søndag den 19. december 2010

Tillid er godt - kontrol er bedre

Regeringen bliver ofte kritiseret for at ville styre alt i detaljer og ikke over lade noget til fagfolk ude i kommunerne. Der er tidsskemaer for hjemmehjælp - selvom hjemmehjælperen og "fru Hansen" sagtens kunne finde ud af at aftale det selv. Vi skal ud af regeltyraniet, siger alle.

Nu vil regeringen så fjerne en regel og give mere frihed lokalt. Fx til at undervise større grupper af børn med flere  lærere på en gang. Men nej! Her vil alle holde fast i regler og love, for set nu de slemme folk i kommunerne, bruger friheden til besparelser (link).

Det minder meget om Socialdemokraternes 27 rettigheder (eller hvor mange det nu var). Her ville man afskaffe regler, men give bogerne nogle rettigheder. Rettigheder er jo noget, der overvåges af domstolene. Så i stedet for embedsmænd, der holder øje med om kommunerne putter for mange børn i klasserne, skulle forældre nu kunne gå til domstolene og få dom for at deres børns ret til undervisning i små klasser, var blevet krænket.

Der er altså ingen forskel på regeringens regler og oppositionens rettigheder.

Men nu vil regeringen så af med reglerne. Men det går skam ikke. Måske skulle vores politikere på tinge offentligt erkende deres magtfuldkommenhed: kun de ved, hvad der er bedst. Det kan ikke overlades til kommunalpolitikere eller til ansatte ledere og medarbejdere i skoler, hjemmepleje mv.

Hvis de 179 folkevalgte insistere på at styre alt i detaljer, må man blive yderligere bekymret over den åbenlyse mangel på evner. Måske skal vi kollektivt "helt ned at vende i sølet", inden nogen vågner op..... og så måske ikke. Enhedslisten og Liberal Alliance tilbyder reelle alternativer til den socialdemokratiske sump, de  øvrige partier er havnet i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Begavede indlæg, argumenter og modargumenter er velkomne. Perfide udbrud henvises til Politikens website.