torsdag den 23. februar 2012
Er farcen mon forbi?
Andre landes politikere kæmper med forskellige kriser: økonomi, krig, osv. I Danmark opfinder regeringen selv sine kriser, så man har noget at "håndtere".
Som man må forvente af en rød regering, blev "løsningen" på krisen en skatteforhøjelse.
Det er nok ikke sidste gang, vi ser den løsning. Regeringen skal jo bruge penge til sin dygtige ledelse af dansk erhvervsliv. Danske virksomheder skal jo beskæftige sig med det, regeringen bestemmer - fx velfærdsteknologi, hvad det så end er. Ikke noget med at fokusere på det, verden vil købe. Vi ved jo bedst.
Et fantastisk eksempel herpå er den i offentligheden liden kendte historie om affaldsforbrænding. I Danmark har vi lært os at brænde affald af på en relativt "ren" måde og at udnytte energien herfra. I resten af verden hælder man affaldet i huller i jorden eller i havet. Vi har kunne brænde det på en fornuftig måde i årevis, så nu er det gammeldags og skal droppes. Så pyt med at resten af verden aldrig kom med.
Regeringen ser Danmark som et foregangsland, der skal vise vejen for andre. Men der er ikke meget ved at løbe så langt foran, at man helt forsvinder af syne.
Vi må håbe regeringen er lige så dygtig til at pege på fremtidige vækstområder, som den er til at opfinde kriser til sig selv.
tirsdag den 14. februar 2012
Socialdemokratisk ledelsfilosofi
Når den politiske ledelse svigter, skal de menige fyres. Pisk frem for gulerod.
Når den gamle regeringen ville straffe kommunerne, blev den skoset for at bruge pisken.
Det er da ikke underligt, at den offentlige sektor ikke fungerer, når den ikke ledes. Det er ikke ledelse at sidde i hjørnet og råbe og pege fingre. I hvert fald ikke ledelse der skaffer kompetent arbejdskraft og får medarbejderne til at være motiverede.
tirsdag den 31. januar 2012
torsdag den 19. januar 2012
Snydt for fortjeneste
Tænk engang over, hvad det betyder. En der bliver snydt, er et offer. Og det er da også synd for nogle, at der ikke er andre, der skaffer dem arbejdspladser.
Men hvorfor "pisser" man så på dem, der skaber arbejdspladser. De gør sig fortjent, men får ikke som fortjent.
Nå jo! Det er kun de hårdtarbejdende danskere i keddeldragt, der gør sig fortjent. Andre - fx højtuddannede ingenører - der skaber arbejdspladser til sig selv og andre, er jo en slags snyltere, der har fået gennem de seneste 10 år.
Gad vide om en socialist, der bygger (skaber) en snemand med sine børn og bliver spurgt: hvor kommer snemanden fra? Gad vide om han eller hun svarer: den har jeg fået.
onsdag den 18. januar 2012
Man skal rose, når det er fortjent
lørdag den 17. december 2011
Et land af lønmodtagere
I dagens Berlinger kan man læse at mange skolebørn drømmer om en fremtid som selvstændige.... Og at det bliver en kamp at fastholde ambitionen.
Kamp! Hvad er det egenligt, man kæmper imod?
For at svare på det, kan man starte med at spørge, om børnene kan lide at "blive holdt udenfor".
Når børnene kommer ud af skolen, vil de nemlig opleve et samfund, der er helt gennemsyret af gammeldags marxistisk klassedeling. Godt nok talere vi ikke længere om proletarer og kapitalister, men om lønmodtagere og arbejdsgivere. Men grundtanken er den samme: alle kan - og skal - puttes ned i en af de to kasser.
Hvis man vil være selvstændig, bliver man på en række områder diskrimineret:
På den ene side er man i realiteten afskåret fra fx pensionsopsparing fordi man ikke får løn i en jævn strøm og barselsorlov. På den anden side er man underlagt en række tåbelige og dyre regler, der er skabt for at holde de "onde og egoistiske kapitalister" i kort snor.
Endeligt er man nødt til at gamble med sin families fremtid, for den smålige jagt på kapitalister og deres kapitalfonde og banker fjerner i realiteten mulighederne for at få fingre i risikovillig kapital.
Og så er der janteloven. Mange mener, den er lagt i graven. Men nej! Danskerne kan godt lide fortællingen om den lille iværksætter, der ofrer alt, og måske endda lykkes med at etablere en lille - ikke for stor - virksomhed. Men hvis man virkeligt lykkes og bliver i stand til at skabe arbejdspladser til andre end sig selv og den nærmeste familie, ja så er man pludseligt en af de onde kapitalister, der sikkert på fordækt vis unddrager sig skat.
Så man skal være mere en almindeligt stædig for at være iværksætter i Danmark - og så skal man huske at sælge sin virksomhed til nogle udlændige, inden virksomheden bliver så stor, at den påkalder sig politisk had.
Alle vil gerne have vækst, men forsætter med at styre landet væk fra det.
søndag den 4. december 2011
Troelsgate
Uanset hvem der har gjort hvad i sagen om Helle Thornings skattesag - det må tiden og kommisionen vise - tjener forløbet som en velkommen påmindelse til den til enhver tid siddende regering: magten er kun til låns, og når den skifter, kommer Jeres snavsede vasketøj for dagens lys.
Sådan en påmindelse er nok meget sund.
Selve skattesagen og de tilhørende afsløringer og mistanker omkring ministerens og ministeriets håndtering udstiller en række svagheder ved vores politikere: hyklreri (Helle T der i pauserne fra sit jetset liv fører sig frem som de svages beskytter) og magtfuldkommenhed (Troels Lund der angiveligt har haft svært ved at se grænsen mellem politikeren Troels' interesser og Ministeren Troels' pligter).
Når det er sagt, skal det også med, at en skattesag om en så fremtrædende politiker, er svær at håndtere for alle. Uanset om ministeren har samme partifarve som den, sagen omhandler, eller modsat er der store muligheder for at dumme sig. Enten direkte, eller når man skal forsvare sig mod de uundgåelige anklager om politisering.
Forløbet frem til i dag er ikke noget kønt syn. Desværre er der nu udsigt til, at det bliver værre: undersøgelseskommisionen vil trække pressens fokus væk fra rigets almindelige tilstand og regerings embedsførelse. Det har vi ikke brug for lige nu, hvor økonomien ligger i ruiner, og borgerne er tvunget til at nasse på systemet frem for at arbejde for ikke at komme til at fremstå som tossegode idioter.
torsdag den 1. december 2011
torsdag den 24. november 2011
Regeringen vil gerne have ...
Selvstændige er reelt afskåret fra at spare op til pension. Der er jo ingen små firmaer, der kan afse præcis 55.000 per år til pension til ejeren. Nogle år er det nul. Andre år er det måske 200.000. Men hvis man ikke er lønmodtagere og har sine indtægter smurt jævnt ud over livet, skal man trynes ..... altså undtagen i skåltaler.
Efter præcis samme koncept skal virksomheder som udgangspunkt betale for alle offentlige ydelser - også dem, de ikke bruger: link.
Statsministeren sagde forleden, at hun forventer, at forbrugertilliden stiger nu hvor danskerne har fået en finanslov, de kan se peger fremad. Mon dog!
Danskerne kan se to generelle tendenser:
1) de store udfordringer ligger stort set urørte hen
2) regeringen siger, den vil have mere vækst, men lovergiver i den stik modsatte retning: loft over pensionsopsparing, multimediaskat i ny forklædning, højere skatter og afgifter, længere dagpenge periode, højere kontanthjælp, .....
Hvis danskerne skulle få lidt optimisme tilbage måde det skyldes, at de tror på, at de internationale konjunkturer og ikke mindst den tyske økonomiske ansvarlighed har betydeligt større betydning for deres hverdag end vores egen regering.
Det er et kæmpe problem, at danskerne har bildt hinanden ind, at de har en gudgiven ret til at være rigere og mere dovne end alle andre - uanset uddannelses- og aktivitetsniveau. Og at det er uværdigt at arbejde med ufaglært arbejde. Vi sætter mindsteløn og offentlige ydelser så højt, at der ikke findes hverken jobs eller lønmodtagere til ufaglært arbejde. I stedet beder læger og ingeniører om mere fritid, så de kan få tid til at passe deres have eller pudse deres vinduer - de har altså ikke noget imod uværdigt arbejde.
Hvor står det skrevet, at en ufaglært dansker er konkurrencedygtig overfor en koreaner, der arbejder 14 timer i døgnet?