Tjah

Denne artikel taler vidst for sig selv: Finansminister bekræfter milliardhul i rød plan.

Lad det være en påmindelse om at kun protestpartier på yderfløjene, der helt sikkert aldrig kommer i regering, kan tillade sig en så forkastelig debatkultur, som Morten Bødskov lagde for dagen.

Det er sådan set fair nok at gå til valg på at køre med store underskud og håbe på mirakler. Det er jo bare det, den anden fløj kalder "dynamiske effekter". Men at beskylde dygtige og hæderlige embedsmænd i finansministeriet for at lyve er underlagmålet - og det er udtryk for dårlig ledelse.

Uoverskueligt kaos

Det har virket helt uoverskueligt at kommentere dansk politik siden valget. Aldrig har så mange skiftet mening om så meget på så kort tid.

Eller sagt på en anden måde: aldrig har valgflæsket være så tykt - at det kan skærme så fuldstændigt for indholdet.

Seneste eksempel er SF fyring af gravide og nybagte mødre. Hvem skulle have troet, at der bag den gemytlige overflade var en sådan kynisme?

Men det mest uhyggelige er alligevel det ene punkt, der har overlevet turen fra valgkamp til regeringsgrundlag: politikerne ved bedst og skal derfor styre landets erhvervsliv fra centralt hold. Denne holdning er virkeligt farlig, for den kan gøre en skade på Danmarks velstand, der rækker mange generationer frem.

Claes Kastholm opsummerer det fint i dagens Berlinger: Jeg har gennemsøgt verdenshistorien for at finde vellykkede eksempler på, at politikerne har anvist den retning erhvervslivet skal gå. Der findes ingen. Men nu vil de snakkende klasser, der aldrig har drevet så meget som en pølsevogn, altså gøre den kendsgerning til skamme. Hvad nu hvis det ikke lykkes dem? Betaler de så erstatning?

Frihed

Frihed er sjovt nok blevet et populært begreb blandt vores politikere her efter valget.

I dagens Berlinger fortæller statsministeren, at hun vil sætte den enkelte dansker fri ved at sikre alle lige muligheder. Hun fremhæver fx efteruddannelse af ufaglærte og åbningen af asylcentre som eksempel på på konkrete tiltag i den retning.

Men hvad betyder ordet frihed egenligt, i de forskellige politikeres "optik"? Statsministeren fører sig jo samtidigt frem med planer om at styre erhvervsudviklingen fra centralt hold, at øge punktafgifter på fx fedt og sukker yderligere, og styre de enkelte skoler fra Slotsholmen - hun vil gerne have centralt fastlagte grænser for klassestørrelsen, hvis hun altså havde råd.

Men den enkelte skal ikke være fri til at arbejde lidt ekstra for at bruge overskudet på at hyre en håndværker eller anden hjælp i husholdningen. Nej, eventuelt provenue skal ind og vende i de offentlige kasser og bruges til at fremme de af regering udpegedes frihed.

Den afgåede borgerlige regering led af samme problem. De talte om frihed, men indførte milimeterstyring af skolen, hjemmehjælpen mm.

I virkeligheden handler "frihed" i en politisk sammenhæng vel egenligt mere om tillid og sympati. De borgerlige havde tillid til private borgere og virksomheder og indførte detailstyring af den offentlige sektor. Vores nye regering har tillid til sig selv, og vil derfor detailstyre erhvervslivet via centralt udpegede fokusområder, som vi alle skal tvinges til at investere i via skatteopkrævning, og detailstyre initiativrige borgere via skatter og afgifter.

Så hvem nyder egenligt godt af den nye regerings frihed? På overfladen kunne det se ud som om, det er de ufaglærte, asylansøgerne og lignende grupper. Men er de egenligt frie? Nej, de skal pinedød efteruddannes. Man kan ikke få job som ufaglært i Danmark, for ingen har råd til at ansætte ufaglært arbejdskraft til forefaldende arbejde. De højtuddannede og højtlønnede, der kunne løfte Danmark ud af krisen ved en ekstra indsats i ervhverslivet, beder om mere ferie i stedet for mere i løn. Ingen gider arbejde 12 min. mere, for det kan ikke betale sig. I stedet må man have mere fritid til fx at lægge fliser i haven i stedet for at hyre en brolægger og en arbejdsmand, eller til at klare rengøringen i det daglige.

Regeringens frihed kan risikere at stigmatisere store grupper i samfundet og være skadelig for væksten. Hvis du nu ikke kan eller vil efteruddannes, men bare vil sælge din arbejdskraft, bliver alle muligheder frataget dig. Du SKAL efteruddannes. Hvis du ikke vil, er det fordi du er blevet undertrykt i en sådan grad, at du ikke engang selv er klar over det, og derfor skal hjælpes.

Der er stor forskel på hjælp til frit at forfølge muligheder og tvang til at blive ens.

Danmark A/S

Vores nye statsminister vil nedsætte en produktivitetskommision. Hun sagde for lidt siden på DRs P1, at hun vil have undersøgt, hvorfor produktiviteten i Danmark ikke er så høj, som den burde være i lyset af vores høje uddannelsesniveau.

Man skal ikke spørge, hvis man ikke vil høre svaret!

Kan det mon have noget at gøre med, at skiftende regeringer forsøger at styre Danmark som om det er et aktieselskab, hvor virksomhederne er divisioner? Allerede inden blækket er tørt på regeringsgrundlaget, må virksomheder afskedige medarbejdere pga. tåbelig micromanagement fra Slotsholmen (Håndværker: jeg må fyre pga ny tilskudsordning).

Tænkningen er helt i tråd med Ole Sohn og Villy Søvndal der hårdnakket insisterer på, at de alene ved, hvor det er værd at satse rent forretningsmæssigt.

Den borgerlige regering forsøgte ubehjælpsomt at styre den offentlige sektor vha tests i skolerne og stregkoder til hjemmehjælperne. Den nye røde regering forsøger åbenbart lige så ubehjælpsomt at styre erhvervslivet. Det kaldes også "at save den gren over, man sidder på".

Mon ikke produktiviteten bla. går tabt pga utidig indblanding fra politikere i form af den ene hovsa-løsning efter den anden.

Eller mon den går tabt fordi de mange højtuddannede i virkeligheden er DJØF'ere, der ikke producere, men primært administrerer?

Eller er det alle humanisterne, der sidder i rundkreds og diskuterer, hvor produktiviteten og velfærden mon blev af?

Det bliver spændende at se, politikernes reaktion på kommisionens arbejde.

Kan vi så få lidt arbejdsro

Så sluttede 2 års valgkamp endeligt, og et nyvalgt folketing og nye - helt nye - ministre er klar til at regere (se folketing og ministre).  Alle politikerne har de seneste 2 år været enige om, at de andre var dumme og ikke ville samarbejde: nogle førte blokpolitik og andre førte valgkamp. Nu kan de måske give hinanden lidt arbejdsro og faktisk regere landet.

Det er lidt uklart, hvad der egenligt skal ske. Den nye regering har skrevet en lang smøre om, hvad den gerne vil - det såkaldte regeringsgrundlag. Men det er naturligvis en stærkt vildledende betegnelse. Grundlaget for at regere er i virkeligheden 1) ønske om magt, 2) folketingets flertal, og i nogen grad 3) Danmarks Riges Grundlov.

Kun pkt 1 ligger helt fast. Villy Søvndal siger fx lige nu i TV-avisen, at målet for SF var at komme i regering. Man skulle tro, at det ville været et middel til at lave Danmark om, og ikke et mål i sig selv. Og selv grundloven er jo til debat i den nye Grundlovskommision og efter valgkampen er det helt uklart, hvad folketingets flertal kan enes om.

Udgangspunktet er dog lavt, så det kan vel kun gå frem. Danmark er jo nu "på fri fod igen" efter VKOs 10 mørke år, som Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen skrev i Berlingske. Retoriken minder om den gang tyskerne rejste hjem, men den store forskel er, at VKOs 2 mio. vælgere jo ikke har noget sted at rejse hen.... og det er nok meget godt, for nogen skal jo blive tilbage og betale gildet.

Én ting ligger dog rimeligt fast: "big mother" ved bedst. Selv på erhvervsområdet. Her praler Danmark ofte af de mange små og innovative virksomheder, der hyppigt skaber eksporteventyr indenfor nye og uforudsete områder. Det må høre op. Nu skal erhvervsministeren, der som bekendt han en gammel kærlighed til central styring, udpege fremtidens væksteventyr. Men han ved jo heldigvis, "hvor vækstpotentialet på det globale marked ligger" (link). Den viden gør det jo også noget nemmere at styre klar af potentielt fejlslagne investeringer. Driftige danskere som fx "dyne-Larsen" og Fam. Kristiansen må så glæde sig over, at de nåede at etablere Jysk Sengetøj og Lego inden nogen "opdagede" at de brancher aldrig var udpeget som vækstområder fra centralt hold.

Mange troede også, at betalingsringen om København lå fast. Det ligger fast, at den kommer. Men ikke hvor. Det er heldigt, for det levner plads for lidt skinddemokrati. Normalt er der jo omfattende offentlige høringer, inden man laver lokalplaner og den slags. Det blev der ikke lige tid til i forbindelse med betalingsringen, hvor selv Københavns overborgmester blev overrasket. Men nu kan de så få lov at mene noget om den præcise placering.

Nu mangler vi kun én overraskelse, inden valgkampen er endeligt slut: betalingen til Enhedslisten. Den nye regering må have tænkt finansloven for 2012 ind i forhandlingerne, og det er utænkeligt Enhedslisten ikke skal have en betaling, som de åbenlyst ikke har fået i regeringsgrundlaget. Anders Fogh Rasmussen måtte betale for magten med stramninger på udlændinge området. Det var ret billigt for ham pga. en folkelig opbakning, der var så stor, at selv Socialdemokraterne måtte støtte op. Vi ved endnu ikke, hvad Enhedslisten skal have. Der er allerede lagt op til at sende milde gaver til venstre i folketinget indenfor udlændigeområdet, miljø og klima, dagpenge, private sundhedsforsikringer mm. Der er også sat en prop i hullet mht. millionærskat. Så hvad er der tilbage til Enhedslisten?

Vi får se!

Åh nej! Det virker

DF var med til at reducere dagpengeperioden som en del af den såkaldte tilbagetrækningsreform. Nu har de fået kolde fødder, fordi deres beslutning viser sig at have konskvenser: nogle vil opleve, at de må undvære dagpenge.

Det kommer åbenbarbart som en overraskelse for Pia K.

Men var det ikke hele meningen med reformen, at arbejdsløse skal motiveres (eller presses) til at tage mindre attraktive jobs noget fø? Tolerancetærkslen for, hvilke job man kan finde sig i, falder jo, når en tilværelse på kontanthjælp nærmer sig: link.

Eller var meningen med reformen i virkeligheden bare, at Pia ville vise ansvarlighed i blå blok i håb om at vinde valget? Nu hvor valget er afgjort har piben i hvert fald fået en anden lyd.

Villy har drukket af natpotten

Lars Løkke og Margrete Vestager har lige bekræftet at efterlønsforliget gennemføres. Villy vil ikke kommentere noget, der er til forhandling.

Det er svært at vinde og alligevel ikke få magt. Men ministerbilen er da flot.

Til lykke med valget...

.... til Helle T, der har samlet flertal bag sin spraglede koalition. Til Lars Løkke, der trods alt gik frem. Til Anders Samuelsen, der har løftet sit parti fra et circus nummer til et rigtigt parti. Og til "søde Johanne", der helt skygger for gammel-kommunisterne i hendes bagland.

Helle siger, at det er et opgør med blok politik, men siger også, at "et flertal er et flertal". Det bliver svært at føre politik hen over midten, når EL også skal være med. De skal allerede strække sig langt for at være i stue med de radikale. Vil de virkeligt holde hånden under Helles regering, når de opdager, at daglig politik, finanslove og den slags laves hen over midten midten sammen med Venstre. Hverken LA eller K har mandater nok til at erstatte enhedslisten.

Mon ikke der bliver valg igen til foråret.

Der er naturligvis også den skræmmende mulighed at S, SF, EL og DF finder sammen i en anti-reform alliance for at bevare efterløn og den slags. De bliver naturligvis aldrig enige om udlændingepolitik, men den kan så klares med A, V og DF. På den måde får Danmark de værste af begge onder.

Lars Løkke siger farvel og tak, men også at nøglerne til statsministeriet kun er til låns. Men tror han virkeligt på det? I takt med at andelen af danskere på forsørgelse vokser og antallet af forsøgere falder bliver det mindre og mindre sandsynligt, at flertallet vil skifte. Der vil nu uomtvisteligt komme vækst - offentlig vækst.

Vi må derfor for vores børns skyld sætte vores lid til Margrete Vestager og til at vores politikere - der jo ikke glimrer ved innovationskraft - finder en snedig metode til at gøre offentlige ydelser til en eksportvare.

Rød blokpolitik

Helle, Villy og Margrete tordner mod blokpolitik. Socialdemokraterne har tvunget VK i armene på Pia Kjærsgaard i deres iver efter at trække de meget svage grænser i dansk politik op.

Opgøret med blokpolitikken er en af valgkampens helt store mantraer.

Men det er slet ikke slut. Enhedslisten vil tvinge en kommende rød regering til blokpolitik: link.

Den eneste vej til at undgå blokpoltik er en RV mindretalsregering, der støtter sig til skiftende flertal. Men det vil personlige egoer sikkert blokere for.

Social retfærdighed

SF, Socialdemokraterne og Enhedslisten taler meget om social retfærdighed i valgkampen. Hermed menes tilsyneladende en mere lige fordeling af goderne i samfundet (hør fx Villy Søvndal i P1s "Spørg partierne" her til aften).  Tilsyneladende tænkes der på en mere lige fordeling uanset evne - og måske endda vilje - til at yde.

Lad os kigge på mulighederne for at skabe mere lighed ved at studere en dansk ingeniørs dag. En ingeniør tilhører en højtlønnet faggruppe (de rige), hvoraf en betydelig del beskæftiger sig med noget, der faktisk kan skabe indtægter til landet - fx konstruktion af vindmøller, som jo er meget moderne.

Ingeniøren tilbringer fx sin tid således:

• Søvn - 7 timer
• Udvikling af vindmøller (fx aerodynamisk design af vinger) - 7 timer
• Måltider og pauser - 2 timer
• Transport (spild) - 1.5 timer
• Samvær med familien (fx leg med børn, samtale med ægtefælle) - 2 timer
• Opvask mm. - 30 min
• Græsslåning - 30 min
• TV kigning - 2 timer 
• Personlig hygiejne - 30 min
• Motion - 30 min
• Diverse - 30 min

Uden at være fordomsfuld antager vi, at ingeniøren vil beskrive opvask og græsslåning som arbejde og ikke som fritid.

Lad os så kigge på ingeniørens indkomst. Lad os antage, at han eller hun tjener 50.000 per måned. Her af beholdes halvdelen til dækning af personlige omkostninger forbundet med kost og logi, fritid mm. Resten betales i skat til dækning af ingeniørens andel af samfundets fællesomkostninger (hospitaler, skoler, veje, forsvar, mm) samt til overførselsindkomster til andre.

Lad os for eksemplets skyld antage, at overførselsindkomster udgør 1/3 af de samlede offentlige udgifter. Dvs. 1/6 af ingeniørens løn overføres direkte til andre. Dertil kommer en del til administration af denne overførsel.

I virkeligheden er der naturligvis tale om en større del, da indtægter fra andre afgifter, selskabsskat, moms, mm. ikke er medregnet her.

Flere såkaldt røde politikere har gennem tiderne foreslået, at vi også skal deles om arbejdet for at skabe mere lighed. Dvs. arbejdstiden skal nedsættes, når der er arbejdsløshed, så der kan blive plads til de ledige. I princippet en sympatisk holding.

Så ville de ikke være rimeligt, hvis ingeniøren kunne også kunne "overføre" 1/3 af sit arbejde til andre?

Desværre er det ikke alle, der kan klare de komplicerede aerodynamiske beregninger i forbindelse med design af møllevinger. Så den del af arbejdet kan han nok kun komme af med, hvis hans arbejdsgiver for lov at importere noget udenlandsk arbejdskraft.

Men græsslåning og opvask. Det kan alle raske mennesker da klare, så det er jo lige til at overføre til en af dem, der er på overførselsindkomst (og som ikke er syg naturligvis).

Men det går skam ikke, for det er jo ikke meningsfyldt arbejde for en arbejdsløs, vil indvendingerne straks lyde.

Men tænk engang. Det er jo faktisk meningsfyldt for den højtuddannede ingeniør. Hvorfor er det så ikke meningsfyldt for en ufaglært arbejdsløs? 

Hvorfor kan der ikke følge meningsfyldt arbejde med overførselsindkomsterne. Det ville gøre alle glade og få flere ud af passiv forsørgelse.