God jul

Denne fremragende kronik, taler for sig selv: link.

Et land af lønmodtagere

I dagens Berlinger kan man læse at mange skolebørn drømmer om en fremtid som selvstændige.... Og at det bliver en kamp at fastholde ambitionen.

Kamp! Hvad er det egenligt, man kæmper imod?

For at svare på det, kan man starte med at spørge, om børnene kan lide at "blive holdt udenfor".

Når børnene kommer ud af skolen, vil de nemlig opleve et samfund, der er helt gennemsyret af gammeldags marxistisk klassedeling. Godt nok talere vi ikke længere om proletarer og kapitalister, men om lønmodtagere og arbejdsgivere. Men grundtanken er den samme: alle kan - og skal - puttes ned i en af de to kasser.

Hvis man vil være selvstændig, bliver man på en række områder diskrimineret:

På den ene side er man i realiteten afskåret fra fx pensionsopsparing fordi man ikke får løn i en jævn strøm og barselsorlov. På den anden side er man underlagt en række tåbelige og dyre regler, der er skabt for at holde de "onde og egoistiske kapitalister" i kort snor.

Endeligt er man nødt til at gamble med sin families fremtid, for den smålige jagt på kapitalister og deres kapitalfonde og banker fjerner i realiteten mulighederne for at få fingre i risikovillig kapital.

Og så er der janteloven. Mange mener, den er lagt i graven. Men nej! Danskerne kan godt lide fortællingen om den lille iværksætter, der ofrer alt, og måske endda lykkes med at etablere en lille - ikke for stor - virksomhed. Men hvis man virkeligt lykkes og bliver i stand til at skabe arbejdspladser til andre end sig selv og den nærmeste familie, ja så er man pludseligt en af de onde kapitalister, der sikkert på fordækt vis unddrager sig skat.

Så man skal være mere en almindeligt stædig for at være iværksætter i Danmark - og så skal man huske at sælge sin virksomhed til nogle udlændige, inden virksomheden bliver så stor, at den påkalder sig politisk had.

Alle vil gerne have vækst, men forsætter med at styre landet væk fra det.

Troelsgate

Uanset hvem der har gjort hvad i sagen om Helle Thornings skattesag - det må tiden og kommisionen vise - tjener forløbet som en velkommen påmindelse til den til enhver tid siddende regering: magten er kun til låns, og når den skifter, kommer Jeres snavsede vasketøj for dagens lys.

Sådan en påmindelse er nok meget sund.

Selve skattesagen og de tilhørende afsløringer og mistanker omkring ministerens og ministeriets håndtering udstiller en række svagheder ved vores politikere: hyklreri (Helle T der i pauserne fra sit jetset liv fører sig frem som de svages beskytter) og magtfuldkommenhed (Troels Lund der angiveligt har haft svært ved at se grænsen mellem politikeren Troels' interesser og Ministeren Troels' pligter).

Når det er sagt, skal det også med, at en skattesag om en så fremtrædende politiker, er svær at håndtere for alle. Uanset om ministeren har samme partifarve som den, sagen omhandler, eller modsat er der store muligheder for at dumme sig. Enten direkte, eller når man skal forsvare sig mod de uundgåelige anklager om politisering.

Forløbet frem til i dag er ikke noget kønt syn. Desværre er der nu udsigt til, at det bliver værre: undersøgelseskommisionen vil trække pressens fokus væk fra rigets almindelige tilstand og regerings embedsførelse. Det har vi ikke brug for lige nu, hvor økonomien ligger i ruiner, og borgerne er tvunget til at nasse på systemet frem for at arbejde for ikke at komme til at fremstå som tossegode idioter.

Endeligt....

...en politiker, der tør sige upopulære ting:

Jyllands-Posten - seneste nyt

Regeringen vil gerne have ...

... flere iværksættere. Men det skal ikke være for nemt!

Selvstændige er reelt afskåret fra at spare op til pension. Der er jo ingen små firmaer, der kan afse præcis 55.000 per år til pension til ejeren. Nogle år er det nul. Andre år er det måske 200.000. Men hvis man ikke er lønmodtagere og har sine indtægter smurt jævnt ud over livet, skal man trynes ..... altså undtagen i skåltaler.

Efter præcis samme koncept skal virksomheder som udgangspunkt betale for alle offentlige ydelser - også dem, de ikke bruger: link.

Statsministeren sagde forleden, at hun forventer, at forbrugertilliden stiger nu hvor danskerne har fået en finanslov, de kan se peger fremad. Mon dog!

Danskerne kan se to generelle tendenser:
1) de store udfordringer ligger stort set urørte hen
2) regeringen siger, den vil have mere vækst, men lovergiver i den stik modsatte retning: loft over pensionsopsparing, multimediaskat i ny forklædning, højere skatter og afgifter, længere dagpenge periode, højere kontanthjælp, .....

Hvis danskerne skulle få lidt optimisme tilbage måde det skyldes, at de tror på, at de internationale konjunkturer og ikke mindst den tyske økonomiske ansvarlighed har betydeligt større betydning for deres hverdag end vores egen regering.

Det er et kæmpe problem, at danskerne har bildt hinanden ind, at de har en gudgiven ret til at være rigere og mere dovne end alle andre - uanset uddannelses- og aktivitetsniveau. Og at det er uværdigt at arbejde med ufaglært arbejde. Vi sætter mindsteløn og offentlige ydelser så højt, at der ikke findes hverken jobs eller lønmodtagere til ufaglært arbejde. I stedet beder læger og ingeniører om mere fritid, så de kan få tid til at passe deres have eller pudse deres vinduer - de har altså ikke noget imod uværdigt arbejde.

Hvor står det skrevet, at en ufaglært dansker er konkurrencedygtig overfor en koreaner, der arbejder 14 timer i døgnet?

Få en ny kasket ...

.... og slet din fortid: Mette Frederiksen tryller valgløfterne væk.

Politikerne ved bedst

Så er dagligdagen ved at indfinde sig på Christiansborg efter valget og regeringsdannelsen. Efter den megen forvirring skabt af at valgløfter og regeringsgrundlag peger i hver sin retning, er der nu mulighed for at bedømme regeringen på sine handlinger.

Blandt de mere tåbelige er endnu et eksempel på mikro-management hen over hovedet på de folk, der faktisk har forstand på emnet. Regeringen skosede i sin tid som opposition den daværende regerering for at holde kommunerne i for stramme tøjler samt for at dele opgaver ud uden at sende penge med.

Men landet ser som bekendt anerledes ud fra bagsædet af en ministerbil, så nu følger regeringen trop. Gymnasierne skal nu mikrostyres på trods af bedre vidende: link. På trods af, at det ikke virker, skal penge flyttes fra gode lokale tiltag til topstyret symbolpoltik. Alt sammen sker for at give Enhedslisten et figenblad.

Regeringens bukser strammer allerede, så den kan ikke spænde livremmen mere ud, uden at de revner: SF og R går fra hinanden. Derfor kan man ikke give Enhedslisten noget, der faktisk har værdi. Man må give dem et tomt symbol - koste hvad det koste vil.

Tjah

Denne artikel taler vidst for sig selv: Finansminister bekræfter milliardhul i rød plan.

Lad det være en påmindelse om at kun protestpartier på yderfløjene, der helt sikkert aldrig kommer i regering, kan tillade sig en så forkastelig debatkultur, som Morten Bødskov lagde for dagen.

Det er sådan set fair nok at gå til valg på at køre med store underskud og håbe på mirakler. Det er jo bare det, den anden fløj kalder "dynamiske effekter". Men at beskylde dygtige og hæderlige embedsmænd i finansministeriet for at lyve er underlagmålet - og det er udtryk for dårlig ledelse.

Uoverskueligt kaos

Det har virket helt uoverskueligt at kommentere dansk politik siden valget. Aldrig har så mange skiftet mening om så meget på så kort tid.

Eller sagt på en anden måde: aldrig har valgflæsket være så tykt - at det kan skærme så fuldstændigt for indholdet.

Seneste eksempel er SF fyring af gravide og nybagte mødre. Hvem skulle have troet, at der bag den gemytlige overflade var en sådan kynisme?

Men det mest uhyggelige er alligevel det ene punkt, der har overlevet turen fra valgkamp til regeringsgrundlag: politikerne ved bedst og skal derfor styre landets erhvervsliv fra centralt hold. Denne holdning er virkeligt farlig, for den kan gøre en skade på Danmarks velstand, der rækker mange generationer frem.

Claes Kastholm opsummerer det fint i dagens Berlinger: Jeg har gennemsøgt verdenshistorien for at finde vellykkede eksempler på, at politikerne har anvist den retning erhvervslivet skal gå. Der findes ingen. Men nu vil de snakkende klasser, der aldrig har drevet så meget som en pølsevogn, altså gøre den kendsgerning til skamme. Hvad nu hvis det ikke lykkes dem? Betaler de så erstatning?

Frihed

Frihed er sjovt nok blevet et populært begreb blandt vores politikere her efter valget.

I dagens Berlinger fortæller statsministeren, at hun vil sætte den enkelte dansker fri ved at sikre alle lige muligheder. Hun fremhæver fx efteruddannelse af ufaglærte og åbningen af asylcentre som eksempel på på konkrete tiltag i den retning.

Men hvad betyder ordet frihed egenligt, i de forskellige politikeres "optik"? Statsministeren fører sig jo samtidigt frem med planer om at styre erhvervsudviklingen fra centralt hold, at øge punktafgifter på fx fedt og sukker yderligere, og styre de enkelte skoler fra Slotsholmen - hun vil gerne have centralt fastlagte grænser for klassestørrelsen, hvis hun altså havde råd.

Men den enkelte skal ikke være fri til at arbejde lidt ekstra for at bruge overskudet på at hyre en håndværker eller anden hjælp i husholdningen. Nej, eventuelt provenue skal ind og vende i de offentlige kasser og bruges til at fremme de af regering udpegedes frihed.

Den afgåede borgerlige regering led af samme problem. De talte om frihed, men indførte milimeterstyring af skolen, hjemmehjælpen mm.

I virkeligheden handler "frihed" i en politisk sammenhæng vel egenligt mere om tillid og sympati. De borgerlige havde tillid til private borgere og virksomheder og indførte detailstyring af den offentlige sektor. Vores nye regering har tillid til sig selv, og vil derfor detailstyre erhvervslivet via centralt udpegede fokusområder, som vi alle skal tvinges til at investere i via skatteopkrævning, og detailstyre initiativrige borgere via skatter og afgifter.

Så hvem nyder egenligt godt af den nye regerings frihed? På overfladen kunne det se ud som om, det er de ufaglærte, asylansøgerne og lignende grupper. Men er de egenligt frie? Nej, de skal pinedød efteruddannes. Man kan ikke få job som ufaglært i Danmark, for ingen har råd til at ansætte ufaglært arbejdskraft til forefaldende arbejde. De højtuddannede og højtlønnede, der kunne løfte Danmark ud af krisen ved en ekstra indsats i ervhverslivet, beder om mere ferie i stedet for mere i løn. Ingen gider arbejde 12 min. mere, for det kan ikke betale sig. I stedet må man have mere fritid til fx at lægge fliser i haven i stedet for at hyre en brolægger og en arbejdsmand, eller til at klare rengøringen i det daglige.

Regeringens frihed kan risikere at stigmatisere store grupper i samfundet og være skadelig for væksten. Hvis du nu ikke kan eller vil efteruddannes, men bare vil sælge din arbejdskraft, bliver alle muligheder frataget dig. Du SKAL efteruddannes. Hvis du ikke vil, er det fordi du er blevet undertrykt i en sådan grad, at du ikke engang selv er klar over det, og derfor skal hjælpes.

Der er stor forskel på hjælp til frit at forfølge muligheder og tvang til at blive ens.