Djævlen i detaljen

I dagens Berlinger kritiserer Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal fuldt berettiget de seneste 9 års såkaldt borgerlige regeringer for at have formøblet råderummet i dansk økonomi. Det kan næppe overraske, at der kommer kritik fra den kant.

Det nye er, at de to har opdaget, at regeringen er så uduelig indenfor disciplinen økonomisk ansvarlighed (og i al almindelig) at den luftige røde plan om højere skat mm. kan sælges som ansvarlig. Det er simpelthen det mest ansvarlige, der er på bordet lige nu. Men det betyder jo ikke, at det er ansvarligt efter en absolut målestok. En Trabant var den bedste bil, man kunne købe i DDR. Men det bliver det jo ikke til en god bil af.

Men kronikken i Berlingeren er dygtigt skruet sammen. Fx hedder det: "Flere penge er ikke det samme som bedre kvalitet". Det er da nyt at høre fra andre end Anders Samuelsen. Og de to skriver videre: "faktisk er mange offentlige udgifter udtryk for at vi bare lapper videre på helt grundlæggende strukturproblemer, der i stedet burde løses". Det lyder jo også meget godt. Hvem kan være imod at løse problemerne?!

Men nu sniger der sig et gran ærlighed ind: "Vi er klar til at prioritere. På visse områder må vi skrue ned for udgifterne. På andre områder skal der virkelig satses. F.eks. i sundhedsvæsenet og i Folkeskolen".  Bemærk fraværet af eksempler på nedskæringer.

Djævlen er i detaljer. En lang kronik fuld af flotte argumenter. Det hele er flot - selv i borgerlige ører - men fraværet af eksempler på de nødvendige nedskæringer får det til at løbe koldt ned ad ryggen.

Helle og Villy har ved mange lejligheder mindet om, at regeringens skattelettelser er en "udgift". Som udgangspunkt er pengene (som der i deres optik findes en fast mængde af til deling") altså statens, så man kan "spare" ved at lade være med at dele dem ud i form af skattelettelser. Det ignoreres flot, at mængden af penge til deling nok i et eller andet omfang hænger sammen med, om produktive folk gider arbejde - her i landet.

Det er helt legitimt, at de to oppositionsledere ønsker at prioritere anerledes end de borgerlige. Men de skylder stadigt et svar på, hvorfor de vil prioritere at betale raske mennesker for ikke at arbejde.