlede gift-minister.

I mens vælger Langballe at blæse det hele en lang march og erklære sig skyldig for at undgå en ellers potentielt underholdende retssag om grænsedragningen mellem den grundlovssikrede ytringsfrihed og den strafbare racisme.

Alt sammen pauseunderholdning, mens vi venter på valget.

Men hvor juleaften er den store forløsning for børnene, kan valget let gå hen at blive mere som en julefrokost, hvor man vågner med gevaldige tømmermænd. Vi skifter en uduelig socialdemokratisk regering ud med en anden og lige så uduelig. Den nuværende er blå udadtil, men sidder i et jerngreb mellem frygt for midtervælgerne, Pia Kjærsgaard og egen inkompetence. Den kommende rødlige socialdemokratiske regering ender i samme situation. Den vil sidde fast mellem Enhedslistens og de radikales humanisme og egne DF-lignende udmeldinger, der er aftvunget af frygt for midtervælgerne. Den vil også sidde i klemme mellem de radikales pragmatiske økonomiske politik og SFs kommunistiske gavebod.

Så mens mange ser frem til valget med spænding, ser jeg frem til det med ligegyldighed.

Det eneste der er spændende i dansk politik er, om vi kollektivt vågner op inden afgrundens rand - eller om vi skal ramme hårdt mod bunden først. Måske skulle man lære sine børn at tale kinesisk?