Så skraber vi bunden

Danske medier og politikere har en sjælden evne til at undgå vigtige emner og i stedet grave sig ned i ligegyldige intriger og såkaldte skandaler. Men nu har en kendt formiddagsavis endeligt fundet en virkelig historie: link.

Tillid er godt - kontrol er bedre

Regeringen bliver ofte kritiseret for at ville styre alt i detaljer og ikke over lade noget til fagfolk ude i kommunerne. Der er tidsskemaer for hjemmehjælp - selvom hjemmehjælperen og "fru Hansen" sagtens kunne finde ud af at aftale det selv. Vi skal ud af regeltyraniet, siger alle.

Nu vil regeringen så fjerne en regel og give mere frihed lokalt. Fx til at undervise større grupper af børn med flere  lærere på en gang. Men nej! Her vil alle holde fast i regler og love, for set nu de slemme folk i kommunerne, bruger friheden til besparelser (link).

Det minder meget om Socialdemokraternes 27 rettigheder (eller hvor mange det nu var). Her ville man afskaffe regler, men give bogerne nogle rettigheder. Rettigheder er jo noget, der overvåges af domstolene. Så i stedet for embedsmænd, der holder øje med om kommunerne putter for mange børn i klasserne, skulle forældre nu kunne gå til domstolene og få dom for at deres børns ret til undervisning i små klasser, var blevet krænket.

Der er altså ingen forskel på regeringens regler og oppositionens rettigheder.

Men nu vil regeringen så af med reglerne. Men det går skam ikke. Måske skulle vores politikere på tinge offentligt erkende deres magtfuldkommenhed: kun de ved, hvad der er bedst. Det kan ikke overlades til kommunalpolitikere eller til ansatte ledere og medarbejdere i skoler, hjemmepleje mv.

Hvis de 179 folkevalgte insistere på at styre alt i detaljer, må man blive yderligere bekymret over den åbenlyse mangel på evner. Måske skal vi kollektivt "helt ned at vende i sølet", inden nogen vågner op..... og så måske ikke. Enhedslisten og Liberal Alliance tilbyder reelle alternativer til den socialdemokratiske sump, de  øvrige partier er havnet i.

Demokratisk romantik

Så er eksperterne ude med riven efter Anders Samuelsen, der siger, hvad alle kan se: arbejdet i Folketinget er delvist spild af tid (link).

Selvfølgeligt skal demokratiets maskinrum passes og magtudøvelsen overvåges. Men det er jo desværre ikke det, Folketinget primært bruger tid på. Hvis de andre partier ville holde op med at spilde Folketingets tid med at chikanere hinanden, kunne det være rigtige politikere som Samuelsen, ville finde det værd at møde op.

Arbejdet i Folketinget er ikke vigtigt

Endeligt er der en, der råber op som drengen i Kejserens nye klæder: Det er resultater, der tæller, og ikke, om man kan stille mange spørgsmål og genere embedsmænd med ekstra arbejde, siger Anders Samuelsen som svar på kritik af hans indsats i folketingssalen.

Endeligt

...kan vi få sat en stopper for den groteske debat om overbetaling af privathospitaler. Villy og Lars tager debatten foran danskerne. Måske kan det endeligt komme til at handle om politik og holdninger i stedet for teknikaliteter og procedurer (link).

Det bliver spændende, om Statsministeren formår at afsløre hykleriet hos SF's skærmtrold. Den offentlige sektor har i årtier været for dyr, men det har ikke været synlig. Nu er det blevet synligt, hvad det koster at betale for privat sygehusbehandling... og så kommer ramaskriget. Måske vi skulle arbejde på at gøre det synligt, hvor pengene forsvinder hen i det offentlige.

Det bliver også spændende, at se de to kamphaner overfor hinanden. I praksis en slags generalprøve på valgkampen. For nylig kunne vi se de to pauseklovner Helle og Pia debatere. Nu er det de tunge drenge, der køres i stilling. Hvis ikke Lars Løkke maser Villy helt ned under gulvbrædderne, kan han vidst godt begynde at se sig om efter et andet job.

Og vi fortsætter med blikket stift rettet mod vigtige emner

link

Mens vi venter

...er bl.a. titlen på DRs udsendelser juleaftensdag, der skal gøre ventetiden udholdelig for børn og barnlige sjæle.

Udtrykket kunde også bruges om tidens politiske pauseunderholdning - mens vi venter på valget:

Gift er noget skidt og Danmark vi vil gerne være førende indenfor miljøteknologi. Men vi må ikke hjælpe resten af Verden af med deres gift hos de dygtige folk hos Kommune Kemi. Medierne pisker let en stemning op, og en svag minister ender med endnu engang at forfalde til detailstyring.

Søren Pind hælder gammel vin på nye flasker og fabler om at bekæmpe radikalisering gennem ulandsbistand. Et helt igennem perifert initiativ, men Enhedslisten spiller intetanende med og hjælper dermed med til at fjerne opmærksomheden fra den kuldsejlede gift-minister.

I mens vælger Langballe at blæse det hele en lang march og erklære sig skyldig for at undgå en ellers potentielt underholdende retssag om grænsedragningen mellem den grundlovssikrede ytringsfrihed og den strafbare racisme.

Alt sammen pauseunderholdning, mens vi venter på valget.

Men hvor juleaften er den store forløsning for børnene, kan valget let gå hen at blive mere som en julefrokost, hvor man vågner med gevaldige tømmermænd. Vi skifter en uduelig socialdemokratisk regering ud med en anden og lige så uduelig. Den nuværende er blå udadtil, men sidder i et jerngreb mellem frygt for midtervælgerne, Pia Kjærsgaard og egen inkompetence. Den kommende rødlige socialdemokratiske regering ender i samme situation. Den vil sidde fast mellem Enhedslistens og de radikales humanisme og egne DF-lignende udmeldinger, der er aftvunget af frygt for midtervælgerne. Den vil også sidde i klemme mellem de radikales pragmatiske økonomiske politik og SFs kommunistiske gavebod.

Så mens mange ser frem til valget med spænding, ser jeg frem til det med ligegyldighed.

Det eneste der er spændende i dansk politik er, om vi kollektivt vågner op inden afgrundens rand - eller om vi skal ramme hårdt mod bunden først. Måske skulle man lære sine børn at tale kinesisk?

Tudefjæs

Venstres Peter Christensen synes helt at have mistet proportionssansen og tilskriver en socialdemokratisk fordrejningskampagne om pointsystemet for indvandring alle regeringens trængsler (link).

Reform mangel og amatøragtig ledelse fra regeringens side, har ikke nogen betydning.

Hvis det er Venstres taktik for næste valg, kan vi godt begynde at vende os til at sige "Fru Statsminister" i stedet for "Helle T".

De andres hemmeligheder

WikiLeaks har lige vingeskudt al verdens diplomati - et ord der som bekendt omhandler kunsten at tale sig til rette - ved at lægge hemmelig intern kommunikation frem. Fremover bliver diplomater nødt til at holde mund eller udtale sig i form af forsideegnede overskrifter.

Det bliver unægteligt nemmere at piske en stemning op og tale sig selv ind i en rask krig end tidligere. Lige hvad vi allesammen har brug for.

De danske socialdemokrater synes i vanlig hyklerisk stil, at det er sundt for demokratiet, at regeringens hemmelighedskræmmeri udstilles (link). Ville de også havde syntes det, da socialdemokraten H. C. Hansen lavede aftalen om Thule basen med amerikanerne?

Men som en direkte forlængelse af 80'ernes fodnote politik er socialdemokraterne pragmatiske og ansvarsbevidste, når de bare får lov at køre i en stor bil med chauffør. Hvor imod de fuldstændig kynisk sætter alles sikkerhed samt almindelig anstændighed over styr, når det handler om at tilbageerobre magten.

Frivillighed

Mette Frederiksen (S) siger lige nu på DR1, at det er et problem for Danmark, at frivillige på sygehusene henter et glas vand til de indlagte...... naturligvis fordi, hun vælger at tro, at den stakkels patient ville få lov at tørste, hvis ikke der var frivillig arbejdskraft til rådighed.

Suk!