Det er et veletableret faktum i dansk politik at både S og V føler sig berettiget til ministerkontorerne. Derfor kan det sagnomspundne brede samarbejde kun etableres via små midterpartier. Schlüter var ekspert i dette med god hjælp fra CD, Radikale og Kristendemokraterne. To af disse er i praksis blevet udraderet af vælgerne siden da.
Siden da har vi haft blokpolitik i mere eller mindre udtalt grad. På et tidspunkt i Foghs tid var der håb om, at de Radikale ville vokse sig store nok til udgøre et alternativt flertal for Fogh, der var tvunget i lommen på Pia K af vrangvillige socialdemokrater. Men det skete som bekendt ikke.
Nu ser det ud til, at de Radikale igen bliver tungen på vægtskålen. De tør dog ikke selv skifte side og sætte deres troværdighed over styr. Så det er ganske kløgtigt fundet på, at bruge de Konservative som en slags bagdør tilbage til midten.
Det får naturligvis fløjene op i det røde felt. Både Pia K og Johanne Schmidt skælder ud.
På overfladen ser det ud til, at de Radikale er ved at overtage DFs magt i dansk politik. Men man glemmer let , at DF har slugt mange kameler for at få magten. De er gået med til økonomiske stramninger, der strider dybt mod deres indre socialdemokrat. Pia K truer da også forventeligt med at opsige efterlønsforliget.
Så vi er på vej mod et totalt handlingslammet Folketing. De Radikale vil ikke lave noget med S uden K. DF vil pludseligt slet ikke lave noget sammen med nogen.
Vi må håbe, der ikke opstår flere hastesager lige foreløbigt.
Hvis der ikke skal blive valg igen til foråret, bliver S og V nødt til at finde sammen. Det er nok ikke en kamel, der let glider ned. Måske kan de Radikale sætte sig for bordenden og få det til at ske. I så fald vil der virkeligt være tale om et historisk valg.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Begavede indlæg, argumenter og modargumenter er velkomne. Perfide udbrud henvises til Politikens website.