Djævlen i detaljen

I dagens Berlinger kritiserer Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal fuldt berettiget de seneste 9 års såkaldt borgerlige regeringer for at have formøblet råderummet i dansk økonomi. Det kan næppe overraske, at der kommer kritik fra den kant.

Det nye er, at de to har opdaget, at regeringen er så uduelig indenfor disciplinen økonomisk ansvarlighed (og i al almindelig) at den luftige røde plan om højere skat mm. kan sælges som ansvarlig. Det er simpelthen det mest ansvarlige, der er på bordet lige nu. Men det betyder jo ikke, at det er ansvarligt efter en absolut målestok. En Trabant var den bedste bil, man kunne købe i DDR. Men det bliver det jo ikke til en god bil af.

Men kronikken i Berlingeren er dygtigt skruet sammen. Fx hedder det: "Flere penge er ikke det samme som bedre kvalitet". Det er da nyt at høre fra andre end Anders Samuelsen. Og de to skriver videre: "faktisk er mange offentlige udgifter udtryk for at vi bare lapper videre på helt grundlæggende strukturproblemer, der i stedet burde løses". Det lyder jo også meget godt. Hvem kan være imod at løse problemerne?!

Men nu sniger der sig et gran ærlighed ind: "Vi er klar til at prioritere. På visse områder må vi skrue ned for udgifterne. På andre områder skal der virkelig satses. F.eks. i sundhedsvæsenet og i Folkeskolen".  Bemærk fraværet af eksempler på nedskæringer.

Djævlen er i detaljer. En lang kronik fuld af flotte argumenter. Det hele er flot - selv i borgerlige ører - men fraværet af eksempler på de nødvendige nedskæringer får det til at løbe koldt ned ad ryggen.

Helle og Villy har ved mange lejligheder mindet om, at regeringens skattelettelser er en "udgift". Som udgangspunkt er pengene (som der i deres optik findes en fast mængde af til deling") altså statens, så man kan "spare" ved at lade være med at dele dem ud i form af skattelettelser. Det ignoreres flot, at mængden af penge til deling nok i et eller andet omfang hænger sammen med, om produktive folk gider arbejde - her i landet.

Det er helt legitimt, at de to oppositionsledere ønsker at prioritere anerledes end de borgerlige. Men de skylder stadigt et svar på, hvorfor de vil prioritere at betale raske mennesker for ikke at arbejde.

Så er banen ved at blive kridtet op

Socialdemokraterne bekræfter statsministerens udlægning af deres politik: link. De siger reelt, at problemerne er regeringens skyld - hvad de måske også til dels er - og at det i sig selv er grund nok til ikke at gøre det rigtige.

Måske bliver der ligefrem noget at vælge i mellem til næste valg. Tænk engang. Hvem skulle have troet det.

Leading from the rear

Endeligt!

Tilføj lidt spænding

Der er ikke megen spænding om udfaldet af næste valg.... og da slet ikke om, hvilken politik der efterfølgende vil blive ført. De to store partier vil jo alligevel det samme. Eneste uenighed handler om nøglerne til ministerbilerne.

Derfor kan du nu selv tilføje lidt spænding til valget takket være Danske Spil.

God fornøjelse og godt nyt valg-år.

P.S. du kan selvfølgeligt også smugkigge resultatet her.

Så skraber vi bunden

Danske medier og politikere har en sjælden evne til at undgå vigtige emner og i stedet grave sig ned i ligegyldige intriger og såkaldte skandaler. Men nu har en kendt formiddagsavis endeligt fundet en virkelig historie: link.

Tillid er godt - kontrol er bedre

Regeringen bliver ofte kritiseret for at ville styre alt i detaljer og ikke over lade noget til fagfolk ude i kommunerne. Der er tidsskemaer for hjemmehjælp - selvom hjemmehjælperen og "fru Hansen" sagtens kunne finde ud af at aftale det selv. Vi skal ud af regeltyraniet, siger alle.

Nu vil regeringen så fjerne en regel og give mere frihed lokalt. Fx til at undervise større grupper af børn med flere  lærere på en gang. Men nej! Her vil alle holde fast i regler og love, for set nu de slemme folk i kommunerne, bruger friheden til besparelser (link).

Det minder meget om Socialdemokraternes 27 rettigheder (eller hvor mange det nu var). Her ville man afskaffe regler, men give bogerne nogle rettigheder. Rettigheder er jo noget, der overvåges af domstolene. Så i stedet for embedsmænd, der holder øje med om kommunerne putter for mange børn i klasserne, skulle forældre nu kunne gå til domstolene og få dom for at deres børns ret til undervisning i små klasser, var blevet krænket.

Der er altså ingen forskel på regeringens regler og oppositionens rettigheder.

Men nu vil regeringen så af med reglerne. Men det går skam ikke. Måske skulle vores politikere på tinge offentligt erkende deres magtfuldkommenhed: kun de ved, hvad der er bedst. Det kan ikke overlades til kommunalpolitikere eller til ansatte ledere og medarbejdere i skoler, hjemmepleje mv.

Hvis de 179 folkevalgte insistere på at styre alt i detaljer, må man blive yderligere bekymret over den åbenlyse mangel på evner. Måske skal vi kollektivt "helt ned at vende i sølet", inden nogen vågner op..... og så måske ikke. Enhedslisten og Liberal Alliance tilbyder reelle alternativer til den socialdemokratiske sump, de  øvrige partier er havnet i.

Demokratisk romantik

Så er eksperterne ude med riven efter Anders Samuelsen, der siger, hvad alle kan se: arbejdet i Folketinget er delvist spild af tid (link).

Selvfølgeligt skal demokratiets maskinrum passes og magtudøvelsen overvåges. Men det er jo desværre ikke det, Folketinget primært bruger tid på. Hvis de andre partier ville holde op med at spilde Folketingets tid med at chikanere hinanden, kunne det være rigtige politikere som Samuelsen, ville finde det værd at møde op.

Arbejdet i Folketinget er ikke vigtigt

Endeligt er der en, der råber op som drengen i Kejserens nye klæder: Det er resultater, der tæller, og ikke, om man kan stille mange spørgsmål og genere embedsmænd med ekstra arbejde, siger Anders Samuelsen som svar på kritik af hans indsats i folketingssalen.

Endeligt

...kan vi få sat en stopper for den groteske debat om overbetaling af privathospitaler. Villy og Lars tager debatten foran danskerne. Måske kan det endeligt komme til at handle om politik og holdninger i stedet for teknikaliteter og procedurer (link).

Det bliver spændende, om Statsministeren formår at afsløre hykleriet hos SF's skærmtrold. Den offentlige sektor har i årtier været for dyr, men det har ikke været synlig. Nu er det blevet synligt, hvad det koster at betale for privat sygehusbehandling... og så kommer ramaskriget. Måske vi skulle arbejde på at gøre det synligt, hvor pengene forsvinder hen i det offentlige.

Det bliver også spændende, at se de to kamphaner overfor hinanden. I praksis en slags generalprøve på valgkampen. For nylig kunne vi se de to pauseklovner Helle og Pia debatere. Nu er det de tunge drenge, der køres i stilling. Hvis ikke Lars Løkke maser Villy helt ned under gulvbrædderne, kan han vidst godt begynde at se sig om efter et andet job.

Og vi fortsætter med blikket stift rettet mod vigtige emner

link

Mens vi venter

...er bl.a. titlen på DRs udsendelser juleaftensdag, der skal gøre ventetiden udholdelig for børn og barnlige sjæle.

Udtrykket kunde også bruges om tidens politiske pauseunderholdning - mens vi venter på valget:

Gift er noget skidt og Danmark vi vil gerne være førende indenfor miljøteknologi. Men vi må ikke hjælpe resten af Verden af med deres gift hos de dygtige folk hos Kommune Kemi. Medierne pisker let en stemning op, og en svag minister ender med endnu engang at forfalde til detailstyring.

Søren Pind hælder gammel vin på nye flasker og fabler om at bekæmpe radikalisering gennem ulandsbistand. Et helt igennem perifert initiativ, men Enhedslisten spiller intetanende med og hjælper dermed med til at fjerne opmærksomheden fra den kuldsejlede gift-minister.

I mens vælger Langballe at blæse det hele en lang march og erklære sig skyldig for at undgå en ellers potentielt underholdende retssag om grænsedragningen mellem den grundlovssikrede ytringsfrihed og den strafbare racisme.

Alt sammen pauseunderholdning, mens vi venter på valget.

Men hvor juleaften er den store forløsning for børnene, kan valget let gå hen at blive mere som en julefrokost, hvor man vågner med gevaldige tømmermænd. Vi skifter en uduelig socialdemokratisk regering ud med en anden og lige så uduelig. Den nuværende er blå udadtil, men sidder i et jerngreb mellem frygt for midtervælgerne, Pia Kjærsgaard og egen inkompetence. Den kommende rødlige socialdemokratiske regering ender i samme situation. Den vil sidde fast mellem Enhedslistens og de radikales humanisme og egne DF-lignende udmeldinger, der er aftvunget af frygt for midtervælgerne. Den vil også sidde i klemme mellem de radikales pragmatiske økonomiske politik og SFs kommunistiske gavebod.

Så mens mange ser frem til valget med spænding, ser jeg frem til det med ligegyldighed.

Det eneste der er spændende i dansk politik er, om vi kollektivt vågner op inden afgrundens rand - eller om vi skal ramme hårdt mod bunden først. Måske skulle man lære sine børn at tale kinesisk?

Tudefjæs

Venstres Peter Christensen synes helt at have mistet proportionssansen og tilskriver en socialdemokratisk fordrejningskampagne om pointsystemet for indvandring alle regeringens trængsler (link).

Reform mangel og amatøragtig ledelse fra regeringens side, har ikke nogen betydning.

Hvis det er Venstres taktik for næste valg, kan vi godt begynde at vende os til at sige "Fru Statsminister" i stedet for "Helle T".

De andres hemmeligheder

WikiLeaks har lige vingeskudt al verdens diplomati - et ord der som bekendt omhandler kunsten at tale sig til rette - ved at lægge hemmelig intern kommunikation frem. Fremover bliver diplomater nødt til at holde mund eller udtale sig i form af forsideegnede overskrifter.

Det bliver unægteligt nemmere at piske en stemning op og tale sig selv ind i en rask krig end tidligere. Lige hvad vi allesammen har brug for.

De danske socialdemokrater synes i vanlig hyklerisk stil, at det er sundt for demokratiet, at regeringens hemmelighedskræmmeri udstilles (link). Ville de også havde syntes det, da socialdemokraten H. C. Hansen lavede aftalen om Thule basen med amerikanerne?

Men som en direkte forlængelse af 80'ernes fodnote politik er socialdemokraterne pragmatiske og ansvarsbevidste, når de bare får lov at køre i en stor bil med chauffør. Hvor imod de fuldstændig kynisk sætter alles sikkerhed samt almindelig anstændighed over styr, når det handler om at tilbageerobre magten.

Frivillighed

Mette Frederiksen (S) siger lige nu på DR1, at det er et problem for Danmark, at frivillige på sygehusene henter et glas vand til de indlagte...... naturligvis fordi, hun vælger at tro, at den stakkels patient ville få lov at tørste, hvis ikke der var frivillig arbejdskraft til rådighed.

Suk!

Skeletterne ud af velfærdsskabet

Enighed

Helle T og Pia K debaterer lige nu på DR. Nivauet er højt og helt på linie med en dysfunktionel skolegård.

Pia synes fx at danskhed bedst beskrives ved årstidernes skiften - noget der åbenbart ikke finder sted i andre lande.

Men pudsigt nok bruges ordet "enig" hyppigt. De er sjovt nok enige i det meste. De er kun uenige om, hvem der er bedst til at gennemføre det, de begge er enige om.

I "de gode gamle dage" var politikere uenige om samfundets fundamentale indretning. Socialister, konservative og liberale kunne skændes så det føg og nogle gange også slås koporligt i gaderne.

I dag er de kun uenige om, hvem der skal have ministerbilerne. Det kan de selvfølgeligt kun blive enige om, hvis vi anskaffer 179 flotte biler, så det var måske den mest konstruktive løsning.

Men meget kan selvfølgeligt ændres, hvis Villys fortsætter på sin vej tilbage til kommunismen (se forrige blog indlæg). Men så bliver der da i det mindste noget at vælge imellem.

Lige nu har vi tilsyneladende kun to politiske partier: Enhedslisten og Liberal Alliance. Alle de andre er bare en slags uduelige embedsmænd, der selv kan fastlægge deres løn. Lad os hellere få nogle gammeldags politikere med holdninger, og så overlade udførelsen til de rigtige embedsmænd, der er dygtige, hæderlige og loyale.

Lige adgang

Villy Søvndal vil ifølge TV2 News sikre lige adgang til behandling ved at afskaffe private hospitaler.

Efter næste valg bliver det spændende, om Villy også ønsker lige adgang til beskæftigelse.....

15 minutes of fame

Alle får 15 minutters berømmelse sagde kunstneren Andy Warhol. Når en regering kun har et snævert flertal, er der rig muliglig for at indkassere sine 15 minutter. Således har hele tre medlemmer af Venstre fundet det passende at pleje absurd ligegyldige særinteresser på den nationale scene.

Det mest groteske eksempel kom i gør, hvor Marion Pedersen forsøgte at rede sit og mandens autoværksted ved at true regeringens eksistens. Det kom der kun meget lidt ud af. Mere herom om lidt.

Det er dog imidlertid interessant at bemærke, at Marion Pedersen åbenbart på Venstres vegne har opgivet at vinde næste valg. Et forkvaklet forsøg på at rede familiens autoværksted fik i hvert fald pludseligt højere prioritet end en fortsat politisk karriere. Ellers har fru Pedersen i hvert fald misforstået noget om, hvordan man opbygger alliancer og loyalitet.

Det lidt, der dog kom ud af historien, handler om oppositionen, der heller ikke kan blive enig med sig selv. Socialdemokraterne er i et sjældent anfald af klarsyn og ansvarsbevidsthed ikke til sinds at lade noget ubetydeligt fnidder for nogen betydning. Anerledes er det med SF, der åbenlyst fortæller at taktik er vigtigere end holdninger (link). SF er kun enig i finansloven, hvis det alligevel ikke rigtigt gør nogen forskel. Hvis der er en chance for at blive kalif i stedet for kaliffen, vil SF stemme imod noget, de sådan set er enige i.

Så bliver taktikken ikke mere udpenslet! Skulle der stadig være nogen, der troede at afstemningerne i Folketinget afspejler, hvad medlemmerne mener, kan de altså godt tro om igen.

Point system

Det helt store samtaleemne i øjeblikket er et pointsystem for familiesamføring. En helt igennem ligegyldig detalje, der kun involverer ganske få mennesker, hvis ikke lige det var fordi, Danmark i sin evige selvfedme er i gang med at afskære sig selv fra værdifulde bidrag udefra.

Newsflash: det er ikke en naturlov, at et rødbedefarvet pas er tilstrækkeligt til et liv på (verdens-) samfundets solside. Danmark kan ikke blive ved med at være blandt de rigeste lande i verden - hvor "de fattige" er rigere end andre landes fattige - uden at anerkende behovet for en produktiv indsats.

Den interessante ved den seneste tid debat omkring point system, er at både regering og opposition har foreslået et. Dvs. stort set hele det politiske spektrum anerkender nu, at der er forskel på folk, og at de der bidrager til kollektivet, skal premieres for denne indsats. Det er ikke en verdenshistorisk revolution, men det er da spektakulært for Danmark. Lige nu handler det kun om indvandrere - hvoraf de fleste er tyskere der stort set automatisk opfylder kravene - men det er måske starten på en ny tendens.

Hvem ved? næste skridt kan måske være, at partierne vil opgive statens førsteret til borgenes penge og indrette samfundet, så det støtter op om dem, der gider bestille noget. Se det ville være en revolution.

Så er nationens fremtid sikret

Regeringen og forligsløsgængeren (nå nej, han hævder jo der er flere Kristendemokrater) har sikret nations fremtid ved at aftale etablering af en motorvej mellem Herning og Holstebro.

Hvilket klarsyn! Hvilken prioriteringsevne!

Endeligt er det gået op for regeringen, at det gælder om hurtigst muligt at få affolket "udkantsdanmark" ved etablering af effektive flugtveje. Derved kan vi spare en masse absurd ineffektivitet, fordi folk absolut vil bo på landet med indirekte statsstøtte.

Så gør det ikke så meget, at den enlige Kristendemokrat tror, at trafikken vil gå den anden vej.

Mere tom symbolpolitik

Gennem sine mange år ved magten har Socialdemokratiet udvist stor ansvarlighed på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. På trods af, at realpolitikken ikke kunne leve op til de høje idealer, valgte Socialdemokraterne fx i 50'erne at lade amerikanerne flyve med atomvåben fra Thulebasen. Men den sovjetiske besættelse af Bornholm var jo også stadig i frisk erindring, og rigets sikkerhed yderst skrøbelig.

Når Socialdemokraterne er i opposition, tager de derimod gerne landet som gidsel for at få magten tilbage. Her kravler man op på den høje hest - også selv om det skulle gavne fjendtlige magter. Hvem husker ikke de famøse fodnoter i 80'erne. Heldigvis var og er Danmark kun en lille brik i det store spil, så Sovjet så ikke Danmarks vaklen i gelederne som en generel svaghed i Nato. Heldigvis!

Socialdemokraterne og deres støtter er stadig i opposition. Det kan ikke rigtigt ses på den førte politik, hvor diverse statsministre Rasmussen kun lader sig skelne på deres professionalisme. Men det kan ses af SFs seneste påhit. De vil sætte George Bush for retten, hvis han skulle vise sig i Danmark (link). Det gør han nu nok ikke, så det er gratis tur i avisen for Villys drenge.

Men på trods af at vores store vestlige allierede og mangeårige beskytter har fået ny præsident, vil de nok alligevel finde det en anelse provokerende, hvis en repræsentant for et regeringsparti skulle komme med den slags.

Skal vi gætte på, at den høje hest ikke får lov at flytte med ind i ministerkontoret.

Respekt

Den gang folk havde og tog ansvar for eget liv, var respekt noget, man gjorde sig fortjent til. I dag - hvor alle jo som bekendt forsørges af de få, der stadig orker - er respekt noget man kræver. Lige som man fx kræver at få et job som en slags gave fra staten.

Seneste skud på stammen er Kristendemokraterne, der nu har opgivet at gøre sig fortjent til respekt, men istedet kræver den: link. Det er jo heller ikke specielt respektindgydende at kræve en motorvej mellem Herning og Holstebro.

Det lyder som råbene fra Volsmose og Gjellerup, hvor unge banditter kræver at deres hærgen og deres trusler aftvinger respekt.

Heldigvis er det stadigt sådan, at de fleste respekterer gavnlig eller i det mindste harmløs indsats. Meget få respekterer de højtråbende tosser - andre end naturligvis ligesindede.

Alt er ved det gamle

Kursen mod afgrunden fastholdes med jernvilje. Selv ikke de mest tåbelige tiltag i nyere Danmarks historie - iværksætterskatten og multimediaskatten - til sølle 3 mia. kroner (under en halv procent af statsbudgettet) var reelt til forhandling i årets finanslovsforhandlinger (se her). Ganske vidst kan det være svært for Pia Kjærsgård at skulle dele magten med andre - men alligevel!

Danmark bliver hastigt overhalet bagfra. Selv ikke gymnasierektorer, kan længere ignorere at dansk velstand ikke er naturgiven og at millioner af kinesere også vil være rige. Alligevel vil Pia K hellere beskatte iværksættere end dele magten.

Heldigvis tordner globaliseringen derud af. I takt med at landet køres i sænk til tonerne af gemytlig folkemusik flyttes den reelle magt til Bruxelles og Berlin. Det er mange kede af, men hvorfor egentligt? Hvorfor er det en god idé at beholde magten, når den forvaltes så åbenlyst amatøragtigt?

Tilbage igen - må vi håbe

Efter en længere pause er Det store billede tilbage. Det har simpelthen været for deprimerende at følge dansk politik til, at det har været værd at skrive om. Debatten er definitivt sunket ned på børnehaveniveau.

Vores politikere synes helt lige glade med nationens fremtid. De kæmper om de bedste pladser og de fedeste ben, men virker kun optaget af at spænde ben for hinanden og ikke af at løse problemer.

Regeringen er så bange for vælgerne, at den er holdt op med at mene noget.

Oppositionen prøver at dupere vælgerne med det ene tåbelige og utilstrækkelig forslag efter det andet samtidigt med at der kastes med mudder.

Dansk Folkeparti nyder magten - så længe den varer - og har tilsyneladende regnet sig frem til at et par år i opposition vil være godt for partiets "protest" image.

Alle tre taler de kun om at bruge flest penge på dette eller hint. Intet om at bruge dem klogt.

Liberal Alliance er faldet tilbage til tidligere tiders cirkus og opstiller kandidater helt uden skelen til kompetence.

Alt i alt ligner det lidt en skolebus, hvor chaufføren er stået af på afgrundens rand og alle ungerne nu skændes om rattet.

Vi må håbe, at Socialdemokraterne får held af deres smålige hævntogt med Anders Fogh, så han kan komme hjem og skaffe ro i bussen. Turen mod afgrunden vil sikkert fortsætte, men lidt ro til gravøllet har man vel lov at få.

Kongen foreslog i 1864, at Danmark skulle indlemmes i Tyskland. I bagklogskabens lys virker det som en ganske god idé - bortset fra sproget. Men det er måske ikke for sent. De har jo nu en vis erfaring med at opsluge tilbagestående nabolande. Vielen Dank.

Endelig! Kejserens nye klæder anno 2010

Endelig kom spin-doktoren ud af busken: vi "leger" politik (link).

Nu bliver det spændende, om denne "afsløring" fører til "rigtig" politik, hvor emner af stor væsentlighed for vores fælles samfund debatteres og nødvendige beslutninger træffes.

Ha ha!

Mere sandsynligt vil Villy S & Co. nu fremture med, at de længe har vidst det om regeringen, men at S-SF skam fører "rigtig" politik.

Skriv en kommentar her på siden, hvis du er bekendt med et eksempel herpå. Det ville virkeligt være et scoop.

Mærkelig larmende tavshed

Der er underligt larmende tavst på "borgen" for tiden. Alle er enige om, at nationen står overfor store udfordringer - men ingen gør noget ved det.

Tvært imod har alle travlt med at skændes om detaljerne om den uskønne læk af information vedr. Jægerkorpsets udsendelse for flere år siden. Det er da også en interessant krimi, men at det skulle være det vigtigste emne for landets ledelse i flere uger må være udtryk for, at dømmekraft og overblik totalt har svigtet.

Hvor har han dog ret

Asger Aamund skriver i Berlingske Tidende (link) om vores politikeres uduelighed. Tjah, han har i hvert fald ret i, at de ikke duer som ledere. Men danskerne vil tilsyneladende ikke ledes, men blot kollektivt køre ud over afgrunden.

I hvert fald har alle politikerne konkluderet, at man ikke kan blive valgt på at sætte sig i spidsen for noget som helst. I stedet kappes de om at komme med højtråbende udtalelser om alle mulige detaljer, som bedst overlades til andre.

Men danskerne har de politikere, vi har fortjent. Vi kunne jo bare vælge nogle andre.

I en globaliseret verden  er der stor chance for, at Danmark ender som Spanien - dvs. med 18% arbejdsløse. Snart ville alle med initiativ og evne til at skabe arbejdspladser søge  mere imødekommende steder hen. I Danevang belønnes foretagsomhed med mistænkeliggørrelse og tilfældig brandbeskatning.

Ingen sag er for lille

Ingen sag er åbenbart for lille. Alle aspekter af folks liv skal åbenbart styres ved lovgivning: S vil forbyde sms-fyringer.

Det er kujonagtigt for foragteligt at fyre folk via sms. Men er det nu også en sag for lovgiverne? Det er jo også ubehageligt når nogen råber ukvemsord, når nogen slipper en vind, eller ræber højlydt. Det det er der ikke lovgivet om - endnu da. Hvem ved hvilke detaljer Socialdemokraterne vil kontrollere  næste gang de får magten.

Måske er det ved at være tid til at genoplive den stolte institution Overformynderiet. Med 5 mio. umyndige danskere, bliver der nok at se til.

S kan lugte sejren

Socialdemokraterne og deres kohorte af pampere, brostenskastende aktivister, og mediebevidste folkesocialister fører solidt i de seneste meningsmålinger. Til lykke med det. Det er ganske vidst ikke så svært at vinde, når der ingen modstand er - som demonstreret så ofte af Anders Fogh Rasmussen - men det bliver føringen jo ikke mindre reel af.

I dag har statsministeren meldt afbud til at arrangement med 80 ambassadører af private grunde. Med socialdemokratiet i opposition ville det normalt føre til en ophidset kritik - men ikke denne gang. Karen Hækkerup siger i dag til Berlingske Tidende (link), at statministerens private årsager ikke vedrører andre.

Det er en meget sympatisk udtalelse af Fru. Hækkerup og dens afvigelse fra partilinien er åbenbar. Mon ikke det skyldes, at socialdemokraterne er begyndt at tænke på, hvilken opposition de selv får til at bide sig i haserne efter næste folketingsvalg? Før nytår sad VKO stadigt på flertallet i meningsmålingerne. Statsministerens gøren og laden og ikke mindst hans vurdering af, hvordan man bedst kunne navigere igennem det hajfyldte farvand i Bella Center under COP15, blev udsat for omfattende og nidkær kritik. Ingen er længere i tvivl om, at planeten med sikkerhed var blevet reddet, hvis Obama, Sakorzy, og Jinbao i stedet havde siddet over for Helle T. Danmark er nemlig en meget magtfuld nation, hvis nogen skulle have glemt det.

Det plejer jo at gå sådan, at Socialdemokraternes syn på parlamentarismens spilleregler findes i to udgaver til brug afhængig af, hvem der sidder i ministerbilerne. Når "de blå" regerer, er brug af et solidt flertal bestående af VK og O udtryk for blokpolitik af værste skuffe. Når S regerer er det udtryk for handlekraft at vedtage fx pinsepakken med én stemmes flertal - en stemme der iøvrigt blev leveret af enhedslisten.

På samme måde findes der to syn på ministre. Når S har magten, må man stole på at ministrene nøje overvejer situation, træffer svære valg, og gør det bedst mulige. Når VK har magten, er ministre suspekte, egennyttige, og iøvrigt ansvarlige for alle detaljer af den vidtforgrenede offentlige sektor.

Det bliver spændende at se, om Karen Hækkerup varsler nye tider. Det finder vi først ud af, næste gang S er bagud.

Burka igen

Ak ja. Så snakker de om burka'er igen. Der er ca. 100.000 gange så mange børn i Danmark som burka-klædte kvinder. Tænk hvad det bliver til omregnet i politisk opmærksomhed per person.

Hvis du vil vide, hvorfor det er så vigtigt, så kig bare her.

Dobbeltmoral i højeste potens

Politikerne er forargede over, at Ekstrabladet har udstillet en drabsmistænkt inden, han var dømt (link).

Det er da også frygteligt irriterende, når pressen går én selv i bedene. Politikerne holder sig ikke selv for gode til at gå i rette med den dømmende magt og tage domsafsigelser på forskud. Man må åbenbart gerne blande sig i domstolenes arbejde med det ophøjede mål at fiske stemmer. At sælge aviser er anderledes uhæderligt, så her må man ikke.

Priser i den offentlige sektor

Statsministeren anklages for at have betalt privathospitaler for meget i sin tid som sundhedsminister.

Hvad er en fair pris? Når jeg kigger på min skattebillet, står det rimeligt klart, at den amtslige service heller ikke ligefrem er gratis.

Hvem bliver egenligt anklaget for al den øvrige ineffektivitet i det offentlige?

Det er i hvert fald ikke Helle T og hendes team. Ingen af dem har jo nogensinde truffet en beslutning, der er blevet omsat i virkelighed. Men hvad med Nyrup, Lykketoft og Anker? Købte de altid til den bedste pris eller kunne samme elendige service fås billigere??

Magtfulde landsbytosser

»Et medlem af Folketinget må jo sige, hvad han vil, så længe han får lov af partiformanden. Jeg kan slet ikke se nogen problemer i det her«, siger Søren Espersen til A4 iflg. DR (link), som en kommentar til Thor Pedersens åbenmundethed i embedet som formand for Tinget.

Kan vi så ikke skære folketinget ned til 8 medlemmer med hver sine pose stemmer. Det vil da spare os for en del sludder og flytte magten ud i landet.

Magten er ikke nødvendigvis bedste placeret lokalt, der er jo store spørgsmål, der kræver fælles løsninger. Men når folketinget bruger sin tid på madpakker og burkaer, er der unægteligt gået lidt meget "landsbytosse" i det.

Vi må også antage, at DFs folketingsmedlemmer altid får lov af formanden, inden de kæfter op om dette og hint. Så nu kan Pia ikke længere undsige sine egne landsbytosser.

3 med burka

3 går med burka i Danmark. Uha uha. En oplagt sag for vores 179 repræsentanter på tinge. Et problem helt på linie med økonomien og klimaet.

Mens de er i gang, kan de også lige kigge på de 7 med Che Guevara T-shirt eller de 9 med six-pence.

Efterløn

Danskerne vil beholde efterlønnen, skriver Berlingske Tidende i dag (link).

Politikerne har gennem mange års leflen for den lavest fællesnævner, malet sig selv og landet op i et hjørne. Vil danskerne have bedre service? Vil de have højere pension? Vil de have gratis offentlig transport? Vil de have enestuer med a la carte servering på hospitalerne? - Selvfølgeligt vil de det.

VIL de betale for det? - ja, mange vil, men flere går ud fra, at det nok er nogle andre, der skal betale.

KAN de betale for det? - nej!

Især ønsket om efterløn er helt absurd. Vi vil gerne have mere, men arbejde mindre. Der er nok en rig onkel, der betaler gildet.

Men den rige onkel bliver brandbeskattet, begravet i regler og mistænkeliggjort, hvis han skulle formaste sig til at sætte ting i værk og tjene penge til sig selv og til fællesskabet.

Så hvorfor skulle han dog gide det. Han kan jo lige så godt ligge på divanen og vente på efterlønnen. ... måske en rig gran-onkel vil betale?

Madpakker, det globale klima eller finansiering af velfærden?

Hvilke af disse emner bruger landets øverste ledelse i regering og folketing mon sin tid på? Hvad er det vigtigste? Hvad kan ikke håndteres af andre, men kræver indgriben på højeste niveau?

Ja, du gættede det. Børnenes madpakker er for vigtige til at overlade til kommunalpolitikere, kommunernes ansatte og børnenes forældre. Det må der lovgives om i detaljer, så ingen på lavere niveau har spillerum til at dumme sig - eller lave noget bedre for den sags skyld.

Alt, hvad der i disse dage bliver sagt og skrevet om madpakker og madordninger, er sikkert relevant og er emne for gode diskusioner i lokalsamfundene, kommunerne, institutionerne og hjemmene.

Men er det virkeligt et emne for landets øverste ledelse?

Hvor ville det være rart med en politiker med mod til at svare: "det gider jeg ikke bruge tid på at have en mening om. Det må andre tage sig af", når en journalist stikker mikrofonen frem..... men så ville Mette Frederiksen poppe op som trold af en æske og beskylde staklen for at være ligeglad med almindelige menneskers problemer.


Hvad skal de mange forældrebestyrelser egenligt bruges til?

Ak ja - skattereformen

S og SF finder skattereformen uretfærdig. Hvor belejligt for valgkampen.

Direktøren "får" mange tusinde kroner i lettelse. "Du" får kun håndører!

Hvor manipulerende og småligt kan det blive?

Hvis er pengene i første omgang? Statens eller hende, der har arbejdet for dem?

Husk at direktøren stadigt betaler mere i skat end LO-arbejderen. Sådan skal det også være. Men direktøren skulle gerne stadigt gide være med. Ellers skal du jo have fem job for at fylde hullet i statskassen.

Janteloven er dræbende i sig selv, men direkte ulækker med Villy Søvndal som baggrund.